Eksempel fra praksis

Håndværk i Folkeskolen

Projektet Håndværk i Folkeskolens mål er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Artiklen giver indblik i projektet og ideer til, hvordan museer kan bidrage til undervisningen i håndværk og design.

Danmark skriger på flere håndværkere. Dansk byggeri må ofte sige nej til opgaver, da de ikke kan skaffe arbejdskraft nok, og erhvervsuddannelserne har problemer med at tiltrække drenge og især piger til håndværksuddannelserne. Med projektet Håndværk i Folkeskolen forsøger Nationalmuseet at styrke samarbejdet mellem folkeskoler, private håndværkere, erhvervsskoler, kommuner og museer. Inden det konkrete projekt beskrives yderligere, sættes der herunder fokus på, hvordan museerne kan bidrage i dette samarbejde. Nationalmuseet har i samarbejde med Realdania siden 2018 stået i spidsen for projektet. 

 

Hvad kan museerne bidrage med?

I formålsparagraffen for faget håndværk og design står der: ”…Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer,” og: ”den materielle kultur rækker tilbage i historien mod tidligere tiders håndværkstraditioner og fremstilling af genstande.”

Det er her, museerne kan byde ind. For er der noget, museerne kan, er det at bevare kendskabet til de gamle håndværksteknikker og sætte byggetraditioner ind i et bæredygtigt perspektiv.

Når skoler besøger Frilandsmuseet, får eleverne et indblik i, hvordan vi levede på vores oldeforældres tid, hvordan landbokulturen udviklede sig, og hvordan børn var en del af et arbejdende fællesskab. Men de får også et indblik i, hvordan folk var nødt til at genanvende de ressourcer, der var til rådighed og benytte sig af de forhåndenværende materialer. Det er en nyttig viden, som også et moderne publikum kan bruge i en tid, hvor klimaudfordringer og grov udnyttelse af naturens materialer er aktuelle temaer.

Et konkret eksempel tager udgangspunkt i gårdene fra Læsø: Behovet for brænde gjorde, at store dele af Læsø tilbage i 1700-tallet blev ramt af sandflugt. Der var intet træ tilbage på øen, og folk måtte derfor benytte sig af vraggods fra strandede skibe. Et andet karakteristisk tegn på gårdene på Læsø er de store tangtage. Ålegræs var en af de rigelige ressourcer, og det var derfor også en naturlig ingrediens, når der skulle bygges. Når eleverne bibringes denne viden, og der sættes fokus på genbrug og brug af de forhåndenværende materialer, lægges der samtidig naturligt op til en dialog om bæredygtigt byggeri i dag, ligesom det kan være en praksisnær måde at arbejde med FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Byg et hus på Frilandsmuseet

Projektet Håndværk i Folkeskolen har sit udspring i et pilotprojekt på Frilandsmuseet. Her inviterede museet en række 6. klasser ind på museet og lod eleverne arbejde sammen med museets håndværkere om at vedligeholde museets bygninger. Eleverne fik mulighed for at tække et stråtag, mure bindingsværk og lave deres egen maling ud fra gamle opskrifter. 

Målet med projektet Håndværk i Folkeskolen er at få eleverne ud af klasselokalet og give dem mulighed for at få fingrene ned i værktøjskassen og få praktisk erfaring med at hamre, save og male.

Igennem hele efteråret 2019 har Kongevejens Skole, som er nabo til Frilandsmuseet i Lyngby, lagt al undervisning i 7. klasses valgfag i Håndværk og Design på museet. Sammen med klassens lærere og håndværkere fra museet bygger eleverne et legehus på museets byggelegeplads, idet Frilandsmuseet forsøger at få etableret en byggelegeplads. Det er en dansk opfindelse, som i dag desværre næsten er forsvundet.

I forhold til andre byggelegepladser vil museets legeplads have et ekstra historisk element, i hvilket der indgår et pædagogisk læringsforløb, hvor eleverne bliver instrueret i forskellige fagområder af fagfolk, som viser og instruerer eleverne i tømrerfaget, snedkerfaget, glarmesterfaget, murerfaget, malerfaget med mere.

Eleverne får i løbet af projektet afprøvet forskellige traditionelle håndværksmetoder. Sammen med museets murer laver de for eksempel deres egne lersten, som skal bruges, når de laver bindingsværk på huset. Der skal arbejdes sammen, når eleverne står på stilladset og lægger tag i klink på huset, og der er desuden masser af anvendt matematik, når eleverne opmåler og laver nye karme til gamle vinduesrammer, som de også er med til at renovere, sammen med museets maler.

