Portfolio i FGU

Forskelligheden kan handle om, hvornår eleverne arbejder med portfolioen, hvordan portfolioen indgår i undervisningen, men også hvordan eleverne opbygger deres portfolio, så de kan vise deres faglige produkter og reflektere over deres arbejds- og læreprocesser (Jørgensen 2021).

Se eksempler i bilag til denne artikel.

Dokumentation

Dokumentationsdelen er vigtig at indøve gradvis, så eleverne bliver mere og mere trygge ved at vise og fortælle, hvad de har lavet og hvilket produkt, der er kommet ud af det.

Her er det vigtigt at støtte eleverne i at få indsamlet og gemt deres produkter. At træne eleven i at beskrive processen i deres arbejde med opgaven skal også indøves bl.a. gennem støttende spørgsmål, som bliver en meningsfuld del af opgaverne.

Refleksion

Refleksionsdelen er den del, som de fleste elever synes er sværest. Det er her, hvor eleverne bearbejder og tænker over noget, de har oplevet, gjort, læst, skrevet eller på anden vis erfaret gennem opgaven.

Den er vigtig, fordi en personlig beretning, et foto eller en citronfromage nødvendigvis ikke siger noget om, hvilken faglig viden og kunnen eleven fik med sig.

Den viden skal der sættes ord på, og det forekommer tit abstrakt for eleverne. Refleksionen giver en indsigt, som vil gøre det lettere at huske det lærte, og den vil også hjælpe eleverne til at få sat ord på den udvikling de er i midt i.

For at træne refleksionen kan eleverne starte med at reflektere i fælles samtaler i forbindelse med temaer, opgaver eller dagens arbejde. Det kan også ske i de individuelle samtaler, som læreren har med eleverne i løbet af opgaveløsningen, fx gennem enkle spørgsmål som:

• Hvad gjorde du først, og hvad var let?
• Hvad var det svære?
• Hvad kunne du bruge fra tidligere opgaver eller andre fag?
• Hvilke værktøjer/materialer eller modeller brugte du?
• Hvad vil du gøre bedre næste gang?

Vurdering

Vurderingsdelen kræver også løbende træning af eleverne, så de kan vurdere sig selv og andre ud fra faglige mål og kriterier.

Som FGU-lærer er det nødvendigt at tale med eleverne om målene og sætte forståelige ord på i starten af en opgave.

Målene skal formuleres på en sådan måde, at eleverne danner konkrete billeder af, hvordan en god opgaveløsning vil se ud, så de fx forstår, hvad en god personlig beretning eller et godt bålfad, en god kartoffel-porresuppe indebærer, og hvad de kan lære af arbejdet med den.

Faste spørgsmål eller et skema kan tit være en støtte for eleven i portfolioarbejdet, indtil de har indarbejdet en god forståelse og faste rutiner med arbejdet.

Se forskellige eksempler på skemaer, som kan støtte arbejdet med portfolio i bilagene til denne artikel.

At indarbejde rutiner

At arbejde systematisk og integreret med portfolio forudsætter, at vi planlægger det ind i undervisningen. Det er vigtigt at rammesætte det i undervisningen, tidsplanen for temaet eller for den enkelte lektion.

Det kan ske en eller flere gange om ugen ved at sætte eleverne til at arbejde med deres individuelle portfolioer, i starten under meget fastlagte rammer og meget lærerstyret.

Med tiden kan elevens eget ansvar langsomt øges ligesom sværhedsgraden i refleksionerne over proces og udbytte.

Daglige samtaler

Eleverne kan gennem de daglige samtaler lære at reflektere over, hvilke produkter og processer, der bedst viser deres læring og udvikling.

Det kan ske ved at indarbejde reflekterende spørgsmål i de opgaver, eleverne arbejder med.

Og det kan ske ved at have løbende samtaler med eleverne om indholdet i portfolioen, enten som fælles eller individuelle fremlæggelser, så eleverne vænner sig til formen frem til den afsluttende prøve.

Arbejdet skal give værdi

Arbejdet med arbejdsportfolio skal give værdi for både FGU-læreren og eleverne.

Værdien for eleverne skal først og fremmest være, at de gennem arbejdet med portfolioen får øje på egen udvikling og progression, og for FGU-læreren betyder det et dybere indblik i eleverne og deres udvikling og læring, så elevens samlede forløb kan følge den gradvise udvikling.

Fra arbejdsportfolio til præsentationsportfolio

Når præsentationsportfolioen skal laves, bør fokus flyttes fra det at lære til det, der er lært, og fokus skal være på produkter fra arbejdsportfolioen, som kan vise, hvad eleven har lært i forhold til fagets eller det faglige temas mål og kerneområder.

Præsentationsportfolioen kan fx opbygges i en PowerPoint eller et word-dokument, som er let at dele og som kan rumme både billeder, video og tekst.

Opbygningen skal afspejle fagets eller det faglige temas kerneområder, jf. læreplaner og fagbilag.

I dialog med FGU-læreren udvælger eleven relevante dokumenter, produkter, arbejdsbeskrivelser, refleksioner m.m. fra arbejdsportfolioen, der på bedste vis synliggør, hvad eleven har lært i sit FGU-forløb.