Task i sprogundervisningen

I denne artikel bliver det forklaret, hvad en task er, og hvordan en task-baseret tilrettelæggelse af undervisningen ser ud. Desuden bliver det beskrevet, hvad det er for et syn på sprog og læring, der ligger bag en task-baseret kommunikativ undervisning.

Hvad er en task?

”Task” er det engelske ord for ”arbejdsopgave”, men i sprogundervisningen har det fået en særlig betydning: En kommunikativ problemløsningsopgave.

Et eksempel på en task er en opgave, hvor fire elever i en gruppe hver får et billede fra en tegneserie og skal finde ud af den rigtige rækkefølge af billederne uden at se hinandens billeder. For at løse opgaven bliver eleverne nødt til at kommunikere mundtligt med hinanden, og dermed er task et didaktisk redskab til en kommunikativ undervisning. Man kan næsten sige, at kommunikativ undervisning er task-baseret undervisning – og omvendt.

Når eleverne arbejder med en task, får de lejlighed til at anvende sproget til autentisk kommunikation, de får lejlighed til at arbejde med og udforske sprogets betydninger, og derigennem indgår de i en sproglæringsproces.

Der er forskellige ting, der skal være opfyldt, for at der er tale om en task:

• Betydning skal gå forud for form. Det vil sige, at læreren ikke laver en task for at træne bestemte grammatiske former, men for at kommunikere om et indhold.
• Der skal være et kommunikativt formål. Der er en opgave, der skal løses gennem kommunikation.
• Der skal være et resultat af arbejdet med task’en.

Er det en task?

For at vurdere om en didaktisk opgave er en task eller ej, kan du stille dig selv spørgsmålet: Er der et kommunikativt formål?

• Hvis eleverne i en gruppe bliver bedt om at læse en historie og fortælle om den, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål: Hvorfor skal de fortælle historien? Men hvis historien – ligesom tegneserien i eksemplet ovenfor – er klippet op i fire dele, som eleverne skal finde rækkefølgen i, bliver det til en task.
  
  
• Hvis eleverne skal fortælle hinanden eller klassen om deres fritidsinteresser, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål. Hvis de derimod skal interviewe hinanden om deres fritidsinteresser og lave et lagkagediagram eller en graf ud fra de oplysninger, de får, er der et kommunikativt formål og et resultat.
  
  
• Hvis eleverne skal fremlægge resultatet af deres gruppearbejde for klassen, er der ikke umiddelbart et kommunikativt formål. Men hvis de andre i klassen skal lytte til fremlæggelsen, fordi de skal bruge de informationer, der bliver givet, eller de skal sammenligne med deres eget resultat, så bliver det til en task-aktivitet.

Hvorfor task?

Når task er et vigtigt didaktisk redskab i en kommunikativ undervisning, hænger det sammen med det sprogsyn og det læringssyn, der ligger til grund for kommunikativ undervisning.

I en kommunikativ undervisning bliver sprog betragtet som sproghandlinger: Når eleverne siger noget, lytter, læser eller skriver noget, udfører de en sproghandling. Det kan være at forklare noget, give informationer, give udtryk for enighed eller uenighed eller give udtryk for følelser. Sproghandlingen skal udføres, så det passer ind i situationen: man kan være formel, uformel, høflig med mere. Derfor er det vigtigt, at eleverne får lejlighed til at opleve, hvordan sproget kan bruges til at udføre sproghandlinger med. Her er task det didaktiske redskab.

Når eleverne bruger sproget til at kommunikere med i en task-baseret undervisning, får de lejlighed til at udvikle nogle idéer eller hypoteser om, hvordan sproget fungerer, og de kan løbende udvikle de modeller af sproget, som de har i hovedet. Kommunikativ undervisning tager derfor udgangspunkt i et kognitivt syn på sproglæring, og tasks er det didaktiske redskab til at få erfaringer med brugen af sproget og gradvis udvikle sit greb om sproget.

Tre faser

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eleverne skal også have deres opmærksomhed rettet mod sproget og gøre sig tanker om det. Derfor er en task-baseret undervisning grundlæggende bygget op i tre faser:

• En før-task fase hvor eleverne får de sproglige redskaber til deres værkstøjkasse, som de får brug for, når de skal løse den kommunikative opgave. I forbindelse med tegneserieopgaven kunne det være de ord, der skal bruges for at kunne beskrive, hvad der er på billedet, samt vendinger til at kunne give en beskrivelse af deres billede.
• En under-fase: I task-fasen planlægger eleverne arbejdet med task’en og arbejder med den.
• I efter-task fasen er der fokus på de sproglige problemer, eleverne kom ud for i forbindelse med task-arbejdet.

Inspiration - Eksempler på task

Alt sprogligt materiale kan bearbejdes til tasks – det gælder også lærebøger, som ikke nødvendigvis indeholder task, selvom de beskrives som kommunikative.

En task kunne for eksempel bestå i, at eleverne i en videooptagelse skal præsentere, hvordan man bager en kage. I før-task fasen kan de på nettet finde en video og sammen med læreren undersøge, hvordan denne sprogligt er udformet. I den forbindelse kan læreren også præsentere nogle tidsadverbier, som eleverne skal bruge i deres præsentation. I efter-task fasen kan eleverne blandt andet se nærmere på de tidsadverbier, der er nødvendige, når en fortløbende handling skal præsenteres.

En task kunne også bestå i, at eleverne i en videooptagelse skal præsentere, hvordan man laver eksempelvis crêpes/kaiserschmarren/scones/tortilla. I før-task fasen kan de sammen med læreren undersøge, hvordan en opskrift er bygget op og sprogligt er udformet. I efter-task fasen kan de blandt andet se nærmere på de imperativ-former, som typisk bruges i opskrifter.

Se video og læs mere her: Et funktionelt og kommunikativt sprogsyn.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Michael Svendsen Pedersen, Lektor emeritus på Roskilde Universitet.

Nærværende udgave er en let bearbejdet version af denne artikel: Task i sprogundervisningen