Artikel

Portfolio i FGU

I FGU anvendes portfolio til løbende dokumentation og evaluering. Ulla Nistrup Jørgensen beskriver her, hvordan portfolioarbejdet kan blive en naturlig del af undervisningen og styrke elevernes progression.

Portfolioen danner grundlaget for den løbende dokumentation og evaluering med eleverne samt deres eventuelle eksamener.

 

Portfolio kan se forskellig ud i FGU

Undervisningen på FGU kan se meget forskellig ud. Derfor gribes arbejdet med portfolioer også forskelligt an alt efter, om vi er i et værksted med biler, mad, tekstiler eller om vi er i et klasseværelse, hvor der undervises i en genre i dansk eller procentregning.

 

Elev på værksted
Elev på værksted
© Børne- og Undervisningsministeriet

Forskelligheden kan handle om, hvornår eleverne arbejder med portfolioen, hvordan portfolioen indgår i undervisningen, men også hvordan eleverne opbygger deres portfolio, så de kan vise deres faglige produkter og reflektere over deres arbejds- og læreprocesser (Jørgensen 2021).

Se eksempler i bilag til denne artikel.

 

De didaktiske principper: Evaluering og synlig læring

Arbejdet med portfolio har til formål at styrke elevernes læring. Det sker gennem deres dokumentation, refleksion og vurdering af deres arbejde og læreproces.

Når vi arbejder med portfolio, er det en del af FGU’s didaktiske principper om evaluering og synlig læring.

 

Hvad er en portfolio?

Port-folio kommer fra latin og betyder ”at bære” og ”blad” eller ”papir” (Saltofte og Krill 2017). Portfolio er altså papirer eller dokumenter, der kan bæres rundt og som man samler i en mappe.

Portfolio er både en undervisningsmetode, hvor den bruges som et redskab, der kan støtte elevens læring, og en evalueringsmetode, hvor den bruges til at vurdere elevens udvikling og læring.

Det kan ske i forbindelse med den løbende evaluering af eleverne, men det kan også ske ved den afsluttende evaluering (Lund 2008). Vi bruger ordet arbejdsportfolio om den portfolio vi arbejder med i det daglige og i den løbende evaluering. Vi kalder den portfolio som bruges til den afsluttende vurdering for præsentationsportfolio.

 

Tre forskellige handlinger

Portfolioarbejdet indeholder tre forskellige handlinger (Lund, 2008):

  • Indsamling og dokumentation af færdige/ufærdige produkter
  • Bearbejdning af og refleksion over disse med henblik på læring
  • Udvælgelse og præsentation med henblik på vurdering

Det kræver træning at lære elever at arbejde med portfolio, ligesom det kræver god planlægning at få portfolio til at indgå i undervisning og evaluering (Lund 2008).

 

Portfolio i praksis

Som FGU-lærer er der en del, der skal tages stilling til, før arbejdsportfolioen kan blive til noget, eleverne kan bruge. Det er fx, om det skal være digitale mapper eller analoge mapper, dokumenter eller skemaer, der skal bruges.

Det er også overvejelser om strukturen i portfolioen. Skal de fx være kronologisk, fagopdelt, tematisk eller tværfaglig. Overvejelser om indholdet i mappen er også vigtigt, fx vægtningen af dokumentationen af produktet, samt overvejelser over hvor meget tankerne over arbejdsproces, læreproces og mål skal fylde.

En del elever vil også have brug for forskellige hjælpemidler (fx tale til tekst, video) og bruge forskellige dokumentationsformer (fx foto, video, tegning) for at kunne vise produkter, arbejdsproces eller fastholde deres overvejelser.

Endelig skal der tages stilling til hvor, hvornår og hvor meget arbejdet med portfolio skal fylde, altså spørgsmålet om tid og rum i undervisningen.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Dokumentation

Dokumentationsdelen er vigtig at indøve gradvis, så eleverne bliver mere og mere trygge ved at vise og fortælle, hvad de har lavet og hvilket produkt, der er kommet ud af det.

Her er det vigtigt at støtte eleverne i at få indsamlet og gemt deres produkter. At træne eleven i at beskrive processen i deres arbejde med opgaven skal også indøves bl.a. gennem støttende spørgsmål, som bliver en meningsfuld del af opgaverne.

 

Refleksion

Refleksionsdelen er den del, som de fleste elever synes er sværest. Det er her, hvor eleverne bearbejder og tænker over noget, de har oplevet, gjort, læst, skrevet eller på anden vis erfaret gennem opgaven.

Den er vigtig, fordi en personlig beretning, et foto eller en citronfromage nødvendigvis ikke siger noget om, hvilken faglig viden og kunnen eleven fik med sig.

Den viden skal der sættes ord på, og det forekommer tit abstrakt for eleverne. Refleksionen giver en indsigt, som vil gøre det lettere at huske det lærte, og den vil også hjælpe eleverne til at få sat ord på den udvikling de er i midt i.

