Artikel

Feedback på mundtlighed i fransk - hvorfor og hvordan?

Denne artikel sætter fokus på, hvorfor det er vigtigt at give feedback på elevernes mundtlige sprog i fransk og giver inspiration til, hvordan der kan gives motiverende, konstruktiv feedback og fremadrettet feedforward på elevernes mundtlige sprog.

I en sprogundervisning med en ægte kommunikativ udfordring vil et kontinuerligt arbejde med fokuseret faglig feedback kunne støtte elevernes mundtlige sproglige udvikling.

I relation til undervisning i mundtlighed i faget fransk er det derfor vigtigt at ændre en traditionel lærercentreret klasseundervisning til at have fokus på mere elevcentrerede arbejdsformer. Disse optimerer lærerens mulighed for at give den enkelte elev såvel feedback som feedforward. Det er væsentligt at give en fokuseret faglig feedback, fordi denne kan understøtte elevens fortsatte udvikling af sit mundtlige sprog i relation til udtale, intonation, sætningskonstruktion og samtale.

 

Forudsætninger for elevernes aktive mundtlighed i fransktimerne

Målet er, at den enkelte elev i klassens fællesskab har mod på at tage ordet og indgå i en samtale, fordi samtalen handler om et emne eller et tema med et indhold, som er væsentligt for alle elever. Forudsætningen for at komme frem til dette mål er at organisere undervisningen med fokus på mundtlige aktiviteter, der involverer alle elever. Lærerens feedback og løbende evaluering er en central opgave således, at eleverne oplever en sproglig progression og udvikler større sproglig selvtillid. Såvel progression som selvtillid understøttes af lærerens mundtlige og konstruktive feedback på fx udtale og intonation, viden om centrale sprogbrugsregler og opbygning af enkle sætninger.

 

Task som pædagogisk redskab til at give en målrettet feedback

Mange elever finder en taskbaseret tilgang med kommunikative problemløsningsopgaver meningsfuld og motiverende. En task er defineret som en kommunikativ problemløsningsopgave, som løses gennem sproglig interaktion.  Inden task’en sættes i gang skal læreren give klare instrukser og lave faste aftaler med eleverne om arbejdets indhold, arbejdsfordelinger, produktform og ikke mindst, hvad læreren giver mundtlig feedback på i processen og ved en eventuel præsentation. En taskbaseret undervisning kan med sine klare instrukser og tydelighed omkring såvel form som indhold kvalificere den feedback, som læreren giver, for eksempel i relation til elevens udtale og intonation i elevsamtaler i opgaveløsning.

Det franske sprog, som eleverne bruger, er et sprog på vej. I den mundtlige tilegnelsesproces udvikler eleverne kontinuerligt deres helt eget sprog, og man kan sige, at hver enkelt elev opbygger sit eget intersprog. Intersproget er systematisk, individuelt og foranderligt. De sproglige varianter viser fransklæreren, hvor eleverne befinder sig i deres intersprogsudvikling. Det er derfor helt naturligt, at intersproget indeholder afvigelser i forhold til målsproget. Netop derfor er det væsentligt at sætte klare retningslinjer for, hvordan læreren indgår som sproglig vejleder i taskopgaven, og hvilken form for individuel og fælles feedback, der gives i processen i relation til for eksempel samtalefærdighed i forhold til spørgsmål-svar konstruktioner og sprogligt fokus. Og endelig hvilke feedforward-retningslinjer, læreren vil fokusere på i elevernes mundtlige præsentation, eksempelvis at udvikle sine præsentationsstrategier, udvikle sit ordforråd og anvende et ordforråd, der matcher emnet.

 

Feedback på mundtlige elevaktiviteter i en task-baseret undervisning

Inden fransklæreren organiserer mundtlige aktiviteter i en task, er det vigtigt at stille følgende spørgsmål i relation til at give feedback i processen:

  • Hvilken type task skal eleverne samarbejde om at løse (fra puslespilstyper i 5. klasse til dilemma-opgaver i 9. klasse, eksempelvis skal man tage toget i stedet for at flyve til Paris?), og hvad skal der gives mundtlig feedback på (forståelig udtale, brug af relevante spørgeord og svarstrategier, relevant ordforråd eller viden om præsentationsstrategier)?
  • Hvordan sammensættes grupperne hensigtsmæssigt således, at alle elever får mulighed for at komme til orde og lytte og samtale i processen? Skal elevernes sproglige niveau være det samme?
  • Hvordan er det muligt at instruere og sammensætte opgaven tydeligt med fokus på proces og produktkrav i forhold til præsentation og feedforward?

En task giver mulighed for, at eleverne indgår aktivt i dialog. Eleverne får mere tale- og refleksionstid i gruppearbejder, hvilket er essentielt i relation til mundtlige aktiviteter.  De får mere tid til give og tage imod respons fra læreren og de andre gruppemedlemmer i form af fx peer feedback på udtale og intonation, anvendelse af relevante spørgeord og svarstrategier samt forberedelse af præsentationer på fransk. Peer feedback handler om, at eleverne giver hinanden tilbagemeldinger i form af respons på allerede aftalte områder.

