Aktivitet

Funktionel grammatik i 6. klasse

Mellemtrin: Denne aktivitet sætter fokus på emnet ’skole’. Aktiviteten viser, hvordan funktionel grammatik kan integreres i et emnearbejde og hermed understøtte elevernes sproglæring.

 

Aktiviteten er henvendt til 6. klasse

Anslået tidsforbrug: ca. 1 lektion

Denne mundtlige aktivitet kan bruges som en del af en længere forløb om emnet ”Skole”. Formålet er at styrke elevernes sproglige opmærksomhed gennem arbejde med chunks og ord, styrke sprogproduktionen og øge eleverne sproglige selvtillid. Aktiviteten tager udgangspunkt i kompetenceområdet mundtlig kommunikation og kan desuden medvirke til at fremme elevernes nysgerrighed og øge deres viden om ligheder og forskelle mellem dansk og fransk skolekultur.

 

Forudsætninger, form og indhold

Som opstart på et længere forløb, som denne aktivitet kan indgå i, kan læreren tale med eleverne om deres kulturelle og sproglige viden og færdigheder i forhold til fransk skole og den frankofone verden. 

Grammatikken integreres i forløbet ved, at læreren sætter det grammatiske område ind i en naturlig kontekst gennem chunks og ord. Læreren kan inddrage eksempler fra tidligere emneforløb og repetere brugen af je, tu, il/elle gennem spørgsmål/svartyper som: Tu aimes le chocolat? Oui, j’aime le chocolat, etc. Der kan således arbejdes med en langsom progression uden grammatisk forklaring, hvor eleverne tilegner sig mod til at indgå i små sproglige aktiviteter i par og i klassen.

De nye chunks og ord introduceres herefter til eleverne. I emnet ”Skole” inddrages videns- og færdighedsområdet ’sprogligt fokus’ med fokus på forståelig udtale og intonation. Disse chunks og ord giver eleverne mulighed for at udtrykke sig i nye dialoger om positive og negative meninger og holdninger om eget og andres levede skoleliv. Denne stilladsering i form af chunks i forløbets indledende fase kan være med til at holde eleverne i hånden i dette emnearbejde.  Stilladseringen kan give dem en sproglig sikkerhed, så alle elever oplever at kunne mestre de stillede opgaver. 

Fransklæreren kan være med til at fastholde motivationen hos den enkelte elev i forløbet og synliggøre den sproglige progression gennem forskellige aktiviteter. Her er valg af aktiviteter og opgavetyper planlagt i relation til et kommunikativt, funktionelt sprogsyn. Læreren kan anvende chunks som sproglige øer, der giver eleverne et stillads at bygge deres dialoger på.
Læs mere om funktionel grammatik i artiklen Funktionel grammatik i franskfaget: hvorfor, hvad og hvordan?
Se video: Det kommunikative og funktionelle sprogsyn

 

Tilrettelæggelse af forløbet i tre faser

Det samlede forløb kan organiseres ud fra en fast rammemodel, hvor der skelnes mellem tre faser:

  • Før-fase, som først aktiverer elevernes sproglige og kulturelle viden og færdigheder gennem introduktion af chunks og ord, der forbereder eleverne til emnet og opsætter mål for forløbet.
  • Under-fase, hvor elevaktiviteterne er i centrum.
  • Efter-fase, hvor elevernes læring opsamles både på individplan og på fællesplan.

I afsnittet om aktivitetens opbygning sættes fokus på en aktivitet, der foregår i en lektion i ’under-fasen’ i det samlede forløb. Aktiviteten har fokus på elevernes tilegnelse og anvendelse af chunks og ord inden for emnet ’skole’ i en dansk og frankofon kontekst.

Inden aktiviteten gennemføres, skal der udvælges relevante chunks og eventuelt udarbejdes en Quizlet med de chunks og ord, som indgår i aktiviteten. I Quizlet’en kan udelukkende bruge chunks, der kun har én oversættelsesmulighed.
Find Quizlet her

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

  • Hvordan skal der arbejdes i før-fasen, der ligger forud for denne aktivitet?
  • Hvilke chunks med relevans for emnet kan præsenteres som optakt til aktiviteten, og hvordan kan der arbejdes med disse?
  • Hvordan kan elevernes anvendelse af de præsenterede chunks bedst stilladseres?
  • Hvilke krav kan der stilles i relation til elevernes aktive arbejde med sprogproduktion i relation til opstillede mål?
  • Hvordan skal eleverne i efter-fasen præsentere de sætninger, de udvikler i denne aktivitet? Skal det eksempelvis ske i plenum, sammen med en anden gruppe eller via lydoptagelser?

 

Aktivitetens opbygning

Denne aktivitet er inddelt i to faser.
 

1. Introduktion
Inden aktiviteterne sættes i gang, kan læreren gennemgå/repetere en liste med chunks og ord, som kan kombineres på kryds og tværs. Det kan være ord som:

Tu aimes ?

