Forløb

Dialogisk læsning - forløb til den pædagogiske assistentuddannelse

I dette forløb arbejder eleverne teoretisk med dialogisk læsning  - og inddrager erfaringer med højtlæsning for børn fra praktikforløb.

 

Målgruppe: Den pædagogiske assistentuddannelsen
Niveau: Dansk på C-niveau.
Omfang: 6 lektioner

Faglige mål

Der arbejdes der med danskfaglige mål på C-niveau, samtidig med at eleverne har fokus på sprogstimulerende aktiviteter, der vil være relevante i forbindelse med deres fremtidige erhverv.

I forløbet arbejdes der både med læsning af fagtekster, forståelse, kommunikation og formidling samt almendannende aspekter i samarbejdet i grupper. Desuden er der referencer til andre af fagets områder, fx læsning af børnebøger og igangsættelse af aktiviteter og område/specialefaget "sprog, kommunikation og psykologi".

 

Kort intro til dialogisk læsning

I modsætning til traditionel oplæsning, hvor den voksne læser, og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber sproglig interaktion med barnet under læsningen.

Dialogisk læsning handler om at have en dialog med det barn, der bliver læst højt for, sideløbende med højtlæsningen. Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer, der nemt kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i dagtilbuddet.

Læs mere om dialogisk læsning på dagtilbudsområdet på emu.dk

 

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne bør inden forløbet have arbejdet med børnelitteratur og have praktisk erfaring med dialogisk læsning med børn, så de har en referenceramme.

Undervisnings- og arbejdsformer skal være en vekselvirkning mellem fælles tavleundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser.  Bevægelse kan inddrages i form af en "walk and talk" i de faser, hvor der skal reflekteres mere overordnet.

Differentiering kan være nødvendig, hvis holdet er meget uhomogent. Her kan man dele grupperne ind, enten så man blander kompetencer og niveauer, eller man kan inddele eleverne i homogene grupper, så alle ca. er på samme niveau.

 Det anbefales, at læreren inden forløbet læser artiklen Dialogisk læsning i dansk af Henriette Skjærbæk Duch.

 

Forløbets opbygning

Første time – forforståelse og sprogforståelse

Forberedelse: Eleverne skal inden første time læse en fagtekst om dialogisk læsning, fx Dialogisk læsning, sprogpakken.dk .
Se eventuelt videoen Dialogisk læsning i dagtilbuddet.

  • Læreren præsenterer forløbets formål, mål og forventede afleveringer.
     
  • Dagen starter med en samtale med eleverne for at kortlægge deres forforståelse i forhold til dialogisk læsning. Erfaringer med dialogisk læsning i forhold til børn og børnebøger inddrages.
     
  • Læreren præsenterer emnet ud fra slides, fx Visuel præsentation af dialogisk læsning 
     
  • Herefter kan der med fordel foregå en differentiering:
    Elever der har læst lektien (og dem, som har en god forståelse og fin selvstyring) kan vælge en "walk and talk". Her kan de tale om dagens tekst set i lyset af deres praksiserfaringer eller i sammenhæng med de øvrige fag.
    Forslag til refleksionsspørgsmål med baggrund i erfaringer:
    • Fortæl om læsesituationer fra din praktik
    • Giv eksempler på teknikker, der har opmuntret barnet under læsningen (evt. eksempler på spørgsmål)
    • Giv eksempler på informativ feedback under læsningen (hvordan du har fortolket og udvidet det barnet siger)
    • Giv eksempler på støtte, der passer til barnets nærmeste udviklingszone
  • Da der kan være elever, der ikke har læst dagens tekst, kan denne gruppe blive tilbage i klassen og få teksten læst højt. Derefter afsættes tid til at eleverne skal samarbejde med sidemanden. Forslag til aktiviteter:
    • Skriv et resume´ på en halv side om didaktisk læsning
    • Var der noget i teksten, som var svært at forstå? 
    • Giv eksempler på erfaringer med didaktiske læsning. Hvornår har det fungereret og hvornår har det ikke fungereret? og overvej hvorfor.

 

Anden time – overblik og fælles forståelse

Hele holdet samles igen.

  • Dagens tekst gennemgås på stor skærm, som alle kan se 
  • Vigtigste pointer, nye fagbegreber og nøgleord fremhæves
  • Eksempler på perspektivering til praksis inddrages. 
  • I fællesskab udarbejdes oversigtsnoter, fx i form af mindmap på tavlen.

Her kan underviseren med fordel holde en stram tidsplan, evt give lidt ekstra tid til punkterne sidst på dagen.