 

Design, forarbejdning og fornemmelse for håndværk

I området omkring byggelegepladsen tager Frilandsmuseet udgangspunkt i forfatteren Ole Lund Kirkegaards fantastiske univers, og elevernes første opgave var at designe møbler til huset inspireret af Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. På denne måde designes og udvikles interiørdelen af eleverne selv. De får opøvet en ide og fornemmelse for håndværk og materialer samt en fornemmelse af sammen at kunne producere noget.

”Gennem vores samarbejde med Frilandsmuseet har vi fået muligheden for at afdække mange forskellige håndværk og byggemetoder, som vi ellers ikke har kunnet tilbyde eleverne. Derudover tilbyder projektet både fordybelse i byggeprocesserne, samt at det ender ud i et håndgribeligt produkt. Vi har i byggeprocessen oplevet, hvordan eleverne erkender, at de kan gøre nytte af deres færdigheder inden for for eksempel matematikken - både måling, udregning og geometri,” siger Grete Ellersgaard Jørgensen og Louise Martens Strømvig, der er lærere på Kongevejens Skole. De fortsætter: ”Mange elever, som ellers ikke har tilknytning til håndværksfag i familierne, får mulighed at snuse til de traditionelle håndværk. Derved opnår de større forståelse for håndværksfagene, og det kan eventuelt åbne nye uddannelsesmuligheder for dem selv.

Lærerene fortæller desuden, at de under forløbet har observeret, at eleverne bliver boostet og motiveret ved at blive undervist i andre omgivelser og møde professionelle håndværkere. Enkelte elever deltager markant mere aktivt i undervisningen ude på museet, end de gør på skolen. Lærerne oplever også, at eleverne finder meningen og glæde med det, de undervises i, og det konkrete arbejde med hænderne.”

 

På oldefars tid

Ud over projektet på Frilandsmuseet har Håndværk i Folkeskolen sat gang i en håndfuld projekter, som har sat fokus på materialer, teknikker og bygningskultur. Et af disse projekter hedder På oldefars tid.

Hvordan bygger man en sæbekassebil? Hvad er forskellen på en nedstryger og en fukssvans? Hvornår bruger man oliebaseret maling? Sådan var oplægget til projektet På oldefars tid, der er udviklet af EUC Nordvestsjælland, Andelslandsbyen Nyvang og to skoler i Holbæk Kommune. I projektet var der fokus på praktiske øvelser, hvor eleverne selv skulle planlægge og bygge kaninbure, sæbekassebiler og kongespil. Samtidig handlede det om at styrke samarbejdet mellem de lokale folkeskoler og erhvervsskoler. Derfor var det faglærere fra EUC Nordvestsjælland, der varetog den praktiske undervisning. Ud over besøget på det lokale museum fik eleverne også mulighed for at besøge erhvervsskolen og få et indtryk af, hvordan de kan uddanne sig til eksempelvis tømrer eller murer.

 

Opsamling

Herunder er listet en række eksempler på, hvad museerne kan bidrage med i et samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser:

  • Museer har ligesom skoler og erhvervsuddannelser fokus på læring.
  • Museer har fokus på dannelse og formidling af vores fælles historie og understøtter som sådan folkeskolens formål.
  • Museet bidrager til at understøtte den faglige læring ved at indsætte håndværket og erhvervsuddannelserne i en anden fortælling end den, skolen traditionelt kan tilbyde.
  • Museer har generelt høj troværdighed blandt lærere.
  • Museer får elever og lærere ud af klasselokalet.
  • Museer har en anden fysisk platform end skolerne og kan derfor præsentere undervisningen med nye vinkler.
  • Museer giver eleverne autentiske oplevelser.
     

Inspiration

Se mere om hele projektet her: www.haandvaerkifolkeskolen.dk

Læs mere om FNs verdensmål: www.verdensmaalene.dk

Inspirationshæfte: Projektet Håndværk i Folkeskolen har udviklet et inspirationshæfte med koncepter, der kan bruges af alle museer og folkeskoler i undervisningen på 5.-7. klassetrin. Ambitionen er at åbne for en nysgerrighed i forhold til det fordybelsesunivers, som håndværksarbejde også indeholder samt sætte håndværkets mange muligheder i kontekst både kulturhistorisk og i relation til bæredygtighed og designtænkning. Hæftet kan tilgås via natmus.dk

Læs mere om arbejdet med bæredygtighed i håndværk og design i artiklen: Håndværk i Folkeskolen.

Kreditering 

Artiklen er udarbejdet af Michael Gyldendal, projektleder, Frilandsmuseet, Nationalmuseet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.