For at træne refleksionen kan eleverne starte med at reflektere i fælles samtaler i forbindelse med temaer, opgaver eller dagens arbejde. Det kan også ske i de individuelle samtaler, som læreren har med eleverne i løbet af opgaveløsningen, fx gennem enkle spørgsmål som:

  • Hvad gjorde du først, og hvad var let?
  • Hvad var det svære?
  • Hvad kunne du bruge fra tidligere opgaver eller andre fag?
  • Hvilke værktøjer/materialer eller modeller brugte du?
  • Hvad vil du gøre bedre næste gang?

 

Vurdering

Vurderingsdelen kræver også løbende træning af eleverne, så de kan vurdere sig selv og andre ud fra faglige mål og kriterier.

Som FGU-lærer er det nødvendigt at tale med eleverne om målene og sætte forståelige ord på i starten af en opgave.

Målene skal formuleres på en sådan måde, at eleverne danner konkrete billeder af, hvordan en god opgaveløsning vil se ud, så de fx forstår, hvad en god personlig beretning eller et godt bålfad, en god kartoffel-porresuppe indebærer, og hvad de kan lære af arbejdet med den.

Faste spørgsmål eller et skema kan tit være en støtte for eleven i portfolioarbejdet, indtil de har indarbejdet en god forståelse og faste rutiner med arbejdet.

Se forskellige eksempler på skemaer, som kan støtte arbejdet med portfolio i bilagene til denne artikel.

 

At indarbejde rutiner

At arbejde systematisk og integreret med portfolio forudsætter, at vi planlægger det ind i undervisningen. Det er vigtigt at rammesætte det i undervisningen, tidsplanen for temaet eller for den enkelte lektion.

Det kan ske en eller flere gange om ugen ved at sætte eleverne til at arbejde med deres individuelle portfolioer, i starten under meget fastlagte rammer og meget lærerstyret.

Med tiden kan elevens eget ansvar langsomt øges ligesom sværhedsgraden i refleksionerne over proces og udbytte.

 

Daglige samtaler

Eleverne kan gennem de daglige samtaler lære at reflektere over, hvilke produkter og processer, der bedst viser deres læring og udvikling.

Det kan ske ved at indarbejde reflekterende spørgsmål i de opgaver, eleverne arbejder med.

Og det kan ske ved at have løbende samtaler med eleverne om indholdet i portfolioen, enten som fælles eller individuelle fremlæggelser, så eleverne vænner sig til formen frem til den afsluttende prøve.

 

Arbejdet skal give værdi

Arbejdet med arbejdsportfolio skal give værdi for både FGU-læreren og eleverne.

Værdien for eleverne skal først og fremmest være, at de gennem arbejdet med portfolioen får øje på egen udvikling og progression, og for FGU-læreren betyder det et dybere indblik i eleverne og deres udvikling og læring, så elevens samlede forløb kan følge den gradvise udvikling.

 

Fra arbejdsportfolio til præsentationsportfolio

Når præsentationsportfolioen skal laves, bør fokus flyttes fra det at lære til det, der er lært, og fokus skal være på produkter fra arbejdsportfolioen, som kan vise, hvad eleven har lært i forhold til fagets eller det faglige temas mål og kerneområder.

Præsentationsportfolioen kan fx opbygges i en PowerPoint eller et word-dokument, som er let at dele og som kan rumme både billeder, video og tekst.

Opbygningen skal afspejle fagets eller det faglige temas kerneområder, jf. læreplaner og fagbilag.

I dialog med FGU-læreren udvælger eleven relevante dokumenter, produkter, arbejdsbeskrivelser, refleksioner m.m. fra arbejdsportfolioen, der på bedste vis synliggør, hvad eleven har lært i sit FGU-forløb.

 

Afsluttende anbefalinger

  • Træn gradvis FGU-eleverne i at arbejde med portfolio
  • Start med at lade dem få faste rutiner med at dokumentere og indsamle deres opgaver i portfolioen
  • Afsæt (faste) tidspunkter i undervisningen, hvor de kan gøre det
  • Tal løbende med FGU-eleverne om deres arbejde med opgaven, gerne både samlet på holdet og individuelt, så de øver sig i at tænke over deres arbejde og hvad de lærer af det
  • Giv dem i starten få støttende og reflekterende spørgsmål eller et skema, som de kan svare på til deres portfolio
  • Træn eleverne i at fortælle hvad de har lavet for de andre elever på holdet
  • Brug arbejdsportfolioen i forløbssamtalerne, så de kan være en del af den løbende evaluering
  • Portfolioarbejdet skal have værdi både for FGU-lærer og elev

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Ulla Nistrup Jørgensen, Master i læreprocesser, pædagogisk konsulent.


Lund, B. (2008) Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition. I: Lund, B (red.), Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv (s11-36). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Jørgensen, Ulla Nistrup (2021) Portfolio i praksis. I: Geisnæs, Bloch, Holm og Larsen(red.) FGU på vej, tilrettelæggelse, didaktik og ledelse (s129-149). Frederikshavn: Dafolo.

Saltofte, M og Krill, C. (2017) Portfolio i praksis: Læring refleksion og kreativitet. København: Hans Reitzels Forlag.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.