Sashiko - sæt fokus på bæredygtigt tøj

Forløbet er inddelt i fire faser. Første fase er en introduktion, der fokuserer på at opbygge viden om tekstile materialers egenskaber, produktion, brug og genbrug. I anden fase kan eleverne arbejde med en praktisk opgave med fokus på enkel håndsyning og desuden præsenteres sashikoteknikken. I tredje fase er der fokus på at reparere tøj, mens eleverne i sidste fase kan præsentere deres arbejde.

Tilrettelæggelse

I første del af forløbet læges der op til samtale med eleverne om tøj og tekstilers egenskaber. Hvis du som lærer vurderer, at det kan komme lidt for tæt på at tale om elevernes eget tøj, kan der tages udgangspunkt i indsamlet genbrugstøj og afklippede labels. I sidste del af det praktiske forløb, kan det overvejes, hvor frie rammer eleverne skal have.

Hvis du vil vise billedeksempler, kan du søge på ”boro”, der er en slags arbejdskimono. Boro betyder forhutlet, laset eller lappet og bruges som betegnelse for gamle arbejdsjakker og kimonoer.

Det anbefales at have en god materialebunke parat, der både indeholder brugt tøj og stofrester, gerne sorteret efter egenskaber. Suppler også med nåle, sytråd og broderigarn. Skal hjemmene ikke involveres direkte, vil den lokale genbrugsbutik måske sponsorere en tøjbunke.

Det kan være en krævende opgave, når eleverne skal reparere i forløbets fase tre, fordi du som lærer er nødt til at tage stilling til hver enkelt projekt, som kan variere i sværhedsgrad og omfang. Derfor vil det være oplagt også at lægge op til at sy lapper på albuer eller bukseknæ, så en del af eleverne kan tage fat på dette. Som ekstraopgave kan eleverne sy videre på små lapper i hånden. Ret hurtigt kan der opstå idéer til funktionelle produkter, som pennalhuse, små punge, mobilholdere eller lignede.

I dette forløb er vægten lagt på kendskabet til bløde materialer. Der kan med fordel senere suppleres med et lignende forløb med håndtering af hårde materialer i fokus.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal eleverne introduceres til de forskellige teknikker?
• Skal eleverne sy helt frit i fase to, eller de kan tegne nogle linjer op på forsiden med kridt til støtte?
• Skal de små lapper, eleverne arbejder med, gemmes, så de kan indgå i en større reparationsopgave eller andet?
• Må der indgå både maskin- og håndsyning?
• Kan eleverne arbejde i alle bløde materialer?
• Er der reparationer, der på forhånd må afvises i fase tre?
  
  Eksempelvis vil udskiftning af en lynlås være nærmest umulig, mens isyning af knapper er ganske enkelt. Cowboystof og bomuldsstof er lettere at arbejde med end elastiske og tynde stoffer.
• Er det i OK at udsmykke fremfor at reparere?
  
  
  
  

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Introduktion

Introduktionen kan forme sig som en samtale med klassen ud fra spørgsmål som:

• Hvad ved I om det tøj, I går i?
• Hvad står der på den label, der sidder i nakken på trøjen?
• Hvor i verden er dette stykke tøj produceret?
• Hvilket eller hvilke materialer er tøjet lavet af?
• Hvilke mærkningsordninger kender I?
• Kan det ses på mærket, om tøjet er bæredygtigt?
• Hvordan læses vaskeanvisningen?
• Hvor tit skal tøj vaskes?
• Hvor varmt skal tøj vaskes?

Prøv eventuelt at sortere tøjet i bunker.

Forslag til spørgsmål til videre bearbejdning, der for eksempel kan foregå gruppevis:

• Hvad skal der til for at I vil gå i genbrug?
• Kan der udvikles nogle typer af bytteordninger, som I vil bruge?
• Hvordan kan vi få vores tøj til at holde længere?
• Hvornår er det fedt at arve tøj?
  
  

2. Enkel håndsyning og sashiko

Start eventuelt denne fase med at repetere risting (eller forsting) for eleverne og giv dem små lapper i for eksempel cowboystof, som de kan sy på. Find en guide her (thesprucecrafts.com). Stingene kan varieres efter behov, så tilfældige eller bevidste mønstre opstår. Opgaven kan udbygges ved at præsentere eleverne for flere sting til håndsyning og enkle former for maskinsyning, der egner sig til stopning og lapning.

I denne fase kan historien om sashiko og de japanske bønder også fortælles til eleverne som oplæg til næste fase, hvor eleverne skal have fokus på at reparere tøj.

3. Individuel opgave: Reparér dit tøj

Hvis det er muligt, kan eleverne til denne fase medbringe tøj hjemmefra, der trænger til reparation. Ellers må de gå om bord i faglokalets restebunke. Handler det om tøj, der allerede er kasseret, kan rammerne være friere, også i forhold til at dekorere samtidig med en reparation.

4. Præsentation i form af udstilling - digitalt eller analogt

Eleverne kan fotografere deres projekter, efterhånden som de bliver færdige. Lav eksempelvis en samlet billedudstilling, enten digitalt eller analogt på opslagstavlen. Eleverne kan også udarbejde en kort beskrivelse, der kan hæftes på det enkelte billede som forklaring.

Evaluering

Forløbet kan evalueres ved at se på udstillingen i fællesskab og tale om processen med eleverne.

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

• Er resultatet blevet tilfredsstillende?
• Har I fået nye idéer til genbrug af jeres tøj?
• Har I lært noget nyt?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang vurderes det, at elevernes forståelse for tekstiler som ressourcer har rykket sig?
• Hvordan fungerede den håndværksmæssige udfordring for eleverne?
• Var rammerne for den individuelle del af forløbet passende, eller skulle opgaven være friere/mere begrænset?
• Er der behov for et mere uddybende forløb om tekstile materialer?
• Kan erfaringer fra dette forløb anvendes i forbindelse med planlægningen af fremtidig undervisning?