Bæredygtigt tøj

Der er altså basis for, at vi alle kan ændre vores forbrug af tøj i en mere bæredygtig retning, hvis vi skal mindske miljøbelastningen fra forbrug og produktion af tøj.

Det er nødvendigt, hvis vi skal leve op til FNs verdensmål nr 12, der handler om hurtigst muligt at reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde, varer og ressourcer produceres og forbruges på. 

Men hvordan kan det så gøres som almindelig forbruger eller skoleelev med tøjpenge?

Helt kort kan fire forslag opstilles som en vej til et mere bæredygtigt forbrug af tøj:

• Få viden om tekstiler – egenskaber og produktion.
• Pas på tøjet – køb med omtanke og vask mindre.
• Byt, sælg, giv videre.
• Brug dit håndværk – reparér og sy om.

De fire veje uddybes i de følgende afsnit.

Viden om tekstiler – egenskaber og produktion

Det er vigtigt at vide noget om de tekstile fibre, der bruges til fremstilling af tøj. Uld og bomuld har været brugt i årevis, men mængden af syntetisk fremstillede fibre og blandingsprodukter stiger stadig. Selv med et godt kendskab til materialernes egenskaber, er det ikke nemt at vurdere, hvilken miljøbelastning der ligger i hele fremstillingsprocessen.

Et naturmateriale som bomuld kræver enorme mængder vand at fremstille og ofte lang transport, før det når ud i butikken. Fremstilling af uld giver en høj udledning af drivhusgasser og kan således være mere klimabelastende end et syntetisk fremstillet materiale.

I industrien benyttes LCA (Life Cycle Assessment / Livscyclusvurdering ) som et redskab til at måle de enkelte tekstilers klimaaftryk fra vugge til grav. Miljøbelastningen vurderes i den forbindelse i alle faser: Råmateriale, produktion, transport, holdbarhed og brug, samt bortskaffelse.

Pas på tøjet – køb med omtanke og vask mindre

Det mest bæredygtige tøj er det, der allerede hænger i dit skab. Så enkelt kan det siges, og derfor er det vigtigt at passe på det tøj, der allerede er købt ind. Det største slid på tøjet sker i vaskemaskinen, så det giver god mening at sortere vasketøjet fornuftigt. Generelt vasker vi nemlig alt for ofte tøj, der slet ikke er beskidt, så her er der virkelig potentiale for forbedringer.

Prøv eksempelvis at bruge det samme stykke tøj i flere dage i træk, og hæng det ud til luftning. Det vil spare på både miljøet og tøjet. Det kan måske lyde kedeligt, men det kan også gøres til en udfordring.

Der findes flere steder med inspiration til at gå med tøjet i længere tid, inden det vaskes, se eksempelvis “Et outfit - en uge”, eller skab en capsule wardrobe, der kun indeholder et begrænset antal stykker tøj.

At købe med omtanke handler også om at vælge tøj, man befinder sig godt i og derfor har lyst til at bruge igen og igen.

Byt, sælg og giv videre

Der er god mening i, at tøj går i arv fra ældre til yngre børn. I dag køber mange unge familier helt naturligt brugt tøj og udstyr til de små børn samt arrangerer tøjbytteaftaler eller tilmelder sig lejeordninger, når børnene bliver større. Unge i efterskolealderen bruger også med glæde genbrugsbutikkerne, da det giver mulighed for at skabe sig et unikt look og samtidig vise en bæredygtig tøjstil.

De mellemstore børn er muligvis dem, der går mindst i genbrug og arvet tøj? De er i voksealderen og har helt naturligt brug for nyt tøj, men måske behøver det ikke alt sammen at være nyt-nyt. I denne aldersgruppe kan der være god basis for at diskutere, om slow fashion og minimalisme kunne være et alternativ til fast fashion, eller hvad der egentlig skal til, for at tøjet kan hænge lidt længere i skabet.

Brug dit håndværk – reparér og sy om

Historisk set er det ganske nyt, at mennesker i så høj grad smider brugt tøj ud. Tidligere repræsenterede tøjet og tekstilerne en værdi, så det var nødvendigt at bevare det længst muligt. I tiden efter anden verdenskrig blev der lappet og stoppet med stor opfindsomhed og kunnen. Voksentøj blev syet om til børnetøj og lappet igen, før det endte som klude. Det skulle helst udføres med stor akkuratesse, så det ikke kunne ses, at tøjet var lappet.

I dag er det ikke længere flovt at gå i lappet (eller hullet) tøj, da det signalerer overskud og miljøbevidsthed at drage omsorg for sit tøj ved at lappe og reparere. Tendenser som "visible mending", hvor der gøres en dyd ud af at reparationen skal være synlig, er dukket frem.

Grupper som den svenske "lagningsaktivisterne" er sammen med nye bøger om at stoppe og lappe med til at puste liv en tradition, der ellers var glemt. Alle disse tendenser bliver understøttet af de sociale medier, hvor mange mennesker via Instagram, Pinterest eller Facebook lægger billeder op og deler deres begejstring for den bæredygtige tilgang.

Et andet tiltag, der viser, at nye generationer griber til nye løsninger, er det svenske "Repamera", hvor iværksætter Henning Gillberg har grundlagt en online virksomhed, der reparerer tøj. Kunden bestiller reparationen på nettet, vælger mellem forskellige muligheder, får tøjet hentet og repareret af en professionel skrædder, og til sidst bringes tøjet tilbage igen.

Det er oplagt at genoptage traditionen med at lære reparere tøj i faget håndværk og design. Ikke på grund af nød og sparsommelighed i traditionel forstand, men fordi det skaber glæde at have færdighederne til det. Der vil uden tvivl komme en øget opmærksomhed på tøjforbrug i den nærmeste fremtid, og dette er et område, hvor alle selv kan gøre noget for at ændre på forbruget og få yndlingsbukserne til at holde en sæson eller to længere.

Inspiration

Sashiko - sæt fokus på bæredygtighed: Forløb på emu med fokus på reparation af tøj, som en konkret mulighed i undervisningen.

Faktalink om tøj : Tal på danskernes tøjforbrug og tøjspild.

FNs verdensmål nr 12:  At sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

LCA/ Livscyclusvurdering: Redskab til at måle de enkelte produkters klimaaftryk fra produktion over forbrug og til bortskaffelse.

Lagningsaktivisterne : Instagramprofil for svensk gruppe der reparerer tekstiler.

Visible mending: Inspiration, teknikker og metoder til reparation af tekstiler.

Repamera: Svensk on-line skræddertjeneste til reparation af tøj.

Håndværk i Folkeskolen: Artikel på emu om Nationalmuseets projekt "Håndværk i Folkeskolen", der også har fokus på bæredygtighed.

Læs mere i faghæftet for håndværk og design