Feedback på en lydoptagelse - Engelsk - GRUNDSKOLE

Formålet med denne aktivitet er at inspirere til, hvordan læreren kan give eleverne individuel feedback på en mundtlig aktivitet.

Forudsætninger, form og indhold

Inden denne aktivitet gennemføres, skal eleverne have arbejdet med et emne i et kortere eller længere forløb, således at de har opbygget et ordforråd om emnet og både læst, lyttet, talt og skrevet om emnet i undervisningen. Det kan være et lille emne om for eksempel fødevarer og madlavning, der ville egne sig til, at eleverne filmer i eget hjem og afslutningsvis sender en video til læreren. Eller det kan være et bredere emne om for eksempel arbejdet for et bedre miljø i de lande og sprogområder, undervisningen vedrører. Her kan eleverne afslutte med at sende en lydfil bestående af enten en samtale mellem flere klassekammerater eller deres egen præsentation af emnet.

Et sprog på vej
I engelsk sigtes der i arbejdet med sproglæringsstrategier mod, at eleverne opnår viden om, at det sprog, eleverne er i gang med at lære, er et sprog på vej. Undervisningen kan fokusere på at give eleverne mulighed for at prøve sig frem, og det indebærer, at de laver fejl og har mangler i deres sprog. Disse fejl og mangler signalerer naturlige trin i elevernes sproglige udvikling og skal bydes velkomne og fungere som autentiske afsæt for undervisningen. Igennem feedback på målsprogets afvigelser kan elevernes sproglige opmærksomhed rettes mod områder, der er centrale for den videre sproglige udvikling. Det kan være en forkert udtale eller intonation, brug af et dansk ord eller et idiomatisk udtryk, der er oversat direkte fra dansk til engelsk for eksempel: ”he’s a lazy dog”, der rettes til ”he’s a couch potato”.
Læs mere om arbejdet med feedback på mundtlighed her

Hvorfor arbejde med feedback på lydoptagelser?
At arbejde med mundtlighed i et klasseværelse betyder, at læreren skal have fokus på mange elever på en gang. Taletiden skal fordeles på mange, og selv i gruppearbejde er der elever, der ikke får sagt ret meget. Men når eleverne får mulighed for at arbejde med lydoptagelser (alene eller sammen med andre, hjemme eller i skolen), får alle taletid.

I en lydfil kan eleverne planlægge deres indhold, og de har mulighed for at øve sig og eventuelt korrigere, inden lydfilen afleveres. Lyden er fastholdt, og eleverne kan også senere vende tilbage til den og genlytte. For eleverne kan det være lærerigt at skulle lytte til sig selv. Med lærerens feedback skal eleverne efterfølgende reflektere over, hvordan de kan forbedre deres sproglige udvikling. Eleverne har også mulighed for at genlytte efter et par måneder og måske endda opleve, at de har forbedret sig. Læreren har samme fordel. Lyden er fastholdt, og det er muligt at høre den flere gange. Alle elever får lige meget taletid, og generte elever har også mulighed for at blive hørt.

I klasseværelset er der ofte mange ting på spil på en gang, og det kan være svært at være fokuseret på samtlige elevers sproglige udtryk hele tiden. Med en lydoptagelse er der mulighed for i ro og mag at lytte til den enkelte elev og give feedback på områder, der er i fokus og dermed kontinuerligt arbejde med faglig feedback for at kunne støtte elevens mundtlige sproglige udvikling. At arbejde med feedback på lydoptagelser kan udvikles til at være en løbende proces, der giver eleverne mulighed for øget opmærksomhed på egen progression samt sproglig udvikling.

Tilrettelæggelse

Under arbejdet med et emne har eleverne lært et nyt ordforråd, og der har måske også været fokus på nye eller repeterede sprogbrugsregler samt udtaleregler.

