Stationsundervisning som ramme for differentieret læse- og skriveundervisning

Det anbefales at starte med fire stationer. Når eleverne er bekendt med struktur og form, kan antallet af stationer stige til fem eller seks afhængigt af indhold, antal lærere eller elevernes tilgang til stationsundervisning f.eks. læringsmiljø og klasseledelseskompetencer. Vurderes fire stationer at være uoverskueligt i en opstartsfase, kan det anbefales at lave en dublet af én af stationerne f.eks. lærerstation, ordstation, læsestation, ordstation.

Eksempel på en struktur for et modul af 60 min.:

Med udgangspunkt i underviserens kortlægning af elevernes læse- og skrivefærdigheder udvælges skriveopgaver, læsebøger, oplæsningsbøger, bogstavspil, aktiviteter m.m. til de enkle stationer f.eks. læsestation. Her har eleverne individuelle læsebøger eller bøger til makkerlæsning, som matcher deres aktuelle behov og niveau. Inddrag gerne læsefoner for at rette fokus mod udtale og intonation. I målet om at fremme læselysten hos eleverne kan det også anbefales at lade f.eks. billedbøger, faktabøger, tegneserier, rim & remser m.m. indgå i læsestationen.

Organisering af klasselokalet

Ved opstart af stationsundervisning er det helt centralt at kigge på indretningen i klasselokalet.  Overvej følgende spørgsmål:

• Kan der etableres fire faste stationer f.eks. gruppeborde til lærer og skrivestation?
• Læsehule- eller krog til læsestationen?
• Gruppebord eller gulvplads til ordstation?
• Gulvplads til fællesdelen? Er der mulighed for mindre, fritstående reoler eller skænke, der giver en oplevelse af stationer, og hvor opgaver m.m. er tilgængelige for eleverne?
• Skal der være hylder og bokse, hvor eleverne har alt, hvad de skal bruge på hver station?
• Har de mulighed for at gemme deres arbejde til næste gang, så det bliver smidigt at arbejde videre?

Elevinddeling

Forud for opstarten af forløbet må underviseren have planlagt og organiseret, hvilke grupper eleverne skal være og arbejde i. Afhængig af mål og indhold sammensættes grupperne homogent eller heterogent.

Ved at sammensætte eleverne i homogene hold vil underviseren have mulighed for at målrette, systematisere og kvalificere den feedback, eleverne har brug for. Her er progression i elevernes faglige udbytte omdrejningspunktet.

Ved at sammensætte i heterogene hold vil nogle elever søge støtte hos deres klassekammerater, som er i samme station og som måske har bedre forudsætninger for at hjælpe eller det modsatte. Grupperne er på den korte bane faste, mens de i det lange løb er dynamiske.

Det kan være hjælpsomt at give grupperne navne f.eks. dyrenavne eller figurerer, som de efterfølgende nemt kan lokalisere på tavlen og via visualisering (du kan se et eksempel i bilaget nederst på denne side). Ydermere kan eleverne få en snor om halsen hvorpå f.eks. dyrenavnet fremgår af et skilt. På den måde er det også let for underviseren at danne sig et overblik under rotation, og eleverne føler sig ikke udsat i en niveauopdeling, fordi de relaterer sig til et dyrenavn. Udvælg gerne en stationschef for hver gruppe, som i en kortere periode har ansvaret for at hente gruppens opgaver og lægge dem tilbage, når stationen nærmer sig sin afslutning.

Rotation og klasseledelse

Det skal tydeligt fremgå for eleverne, hvad en rotation – eller et skifte - betyder. Rotationen må være gennemtænkt og markeres tydeligt med f.eks. minutur, klokke, TimeTimer el. andet. Da stationsundervisning egner sig særdeles godt til indskolingselever, kan eleverne med fordel give et fysisk signal om rotation f.eks. armene i vejret, mens de går fra station til station. Herved vil øvrige elever hurtigt kunne lave en spejling og indgå i rotationen, selvom de måske var optaget af noget andet.

Underviseren er altid tilknyttet lærerstationen, hvorfor det er afgørende for den gode arbejdsro- og tid, at eleverne er bekendte med mål, indhold og form – herunder forventninger til rotation, samarbejde, opgaveløsning m.m.

Opsummering

Fordelene ved at tilrettelægge og gennemføre differentieret læse- og skriveundervisning i stationer kan være:

• at elever med f.eks. afkodningsvanskeligheder får mulighed for at få direkte og eksplicit undervisning i sproglyde, bogstavkendskab, enkeltordsbetydning, ordlæsestrategier, ordforråd, udtale og computerbaserede programmer.
• at eleverne oplever øget motivation og føler sig stilladseret i deres læse- og skriveudvikling.
• at underviseren har mulighed for og tid til at give en kvalificeret feedback til den enkelte elev. Underviseren kan tage udgangspunkt i Feed up, Feedback og Feed forward og vurdere, hvilke af følgende niveauer det vil være relevant at tage udgangspunkt i f.eks. opgave-, proces- eller selvreguleringsniveau.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Louise Duus Skovbjerg, CFU-konsulent i UCL, uddannet folkeskolelærer og læsevejleder