Better prepare than repair – feedback på elevers skriftlige sprog i engelsk

At skrive på engelsk er noget andet end at tale engelsk. Skrevne tekster skal ofte fungere uafhængigt af konteksten og kan ikke, som det mundtlige sprog, støttes af mimik, gestik eller dialog med modtageren. At skrive kræver derfor som regel planlægning af, hvordan kommunikationens formål bedst opfyldes. Et godt tilrettelagt forløb kan stilladsere eleverne til at skrive gode tekster.

For at stilladsere elevernes arbejde med skriftlighed bedst muligt, er det vigtigt at arbejde løbende med teksten:

• Før den skrives (forberedelse)
• Undervejs i skriveprocessen (kobling af indhold med form)
• Efter teksten er skrevet (revision af teksten)

Forberedelsen

Læreren skal som det første overveje, hvad eleverne skal skrive: Skal de for eksempel berette ud fra en fælles oplevelse? Skal de skrive informerende om et emne, de har lært noget om? Skal de argumentere for en holdning? Eller skal de skrive en historie?

Når opgaven er besluttet, skal læreren så at sige tænke baglæns: Hvilke aktiviteter skal eleverne igennem for at kunne klare en sådan opgave? Hvilke tekster skal de læse? Skal de lytte til eller samtale om noget? Hvilket ordforråd er det vigtigt, at de stifter bekendtskab med? Er der særlige grammatiske greb, de skal mestre? Tanken er, at den skriftlige tekst skal stilladseres for eleverne på en måde, så de ikke bliver i tvivl om, hvad forventningen til dem er. Det er disse didaktiske valg, der skal være styrende for, hvilken feedup, feedback, feedforward, eleverne skal have.

Forberedelse til skriveprocessen

Hvis eleverne for eksempel skal kunne skrive en lille historie, er det en god idé at modellere deres skriftlighed over en historie, som klassen læser og arbejder med i fællesskab. Måske er der også behov for, at klassen skriver en historie sammen, inden eleverne slippes løs på egen hånd. Det vigtigste er, at eleverne, inden de overhovedet har sat fingrene på tastaturet, ved, hvordan de skal gribe opgaven an. I en historie, hvis overordnede formål som regel er at underholde, bliver det således vigtigt, at eleverne ved, hvilke sproglige resurser det giver mening at anvende. Det kunne være angivelsen af tid, sted og personer, at foretage bevidste valg om synsvinklen i historien eller at skrive en dialog, som personerne i historien har med hinanden. Samlet set giver arbejdet i denne fase eleverne feedup.

Undervejs i skriveprocessen

Selve skrivearbejdet behøver ikke være hjemmearbejde. Det kan sagtens foregå i klassen og meget gerne som paraktivitet, da den forhandling, der potentielt foregår i samarbejdende skriveprocesser, kan være med til at drive teksten frem. En god idé kan være, at eleverne skriver i et kollaborativt dokument, da det giver læreren mulighed for at give formativ feedback undervejs i deres skriveproces, eksempelvis ved at stille uddybende spørgsmål direkte i dokumentet:

• What does the character look like? (for at få flere beskrivelser af personen)
• How is he saying this? (for at aktivere forskellige måder at sige noget på)
• How does the character react to….? (for at aktivere forskellige typer af verber)

Det er også i skriveprocessen, at det kan være rart for eleverne at få andre øjne på deres tekst. Skrevne tekster skal oftest kunne fungere uden den nære kontekst. Det vil sige, at det er sproget, der skal få læseren til at danne sig de billeder inde i hovedet, som skribenten har formet gennem sit sprog. Her kan eleverne sagtens gøre brug af peer feedback ved at agere læsere på hinandens tekster og give hinanden konstruktiv feedback på teksterne, især hvis de får et ark med støttespørgsmål.

Vender vi tilbage til eksemplet med at skrive en historie, kunne spørgsmålene på støttearket være i stil med:

Tabel 1 giver eksempler på, hvad der kunne være relevant at overlade til peer feedback. I skemaet ovenfor spørges der først til den overordnede struktur i narrativet, og dernæst til skribentens valg af sproglige resurser til at tegne historiens personer. Dette kan ske blandt andet gennem et bevidst valg af questions, statements, commands og offers, som hver især kalder på en særlig sætningsstruktur.

Det er naturligvis vigtigt, at det kun er de spørgsmål, der har været arbejdet indgående med i den forberedende fase, som eleverne skal arbejde med i deres peer feedback.

Efter skriveprocessen

Når eleverne er færdige med deres tekster, og læreren skal give dem feedback, bør fokus holdes på de elementer, der har været fremhævet i den forberedende fase og undervejs i skriveprocessen. I eksemplet ovenfor har fokus været på den skrevne dialog, hvorfor det sprogbrug, der er vigtigt her, blandt andet den syntaktiske udformning af spørgsmål, hvor man på engelsk ofte skal lave en omskrivning med do.

Et væsentligt element af feedback er desuden at formidle til eleverne, hvad der fungerer virkelig godt i teksten og ikke kun at påpege, hvad der kan blive bedre. Pointen med at have arbejdet grundigt med forberedelsen til skrivearbejdet er, at eleverne ved, hvordan de skal løse opgaven - dermed bliver lærerens arbejde med at vurdere teksterne også meget lettere. Når eleverne har forholdt sig til feedbacken, vil det være fint at ’udgive’ teksterne. I eksemplet med historierne kunne de måske samles til en lille bog.

Afslutningsvis

Der er naturligvis forskel på, hvordan der kan arbejdes med elevernes skriftsproglige udvikling i engelsk på de forskellige klassetrin, men principperne er de samme: Jo mere tid, der bruges på at stilladsere skriveprocessen, jo mindre tid skal der bruges på at rette op på alt, der går galt. Better prepare than repair!

Inspiration

Læs mere om feedback og stilladsering i artiklen: Feedback i sprogfagene

Få inspiration til arbejdet med feedback på mundtlighed her: Feedback på mundtlig engelsk – hvorfor og hvordan?

Læs også om evaluering i på side 66-68 i faghæftet for engelsk.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Susanne Karen Jacobsen, lektor ved Københavns Professionshøjskole.