Såvel peer feedback som feedback fra læreren i gruppearbejdet kan give eleverne mere mod på at være aktivt deltagende i den samlede klasseundervisning. Fransklæreren kan indgå som lyttende deltager, mens en elevgruppe forbereder deres fremlæggelse ved hjælp af lydoptagelse på deres mobil eller tablet. Læreren kan eksempelvis give feedback på, om eleverne udtrykker sig med en forståelig udtale og intonation i spørgsmål-svar opgaver og bede dem arbejde på en bedre udtale ved hjælp af eksempler.

 

Mundtlig feedback

Denne artikel giver i sin afsluttende del forslag til, hvordan læreren kan give en motiverende og konstruktiv feedback på en mundtlig aflevering i form af en lydfil. Lydfiler kan generelt indtales individuelt som en monolog eller som en dialog mellem to eller tre klassekammerater i en lektion. Eleven/eleverne sender lydfilen til læreren, når de er tilfredse med optagelsen. Dette elevansvar for den endelige optagelse styrker deres egenvurdering. Læreren indtaler sin feedback og sætter primært fokus på de gode elementer i lydfilen. Optagelserne kan gemmes og være med til at dokumentere elevernes sproglige progression gennem et forløb eller et skoleår.

 

Eksempel: Mundtlig aflevering – to lektioner i 6. klasse

En task-opgave på 6. klassetrin kan være at lave en lydfil om en indkøbstur for at købe en is. En lydfil er et godt pædagogisk redskab, hvor læreren kan lytte til den enkelte elevs udtale og intonation og kan give eleven en meget præcis og individuel feedback på udtale, som eleven behersker godt og samtidig pege på områder, som eleven kan arbejde mere med, for eksempel intonation i spørgsmål-og svar-typer.

I den første lektion kan læreren stilladsere ved hjælp af en modeltekst i form af et forlæg. Eleverne kan anvende dette forlæg som basis for deres dialog. Forlægget kan indeholde relevante spørgeord og hjælp til svarstrategier, som understøtter elevernes udvikling af skitser til en samtale mellem en kunde og en sælger. Eleverne kan to og to blive i stand til at stille hinanden spørgsmål og give svar ved hjælp af noter, en formuleret tekst eller et YouTube-klip. Det er væsentligt, at eleverne på forhånd ved, hvad de vil få feedback på. Det kan være de tre chunks: je voudrais, s’il vous plaît og merci et au revoir i dialogen. Et forlæg kan bestå af følgende elementer:

  • Le client: Je voudrais une glace, s’il vous plaît.
  • Le vendeur: Quel parfum?
  • Le client: Fraise, s’il vous plait.
  • Le vendeur: Voilà, xxx. Trois Euros, s’il vous plaît.
  • Le client: Merci et au revoir.

Herefter kan eleverne formulere deres egen dialog eller blot skifte fx smagen ud eller prisen. I lektion 2 kan eleverne, hvis de må ifølge skolens regler, gå hen i det nærmeste indkøbscenter og lave lydoptagelsen der.

I processen kan eleverne få peer feedback på intonation i relation til stigende- og faldende sprogtone fra to elever, som øver en tilsvarende dialog. Når lydfilen er færdig, kan den sendes til læreren, som primært vil give en summativ evaluering. Lærerens feedback vil have fokus på de opstillede målkrav. Den bør også indeholde en fremadrettet feedforward, der inspirerer eleverne til fortsat at arbejde med udvikling af deres mundtlige sprog eksempelvis gennem mere gentagelse, mere efterligning og mere træning. I denne sammenhæng vil det være optimalt, at læreren indtaler sin feedback og feedforward og sender lydfilen til eleverne. Lydfilen giver eksempler på, hvor elevernes udtale og intonation er god. Lydfilen giver også eksempler på, hvor de fortsat kan arbejde mere med udtale og intonation i en dialog.

 

Inspiration

Få konkrete ideer til arbejdet med en lydfil i aktiviteten: Feedback på en lydoptagelse

Læs mere om undervisning med task: Task i sprogundervisningen

Få inspiration til at give feedback på elevernes skriftlige arbejde i artiklen: Feedback på skriftlighed i fransk - hvorfor og hvordan?

Læs om feedback og stilladsering i sprogundervisningen her: Feedback i sprogfagene

Læs mere om undervisningen i fransk i faghæftet for fransk.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Annette Søndergaard Gregersen, underviser i fransk på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

 


Henriksen, B. (2014). Mundtlig sprogproduktion. I Andersen, H.L., Fernandez, S.S., Fristrup, D. og Henriksen, B. (red.).  Fremmedsprog i gymnasiet: Teori, praksis og udsyn. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 103-114.

Lund, K. (2019). Fokus på sprog. I Gregersen, A.S. (red.). Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. 3. udgave, bog 1. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 87-127.

Pedersen, M. S. (2019). Task-baseret kommunikativ sprogundervisning. I Gregersen, A.S. (red.). Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. 3. udgave, bog 2. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 55-78.

Undervisningsministeriet (2019) ”Fransk faghæfte 2019”. emu.dk (31.3. 2020) https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK-Fagh%C3%A6fte-Fransk.pdf


Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.