Feedback på mundtlig engelsk – hvorfor og hvordan?

Sprogkundskab giver adgang til verden

Som det fremgår af formålet for fagene engelsk, fransk og tysk, skal eleverne kunne anvende deres kommunikative kompetence i fremmedsprog ”nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv”. Derfor er kommunikation i fokus i fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen.

Det er især i mundtligheden, hvor mødet med andre er spontant og uforudsigeligt, at læreren gennem feedback kan bevidstgøre eleverne om de misforståelser, som kan opstå, når sproget bruges uhensigtsmæssigt, hvilket kan betyde, at kommunikationen mislykkes.

Summativ og formativ feedback

Summativ feedback er bagudrettet. Det kan være lærerens feedback, peer feedback og egen vurdering på et mundtligt elevprodukt, når feedbacken opsummerer, hvad en elev har opnået i et forløb eller en aktivitet i forhold til målene for elevens læring. Formativ feedback vurderer ikke kun, hvad en elev har opnået. Den bruges også til at fremhæve, hvad eleven kan gøre fremadrettet.

Hvorfor er feedback i mundtlig engelsk vigtig?

Der er flere grunde til, at feedback i mundtlig engelsk er vigtig. Feedback gør eleverne mere bevidste om områderne inden for mundtlig engelsk, og uden feedback er der risiko for, at sproget fossilerer. Det vil sige, at sproget holder op med at udvikle sig. Det gælder for alle elever, uanset deres sproglige niveau. Feedback kan eksempelvis fokusere på præcision i udtale og intonation for at sikre en fortsat udvikling i elevernes sprog. En sådan feedback kan målrettes elever, der har et stort ordforråd på engelsk, mens et fokus på, hvordan en samtale er struktureret, kan gives til elever, som synes, at det er udfordrende at indgå i en samtale på engelsk.

Feedback giver eleverne mulighed for at være mere bevidste om, hvad det vil sige at kunne være med i en samtale eller at kunne udføre en præsentation på engelsk. De centrale områder i Fælles Mål, der er tilknyttet mundtlig engelsk, danner en basis for denne feedback. For eksempel kan der i feedback til en præsentation være fokus på præsentationens opbygning, emnets ordvalg eller elevernes intonation – om den fastholder lytteren eller ej.



Feedback giver læreren mulighed for at videreudvikle planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløbene. Feedback kan for eksempel give indsigt i, hvilke mål der blev opnået, hvor fokus skal være næste gang, samt hvordan aktiviteterne kan differentieres.

Forskellig feedback til forskellige aktiviteter

De forskellige typer af aktiviteter i timerne er afgørende for, hvilken type feedback der er hensigtsmæssig i mundtlig engelsk.

Feedback til eleverne i forbindelse med aktiviteter som samtaler og præsentationer giver læreren mulighed for at stilladsere og udvikle elevernes mundtlige sprog med henblik på at sikre deres kontinuerlige og aktive deltagelse i undervisningen. Det er centralt, at der er tryghed og anerkendelse læreren og eleverne imellem, samt at eleverne ved, hvorfor de får feedback på deres mundtlige engelsk.

Accuracy og fluency

I arbejdet med mundtlighed kan læreren fokusere på enten accuracy eller fluency. De to begreber komplementerer hinanden, men i praksis er det mest hensigtsmæssigt at vælge enten accuracy eller fluency som fokusområde.

I accuracy-aktiviteter, hvor læreren gerne vil sikre, at elevernes brug af fremmedsproget er i overensstemmelse med sprogets strukturer, er det hensigtsmæssigt at give feedback i form af ”prompts” eller ”recasts” (se mere i tabellen nedenfor). Det kan ske under samtaler med eleverne, i plenum eller i gruppearbejde.

I kommunikative aktiviteter, hvor eleverne forhandler med hinanden om at løse en opgave, og i præsentationer, er det hensynsmæssigt at give feedback, når aktiviteterne er overstået. Elevernes fluency er i centrum i sådanne aktiviteter, det vil sige deres evne til at interagere med hinanden spontant og trods sproglige fejl. I disse tilfælde kan det virke forvirrende og forstyrrende, hvis der er afbrydelser.

Feedback er nødvendig i kommunikative aktiviteter og i præsentationer, når der ikke er overensstemmelse mellem form og mening, og kommunikationen derfor mislykkes. Herunder gennemgås et eksempel på, hvordan feedback i kommunikative aktiviteter kan øge elevernes bevidsthed om ordforråd og gambits, såvel som tonefald og udtale.

Case: Feedback på aktiviteten Describe and draw

Eleverne skal i gang med aktiviteten Describe and Draw, hvor en elev beskriver en tegning, og den anden elev tegner det, der beskrives. Bagefter sammenlignes de to tegninger.

• Før aktiviteten: Læreren forklarer, at hun vil gå rundt og lytte og notere ord og fraser fra elevernes samtaler med hinanden. Der kan også i forvejen vælges et par fokusområder. Det kan være ord, som beskriver tegningen (The house has a red roof) eller samtalegambits (What do you think? Did you say? Pardon?).
• Under aktiviteten: Læreren lytter efter udtale og intonation eller korrekt sprogbrug.
• Efter aktiviteten: Læreren præsenterer og diskuterer i plenum væsentlige fokuspunkter samt pointer fra de samtaler, hun har lyttet til. Der kan lægges vægt på, om kommunikationen lykkedes eller ej.