Læreren kan stilladsere opgaven med lydfilen ved at udlevere en oversigt over relevante chunks, startsætninger og sætningsforbindere til de forskellige dele af lydoptagelsen. Læreren kan også vælge et par fokuspunkter ud, så eleverne ved, hvad de vil få feedback på. Det kan være udtale og intonation, anvendelse af chunks, herunder kollokationer og idiomatiske udtryk, eller af nye tilegnede ord, samt bestemte grammatiske fænomener, eksempelvis kohæsion . Ved at give eleverne denne feedup, bliver det tydeligt for dem, hvad de skal være særligt opmærksomme på.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

Hvilke centrale chunks skal eleverne stifte bekendtskab med, så de er rustede til at tale om emnet?
Hvilke enkeltord er centrale, og hvordan kan de kobles til de udvalgte chunks?
Hvilke indlednings- og afslutningsfraser skal eleverne kende?
Hvilke ord og vendinger skal bruges for at binde sproget sammen i denne konkrete opgave?
Hvilke lyde og udtaleregler skal der være fokus på?
Hvilke sprogbrugsregler skal der være fokus på?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i fire faser.

1. Introduktion
Inden eleverne skal optage deres præsentation eller samtale, kan læreren forklare, hvad de konkret skal optage, for eksempel at de skal forklare og filme, hvordan de laver pandekager, eller at de skal sidde sammen to og to og på skift stille hinanden spørgsmål og besvare dem.

Desuden kan eleverne præsenteres for de fokuspunkter, som de senere får feedback på.

2. Forberedelse
Eleverne kan forberede deres lydoptagelser alene eller i mindre grupper. Her kan de notere stikord/chunks til det, de vil sige.

3. Produktion af lydfil
I denne fase kan eleverne indtale lyden. Denne aktivitet er en planlagt kommunikation (modsat en spontan). Det vil sige, at eleverne kan øve og indspille deres optagelser flere gange, og dermed automatisere såvel chunks som ordforråd.

Hvis læreren har mulighed for det, kan formativ feedback undervejs være meningsfuld. Det kunne foregå ved, at læreren lytter med og kvalificerer elevernes kommunikation ved at tilføje relevante chunks/enkeltord i konteksten eller for eksempel korrigerer udtalen. Eleverne kan som afslutning på denne fase sende lydfilen til læreren.

4. Feedback
Læreren kan lytte elevernes filer igennem og notere, evt. i et skema, (feedback og feedforward) hvad der er lykkedes godt i forhold til de udvalgte fokuspunkter, og hvad eleverne med fordel ville kunne arbejde videre med for at lykkes bedre med deres kommunikation. Denne summative feedback kan gives til den enkelte elev enten mundtligt eller skriftligt. Den mundtlige feedback kan gives face to face eller sendes som en lydfil eller en video.

Eksempel på skema

Feedup	Feedback	Feedforward
Du skal nævne mindst 10 ord eller chunks, der er relevante i fremstillingen af pandekager.	Du nævner 12 relevante ord og chunks. Well done!	Jeg vil gerne foreslå disse ord og chunks til dit tema: make pancakes, whisk the eggs, chop, measure og fry. Overvej også at inkludere et idiomatisk udtryk.
Du skal sørge for, at din forklaring er tydelig, informativ og velstruktureret (kohærent).	Din forklaring er meget informativ. Dog skal du sørge for, at hvert eneste trin i madlavningsprocessen bliver omtalt.	Du skal lave en plan eller et manuskript for din video, så du har gennemtænkt og har overblik over hele processen.
Du skal i udtalen fokusere på at undgå en flad intonation. Sørg for at gøre dit sprog levende ved at anvende både et stigende og et faldende tonefald.	Du laver et flot stigende tonefald i din intonation, når du stiller yes/no spørgsmål.	Husk, at du skal benytte et faldende tonefald, når du stiller spørgsmål, der kræver et længere svar for eksempel wh-spørgsmål.

Evaluering

Aktiviteten kan bruges som en mundtlig evaluering af et kortere forløb eller som en del af en evaluering af et længere forløb.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

Hvilket andet sprogligt fokus kunne udvælges i forhold til feedback på det samme indhold?
Hvordan kunne hele klassen inddrages og være med til at give feedback på de afleverede lydfiler?
Hvilke fordele og ulemper er forbundet med at optage lydfiler eller videoer i stedet for at fremlægge for klassen?

Kreditering

Aktiviteten er udviklet af Marianne Ancker, læringskonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet.