Artikel

Stationsundervisning som ramme for differentieret læse- og skriveundervisning

Stationsundervisning er et nyttigt greb til differentieret læse- og skriveundervisning i indskolingen. Her får du forslag til, hvordan du kan tilrettelægge undervisning med plads til forskellige forudsætninger.

Allerede på 0. og 1. klassetrin viser eleverne store forskelle i deres begyndende læse- og skrivefærdigheder. Børnehaveklasseledere og lærere kan derfor opleve et behov for at differentiere læse- og skriveundervisningen, således at den imødekommer elevernes forskellige skriftsprogsfærdigheder. Stationsundervisning kan være et af de greb, der anvendes i målet om at tilrettelægge og gennemføre en differentieret læse- og skriveundervisning, hvor læreren gennem differentieret undervisning kan imødekomme alle elevers undervisningsmæssige behov.

 

Mål med en differentieret stationsundervisning

I stationsundervisning, som ramme for differentieret læse- og skriveundervisning, er målet, at eleverne

  • udvikler gode læse- og skrivekompetencer.
  • arbejder i mindre grupper med tilpassede og varierede opgavetyper.
  • oplever en styrket motivation ved at følge egen progression.
  • oplever sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab.
  • får en tæt vejledning f.eks. formativ feedback.

 

Kortlægning som grundlag for en differentieret læse- og skriveundervisning

Underviseren må have viden om læse- og skriveprocesser, elevens forudsætninger og aktuelle niveau for at kunne støtte eleven i den videre udvikling. Via kortlægningsværktøjer som f.eks. Sprogvurdering, LUS (Læseudviklingsskema) eller Min skriveudvikling (Lundberg, I. (2012): Det gode skriveforløb, Akademisk Forlag) følger underviseren elevens faglige udvikling, så tekster og opgavetyper matcher og udfordrer elevens aktuelle læse- og skriveniveau. Det er ligeledes muligt at give eleverne mulighed for at opbygge færdigheder i et passende tempo, hvilket har stor betydning for elever med afkodningsvanskeligheder. Herefter må underviseren se på, hvordan undervisningen planlægges og organiseres.

 

Opbygning af stationsundervisning

For underviseren, der planlægger og organiserer stationsundervisningens form og indhold, er det vigtigt at have øje for helheden – både elev- og emnemæssigt. Det anbefales, at eleverne arbejder med det samme indhold og emne, blot på forskellige niveauer.

Faglig fordybelse, engagement og samarbejde i stationsundervisningen kræver gode rammer, rutiner og forudsigelse af undervisningssituationen. Stationernes indhold må derfor struktureres så tydeligt, at det bliver klart for alle elever, hvorfor, hvad, hvornår, hvordan og med hvem de skal arbejde.

Som vist i modellen for organisering af stationsundervisning og i skemaet nedenfor består et stationsundervisningsmodul af tre faser:

  1. En indledende fælles del
  2. Elevernes arbejde i stationerne
  3. En afsluttende fælles del
Model for organisering af stationsundervisning
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Det anbefales at starte med fire stationer. Når eleverne er bekendt med struktur og form, kan antallet af stationer stige til fem eller seks afhængigt af indhold, antal lærere eller elevernes tilgang til stationsundervisning f.eks. læringsmiljø og klasseledelseskompetencer. Vurderes fire stationer at være uoverskueligt i en opstartsfase, kan det anbefales at lave en dublet af én af stationerne f.eks. lærerstation, ordstation, læsestation, ordstation.

Eksempel på en struktur for et modul af 60 min.:

Fælles

12-15 min.

Alle deltager

Fællesundervisning, hvor modulets mål, indhold og forventninger til arbejdsindsats præsenteres. Stilladsering af opgave eller højtlæsning

Stationer

 

12-15 min. pr. station

Lærerstation

Læreren skriver og læser med en mindre gruppe

Læsestation

Eleverne læser selvstændigt eller i makkerpar

Ordstation

Eleverne arbejder med ordforråd gennem spil og skriftlige aktiviteter

Skrivestation

Eleverne skriver egne tekster

Fælles

10-12 min.

Alle deltager

Fælles opsamling med hele klassen. Refleksion over arbejdsindsats og hvad eleverne har lært

 

Med udgangspunkt i underviserens kortlægning af elevernes læse- og skrivefærdigheder udvælges skriveopgaver, læsebøger, oplæsningsbøger, bogstavspil, aktiviteter m.m. til de enkle stationer f.eks. læsestation. Her har eleverne individuelle læsebøger eller bøger til makkerlæsning, som matcher deres aktuelle behov og niveau. Inddrag gerne læsefoner for at rette fokus mod udtale og intonation. I målet om at fremme læselysten hos eleverne kan det også anbefales at lade f.eks. billedbøger, faktabøger, tegneserier, rim & remser m.m. indgå i læsestationen.

