Godt dansk møbeldesign

Fakta om forløbet

Retning: PGU
Fag: Byg, bolig og anlæg, dansk, matematik, PASE
Formål: Kan man få eleverne til at glæde sig til dansk, matematik og PASE?
Varighed: 13 uger á 10 timer. Det er vigtigt, at der er tid til at afprøve forskellige løsninger.
Afslutning: Eleverne bygger en loungestol, som kan indgå i skolens faste produktsortiment.

”Godt dansk møbeldesign” er udviklet af FGU Midt- og Østsjælland. Det skal blandt andet vise eleverne, at dansk og matematik er nødvendigt, når man gerne vil være håndværker.

Forløbet er en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Eleverne lærer teori, som de straks efter skal omsætte til praksis, lige såvel som de oplever et behov for teori undervejs, når de arbejder i værkstedet.

Planlægning og overvejelser

Projektet er bygget op med en fælles proces, hvor eleverne er med hele vejen fra idé og til stolen står færdig.

Vigtige overvejelser inden start

Husk: Eleverne skal opleve succes

Inden projektets start skal man overveje i hvilket omfang og på hvilken måde, eleverne skal deltage i de forskellige led i processen. Man skal tilpasse projektet til den elevgruppe, man arbejder med.

Kan eleverne fx selv beslutte hvilken type stol, de vil designe og producere, og interesserer de sig for at være med i beslutningsprocessen? Hvis ikke, skal projektet styres stramt fra lærerens side, da man ellers risikerer at få startet projektet skævt op. Derved tager eleverne ikke selv ejerskab.

På FGU Midt- og Østsjælland traf lærerne på forhånd beslutning om, hvilken type stol eleverne skulle producere. En ekstern konsulent tegnede en skitse til stolen, og denne skitse blev udgangspunktet for den elevinvolverede proces. En ekstern konsulent vil ikke altid være nødvendig. Man kan være heldig at finde skitser i fagbøger, på nettet eller andre steder. En anden elevgruppe vil måske kunne inddrages tidligere i processen og selv træffe valg om form og funktion og på den baggrund tegne skitser.

FGU Midt- og Østsjælland inddelte undervisningen i små tydeligt sammenhængende moduler mellem dansk, matematik, PASE og værkstedsfag. På den måde blev processen håndgribelig FGU Midt- og Østsjælland inddelte undervisningen i små tydeligt sammenhængende moduler mellem dansk, matematik, PASE og værkstedsfag.

På den måde blev processen håndgribelig og overskuelig for eleverne. Når eleverne lærte ny, teoretisk viden, fx fagsprog eller forsøg med værktøj, skulle denne viden straks efter tages i praktisk brug på værkstedet.

Forløbets indhold

På tværs af fagene deltog eleverne i processens forskellige led fra idé til produktion:

Idé og rammesætning: Her skulle elevernes forforståelse aktiveres, Det skete med et besøg på DAC (Dansk Arkitekturcenter), kulturkendskab om møbeldesign og undersøgelse af ergonomi og geometri for stole generelt. Andre arkitekturhuse, møbelfabrikker eller tegnestuer kan vælges, hvis man ikke bor tæt på DAC.
Afprøvning og valg af materialer: Her lærte eleverne at tage hensyn til materialets funktion og økonomi, og de besøgte en et lokalt træværk, hvor eleverne lærte om processen fra levende træ til byggemateriale.
Produktionsproces: Her arbejdede eleverne blandt andet med mock-up, forsøg med forskellige samlingsteknikker og værktøjer, valg af teknik, produktion af prototyper og endelig produktion af den færdige stol.

De forskellige fag

I de enkelte fag blev der arbejdet med følgende: Se også bilag 1 og 2 med beskrivelser af de faglige forløb nederst på siden.

I danskfaget arbejdede eleverne med forskellige læseteknikker, faglig læsning og skrivning, subjektive og objektive beskrivelser, novellelæsning og procesbeskrivelser. Derudover lærte eleverne om stolen som kulturbegreb.

I PASE gik eleverne i gang med CV og jobsøgning og med kommunikation i forskellige sammenhænge.

I matematik arbejdede eleverne med geometri, konstruktion og modellering til løsning af praktiske opgaver. Derudover arbejdede eleverne med betydningen af valg af materialer herunder pris, styrke, nedbøjning og vægt samt beregning og bestemmelse af geometriske figurer ift. komfort, styrke og pris.

I værkstedsfaget arbejdede eleverne med udvikling og produktion af et møbel, herunder kendskab til træsorters egenskaber og hvad de betyder for fx holdbarhed og pris. Derudover arbejdede eleverne med fagsproglig opmærksomhed, valg af korrekt værktøj, sikkerhedsmæssig forsvarlig brug af værktøjet og kvalitetssikring af eget arbejde og af det færdige produkt.

Evaluering

Gode råd

Forløbets lærere skal være opmærksomme på, om eleverne kan honorere de krav, der bliver stillet i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne når frem til målet og producerer stolen. Læreren skal derfor være klar til at ændre plan for undervisningen og tilpasse forløbet til den enkelte elevs formåen (introducerende niveau og opad).

Erfaringen fra FGU Midt- og Østsjælland viser, at det gavner eleverne, når lærere på tværs af fag taler ind i hinandens undervisning og understreger vigtigheden af de andres fag.

Når værkstedslæreren fx fortæller, at dansk og matematik er nødvendige fag for en håndværker, styrker det elevernes opfattelse af fagenes betydning og mindsker deres modstand. Det er her, at den helhedsorienterede undervisning kommer til sin ret.

Kreditering

Projektet er planlagt, udarbejdet og gennemført af Linda Hejselbak Christiansen, almenlærer i dansk, PASE og engelsk og Søren Juel Andersen, faglærer på Byg, bolig og anlæg.

Artiklen er udarbejdet af Søren Juel Andersen, Linda Hejselbak Christiansen, Sarah Macdonald Arnskov (afdelingschef).

Ekstern konsulent (arkitekt og snedker): Nicolai Mørch.

FGU Midt- og Østsjælland 2022.