Oui, j’aime beaucoup

J’adore

Je préfère

Non, je n’aime pas

Je déteste

Elle préfère

Il adore

l’école

le football

le sport

la musique

le français

manger à la cantine

les matières

les devoirs à la maison

 

2. Aktiviteter
I denne fase er der fokus på at udvikle sætninger, som eleverne kan præsentere for klassen i efter-fasen, hvor de kan få lærerfeedback på forståelig udtale og intonation. Alle elever skal igennem to aktiviteter.

I første aktivitet kan eleverne lytte til og øve udtale og intonation ved brug af en Quizlet. Læreren kan indgå som sproglig vejleder med fokus på elevernes udtale og intonation.

I den anden aktivitet kan eleverne indgå i en ordudveksling med hinanden i makkerpar ved hjælp af tre-fem ordkort med chunks fra Quizlet’en. Eleverne kan øve en lille dialog sammen med en makker og eventuelt inddrage og anvende flere ord og faste udtryk i opbygning af dialogen.

Hvis der er tid, kan makkerparrene indtale dialogen på en telefon eller tablet. Læreren kan også her indgå som sproglig vejleder med fokus på to områder:

  • Elevernes færdigheder i at holde en samtale i gang
  • Elevernes produktion af små dialoger, hvor de formulerer enkle sætninger ud fra deres viden om sætningsopbygning.

Læreren kan ved lektionens afslutning sikre sig, at alle elever er klar til præsentation af deres dialoger i forløbets efter-fase. Præsentationen skal foregå i den form, der er valgt under tilrettelæggelsen.

 

Evaluering

Læreren kan evaluere eleverne i efter-fasen, når de har præsenteret deres sætninger.

Spørgsmål
Læreren kan stille spørgsmål om elevernes forståelse af persontal og verbalbøjningsformers betydning for formulering af spørgsmål og svar, eksempelvis: ”Hvilken person henvender I jer til, når I stiller spørgsmålet tu aimes? Læreren underviser ikke direkte i verbalbøjningsformer på 6. klassetrin i en funktionel tilgang til grammatik.  

Læreren understøtter udvikling af elevernes aktive viden om og forståelse af sprogbrugsregler i forbindelse med en samtale om 1., 2. og 3. person ental i nutid, når eleverne besvarer ovenstående spørgsmål. Læreren kan give eleverne tid til at forhandle sig frem til et svar i grupper. Hvis eleverne svarer grammatisk korrekt, kan læreren given en anerkendende feedback ved at understrege, at eleverne viser en god forståelse for, hvordan man bruger 1.,2. og 3. person ental i en dialog mellem to personer. Hvis eleverne kommer frem til løsninger, der ikke er grammatisk korrekte, kan læreren geninddrage ordlisten fra introduktionen. Mange elever vil på dette klassetrin kunne stilladseres ved hjælp af plancher i klasselokalet, der tydeligt illustrerer dialoger mellem jævnaldrende elever som: J’aime xx et toi ? Tu aimes xx? Oui, j’aime xx.

Leg
En evaluering kan også være en fysisk leg, hvor eleverne får roller som enten en jeg-person, en du- person eller en hun/han/man-person og skal søge en makker, således at de sammen kan lave en spørgsmål-svar dialog.

Quizlet
Læreren kan i den afsluttende evaluering genanvende Quizlet’en som en spørgeplatform eller en Quiz-live i grupper. Her kan læreren sætte fokus på at understøtte elevernes gradvist mere og mere sikre sprogbrug. Læreren kan afslutningsvis lave nye chunks sammen med eleverne for at sikre sig deres grammatiske forståelse og sproglige progression.

Der kan efter gennemførelsen af det samlede forløb sættes fokus på spørgsmål som:

  • Var de opstillede chunks relevante for emnet?
  • Hvordan kan jeg anvende disse chunks i det kommende arbejde?
  • Blev arbejdet med sprogbrugsregler integreret i en anvendelsesorienteret kontekst?
  • Fik jeg stilladseret eleverne tilstrækkeligt gennem min feedback og i den afsluttende evaluering?
  • Hvilke sproglige krav kan opstilles i det kommende emnearbejde i relation til elevernes aktive arbejde med sprogproduktion?

 

Kreditering

Aktiviteten er udviklet og afprøvet af Annette Søndergaard Gregersen, underviser i fransk på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.


Gregersen, A. S. (2018). Planlægning og evaluering – det gode undervisningsforløb. I Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.S., Jacobsen S.K., Von Holst-Pedersen, J., Svarstad, L.K. og Watson, C. (red.) Fremmedsprogspædagogik. København: Hans Reitzels Forlag, 125-144.

Laursen, Per Fibæk og Helle Bjerresgaard (2009). Værkstedsundervisning. I Praktisk pædagogik; metodik i folkeskolen. Gyldendals lærerbibliotek. Gyldendal.

Undervisningsministeriet (2019) ”Fransk faghæfte 2019”. emu.dk (24. 5. 2020) https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK-Fagh%C3%A6fte-Fransk.pdf


Siden er opdateret 18. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.