Peer feedback og egen-evaluering

Peer feedback kan handle om, at læreren præsenterer nogle elevudsagn fra en aktivitet og beder klassen om at tage stilling til, om de kan ændres, så de virker mere hensigtsmæssige. For at peer feedback kan lykkes, skal den være målrettet og lærerstyret, samtidigt med at eleverne inddrages, så de ved, hvornår peer feedback foregår og hvorfor.

Eleverne kan give hinanden feedback på følgende:

• Udtale af bestemte ord i et emne.
• Intonation i et rim, digte eller tale.
• Udtale af endelser i flertals- og datidsformer.
• Faste vendinger eller gambitter i en kontekst.

Yderligere, kan læreren og klassen lave en ”feedbackliste” over en præsentations generelle træk. Den kan indeholde elevernes formidlingsevne og præsentationens ”røde tråd”. Listen kan bruges i Two stars and a wish, der er en feedback/feedforward-model, hvor stjernerne repræsenterer det, der for modtageren ”fungerede godt i præsentationen og ”ønsket” repræsenterer det, der kan forbedres til den næste præsentation.

Peer feedback og egen-evaluering supplerer hinanden, og peer feedback gør eleverne mere bevidste om egen læring. Peer feedback gør den enkelte elev opmærksom på, at enkelte lyde i udtalen kan føre til misforståelse, for eksempel Did you say ”dog” or ”dock”?

Jo mere eleverne bliver bevidst om lydene, jo mere er de fastholdt i deres hukommelse, og jo større chancer er der for, at udtalen og intonationen rettes op. Med hjælp og forslag fra læreren kan eleverne lave deres egne digitale tjeklister, hvor de har lydfiler med notater om udtale og intonation og ordvalg. Disse lister kan bruges af læreren og eleverne fremadrettet.

Mundtlige afleveringer

Mundtlige afleveringer fra eleverne kan danne basis for lærerfeedback, peer feedback og for elevernes egen-evaluering. En mundtlig aflevering defineres som en video eller lydfil optaget af eleverne, enten individuelt eller af flere elever i fællesskab, og sendt til læreren. Eleverne kan selv vælge et emne, eller valget kan være baseret på et tema, klassen har beskæftiget sig med. Feedbackkriterierne bestemmes i fællesskab af læreren og eleverne. Det kan være udtale og intonation, ordforråd eller ”turn-taking” (hvem taler hvornår i en samtale). Lærerens feedback på den mundtlige aflevering, skriftlig eller som lydfil, vil kvalificere elevernes mundtlige kommunikation.

Ideer til mundtlige afleveringer

5. klasse: “What shall we wear?”

Eleverne har arbejdet med tøj, farver og årstiderne. I tre-mandsgrupper får de nu muligheden for at lave en poster på Padlet, en præsentation i PowerPoint eller en guide til forskellige årstiders tøj med Book Creator. De vælger en årstid og det tøj, der passer, og kan også inkludere beliggenhed, eksempelvis i byen, på landet, ved kysten med mere samt tidspunkter på dagen.

Præsentationen af gruppens posters/guide optages og sendes til læreren, og lydfilen/videoen kan desuden præsenteres i matrixgrupper. En matrixgruppe dannes af medlemmer fra forskellige grupper. Præsentationen bør være højest 3-4 minutter. Efter præsentationerne finder hver matrixgruppe 1-2 ligheder/forskelligheder grupperne imellem, som sættes sammen i et Venn-diagram.

Læreren giver afslutningsvis feedback på de tilsendte præsentationer for eksempel i forhold til ordvalg, stemmeleje og tempo, samt udtale og intonationen.



7. klasse: “Who owns it?”

Klassen inddeles i grupper. Hver gruppe afleverer en pose med 10 objekter til læreren, eksempelvis et stykke chokolade, en billet til en koncert, et bykort med mere. De 10 ting danner et portræt af den person, som har efterladt posen et eller andet sted.

Læreren deler poserne ud til grupperne, så alle får en anden gruppes pose. På baggrund af posens objekter laver grupperne en fortælling, som munder ud i, hvorfor vedkommende har efterladt posen der, hvor den blev fundet. Fortællingen skal højest vare fem minutter, og den skal indspilles på en lydfil og sendes til læreren. Den kan desuden præsenteres for hele klassen.

Læreren giver feedback på, hvordan eleverne bruger posens objekter som støtte i deres fortælling, hvordan stemmeleje og tempo bruges, samt udtale og intonationens roller i fortællingen.

9. klasse: “Strange Tales”

Klassen undersøger “Urban Legends” for at finde frem til genrens indhold og opbygning. Efterfølgende skriver de i mindre grupper deres egen ”urban legend” og optager den som en lydfil (max. 3-4 minutter). Der laves matrixgrupper, hvori eleverne præsenterer deres historier. Lydfilerne afleveres til læreren for respons. Læreren giver feedback på sproglig variation og sammenhængen i fortællingen og hvordan intonationen, stemmeleje og tempo støtter sammenhængen i historien.

Inspiration

Få flere konkrete ideer til arbejdet med feedback på en lydfil i aktiviteten: Feedback på en lydoptagelse

Få inspiration til at give feedback på elevernes skriftlige arbejde i artiklen: Better prepare than repair – feedback på elevers skriftlige sprog i engelsk

Læs om feedback og stilladsering i sprogundervisningen her: Feedback i sprogfagene

Læs mere om evaluering og feedback i undervisningen i engelsk i faghæftet for engelsk

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Vivien Lee Jensen, lektor i engelsk, Københavns Professionshøjskole