 

Organisering af klasselokalet

Ved opstart af stationsundervisning er det helt centralt at kigge på indretningen i klasselokalet.  Overvej følgende spørgsmål:

  • Kan der etableres fire faste stationer f.eks. gruppeborde til lærer og skrivestation?
  • Læsehule- eller krog til læsestationen?
  • Gruppebord eller gulvplads til ordstation?
  • Gulvplads til fællesdelen? Er der mulighed for mindre, fritstående reoler eller skænke, der giver en oplevelse af stationer, og hvor opgaver m.m. er tilgængelige for eleverne?
  • Skal der være hylder og bokse, hvor eleverne har alt, hvad de skal bruge på hver station?
  • Har de mulighed for at gemme deres arbejde til næste gang, så det bliver smidigt at arbejde videre?

 

Elevinddeling

Forud for opstarten af forløbet må underviseren have planlagt og organiseret, hvilke grupper eleverne skal være og arbejde i. Afhængig af mål og indhold sammensættes grupperne homogent eller heterogent.

Ved at sammensætte eleverne i homogene hold vil underviseren have mulighed for at målrette, systematisere og kvalificere den feedback, eleverne har brug for. Her er progression i elevernes faglige udbytte omdrejningspunktet.

Ved at sammensætte i heterogene hold vil nogle elever søge støtte hos deres klassekammerater, som er i samme station og som måske har bedre forudsætninger for at hjælpe eller det modsatte. Grupperne er på den korte bane faste, mens de i det lange løb er dynamiske.

Det kan være hjælpsomt at give grupperne navne f.eks. dyrenavne eller figurerer, som de efterfølgende nemt kan lokalisere på tavlen og via visualisering (du kan se et eksempel i bilaget nederst på denne side). Ydermere kan eleverne få en snor om halsen hvorpå f.eks. dyrenavnet fremgår af et skilt. På den måde er det også let for underviseren at danne sig et overblik under rotation, og eleverne føler sig ikke udsat i en niveauopdeling, fordi de relaterer sig til et dyrenavn. Udvælg gerne en stationschef for hver gruppe, som i en kortere periode har ansvaret for at hente gruppens opgaver og lægge dem tilbage, når stationen nærmer sig sin afslutning.

 

Rotation og klasseledelse

Det skal tydeligt fremgå for eleverne, hvad en rotation – eller et skifte - betyder. Rotationen må være gennemtænkt og markeres tydeligt med f.eks. minutur, klokke, TimeTimer el. andet. Da stationsundervisning egner sig særdeles godt til indskolingselever, kan eleverne med fordel give et fysisk signal om rotation f.eks. armene i vejret, mens de går fra station til station. Herved vil øvrige elever hurtigt kunne lave en spejling og indgå i rotationen, selvom de måske var optaget af noget andet.

Underviseren er altid tilknyttet lærerstationen, hvorfor det er afgørende for den gode arbejdsro- og tid, at eleverne er bekendte med mål, indhold og form – herunder forventninger til rotation, samarbejde, opgaveløsning m.m.

 

Opsummering

Fordelene ved at tilrettelægge og gennemføre differentieret læse- og skriveundervisning i stationer kan være:

  • at elever med f.eks. afkodningsvanskeligheder får mulighed for at få direkte og eksplicit undervisning i sproglyde, bogstavkendskab, enkeltordsbetydning, ordlæsestrategier, ordforråd, udtale og computerbaserede programmer.
  • at eleverne oplever øget motivation og føler sig stilladseret i deres læse- og skriveudvikling.
  • at underviseren har mulighed for og tid til at give en kvalificeret feedback til den enkelte elev. Underviseren kan tage udgangspunkt i Feed up, Feedback og Feed forward og vurdere, hvilke af følgende niveauer det vil være relevant at tage udgangspunkt i f.eks. opgave-, proces- eller selvreguleringsniveau.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Louise Duus Skovbjerg, CFU-konsulent i UCL, uddannet folkeskolelærer og læsevejleder


BUVM: Faghæfte for dansk, 2019

BUVM: Viden om afkodningsvanskeligheder: https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/viden-om-udgivelser/viden-om-forebyggelse-af-afkodningsvanskeligheder

Elbro, C. (2014): Læsning og læseundervisning, Hans Reitzels Forlag

EVA m.fl. (2017): Vidensnotat om Undervisningsdifferentiering i grundskolen

Frost, J. (2003): Principper for god læseundervisning, Dansk Psykologisk Forlag

Hattie, John (2012): Synlig læring – for lærere, Dafolo

Hattie, J. m.fl. (2013): Feedback og vurdering for læring, Dafolo

Heiden, T.R. m.fl. (2021): Læsning og skrivning i indskolingen – en differentieret praksis. Skovbjerg, L.D.: Stationsundervisning – en ramme for en differentieret skriftsprogsundervisning s. 149-160, , KvaN

Klæboe, G. og Kibsgaard Sjøhelle, D. (2013): Veiledet læsning og skrivning i begynneropplæringen, Cappelen Damm.

Språkløyper: https://sprakloyper.uis.no/barnetrinn/begynneropplaering/stasjonsundervisning d. 14.11.2021

Thorsen, L.S.: Guided Reading – differentieret læseundervisning for alle, Læsepædagogen nr. 1/2019


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.