 

Tredje time og fjerde time – fordybelse og gruppearbejde

Eleverne arbejder i grupper med spørgsmål til teorien om dialogisk læsning. Eksempler på spørgsmål:

  • Beskriv strategierne for dialogisk læsning og se på egne forudsætninger:
    • Beskriv din rolle som pædagogisk assistent.
    • Har du udfordringer eller områder, du skal være særligt opmærksom på?
    • Hvad skal du gøre før læsningen med et barn?
    • Under læsningen?
    • Og efter læsningen?
       
  • Hvad får børnene ud af at være aktive?
    • hvad giver det den enkelte sprogligt og hvad betyder det for gruppen socialt?
    • Hvad kan metoden give jeres voksen-barn-relation?
       
  • Eleverne kan også udarbejde eksempler på, hvordan de vil bruge teorien i praksis, fx sammen med en gruppe børnehavebørn ud fra en konkret bog.
  • Grupperne forbereder en digital præsentation til en fremlæggelse for resten af klassen.

 

Femte time – formidling og fremlæggelse

Grupperne fremlægger mundtligt - suppleret med en digital præsentation. 
Præsentationerne uploades på elevernes fællesdrev til vidensdeling og senere brug.

Fremlæggelsen viser, træner og styrker elevernes skriftlige, mundlige, digitale formidlingsevne. Holdet ser og hører de mange forskellige måder at bruge dialogisk læsning og får inspiration samt et idekatalog til senere brug. Desuden giver det grundlag for perspektivering på tværs af grupperne.

Det vurderes, hvordan eleverne har brugt dialogisk læsning som metode, og der er mulighed for en fælles refleksion om hvordan det også bliver en generel underliggende tilgang i deres pædagogiske arbejde når de:

  • læser med børn
  • snakker med dem om, hvad de læser
  • udvider deres sprogforståelse
  • styrker fiktionskompetence
  • træner sociale kompetencer mm.

Dialogisk læsning kan foldes ud og underviseren kan tage en samtale med holdet, mere frit om hvordan det også styrker og hænger sammen med andre pædagogiske aktiviteter fx omkring leg, sang mm. Her kan man også gå ind i generelle refleksioner i forhold til det tværfaglige mellem sprog, kommunikation og psykologi. Fx ud fra følgende punkter:  

  • Perspektiver dialogisk læsning til de øvrige temaer, der arbejdes med i de andre fag. Derved ser eleverne pædagogisk læsning i et mere tværfagligt lys.
  • Se på dialogisk læsning ud fra et bredere kommunikativt perspektiv. Kan eleverne se kommunikationsmodeller- eller metoder, som kan forklare eller udfolde mål og mening med den dialogisk læsning?
  • Vurder dialogisk læsning ud fra et psykologisk perspektiv. Hvordan passer det sammen med elevernes viden om børns udvikling generelt? Hvordan giver dialogisk læsning mening i forhold til sociale kompetencer, relationskompetencer i samspillet mellem børnene og de voksne. Hvordan kan dialogisk læsning styrke mentaliseringsevnen.  

 

Sjette time. Evaluering, feedback og afslutning

Først laver den enkelte elev en selvevaluering og svarer på de tre spørgsmål nedenfor.
I en kort runde præsenterer eleverne deres selvevalueringer. Disse suppleres af underviserens kommentarer.
Begge parter tager stilling til følgende spørgsmål:

  1. Hvor er jeg/eleven ifht dialogisk læsning, fagligt og personligt? Hvordan er min/elevens teoretisk forståelse og hvordan kan jeg/eleven bruge det i den pædagogiske praksis? 
  2. Hvor skal jeg/eleven hen herfra, med inspiration fra NUZO?
  3. Hvad skal jeg/eleven arbejde videre med helt konkret? (teori, praksis, fagligt, personligt.)

 

Evalueringen er formativ og foregår ”live” således:

Eleven har kun kort tid til at tænke og forberede sig på selvevalueringen. Underviseren supplerer og giver sin faglige feedback og vurdering med det samme - uden forudgående forberedelse. Eleverne kan selv tage stikord.

De øvrige elever følger med i processen og hvis der er tid, kan de supplere med et par enkelte kommentarer og ideer samt ros og anerkendelse for oplæg og grundarbejde. Underviseren har et anerkendende og fremadrettet fokus med elevens potentiale for øje.

 

Kreditering

Udarbejdet af Line Crump Horsted, Underviser på SOSU Østjylland.
Tak for inspiration og hjælp Bettina Ekkersgaard Balslev og Henriette Skærbæk Duch

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.