Artikel

Relationskompetent praksis og børn i udsatte positioner

Film: Relationskompetent praksis er særligt vigtigt for børn i udsatte positioner og skaber også kvalitet i forældresamarbejdet. I filmen giver professor i klinisk børnepsykologi Mette Væver perspektiv. 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Det pædagogiske miljø kan være det, der gør forskellen for det enkelte barns udvikling, fortæller Mette Væver.

En relationskompetent praksis er en central del af arbejdet med at skabe en høj proceskvalitet – og det er altså særligt vigtigt for børn i udsatte positioner.

 

Børn i udsatte positioner 

For børn i udsatte positioner er relationer med tryg tilknytning afgørende. Pædagogisk personale, der handler relationskompetent, kan gøre en betydelig forskel for det enkelte barns udvikling. 

Børn kan være i udsatte positioner af forskellige årsager, men fælles er, at en relationskompetent praksis spiller en stor rolle for denne gruppe af børn. Fordi relationer er den motor, der driver børnenes udvikling fremad, kan dagtilbud med en relationskompetent praksis gøre en positiv forskel for det enkelte barn.

 

Forældresamarbejde

Et godt og tæt forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne skabe et udviklende miljø i daginstitutionerne. At handle relationskompetent er også vigtigt i forældresamarbejdet, fordi du som pædagogisk personale i en svær samtale kan stå på et solidt fagligt grundlag og konkretisere dine fagligt begrundede bekymringer.

dtb_fem film om relationskompetence

Fem film om relationskompetence

Filmene henvender sig til dig, der er pædagogisk personale, leder, konsulent eller på anden vis interesserer sig for relationskompetent praksis på dagtilbudsområdet.

De fem film giver et begrebsapparat til at forstå, reflektere og handle relationskompetent.

Film 1: Hvad er relationskompetence? (7 minutter)

Film 2: Hvad kendetegner relationskompetence? (32 minutter)

Film 3: Relationskompetence i praksis (5 minutter)

Film 4: Vilkår der understøtter relationskompetence (8 minutter)

Film 5: Relationskompetence og børn i udsatte positioner (7 minutter)

Til filmene er der udviklet to pakker med refleksionsspørgsmål. Den ene pakke er målrettet pædagogisk personale, mens den anden er henvendt til ledere. 

Find spørgsmålene her | emu.dk

 

Tak 

Tak til pædagog Marianne Christensen, daginstitutionen Børneliv i Aabyhøj, professor i klinisk børnepykologi Mette Væver, børne- og skoleforsker Louise Klinge samt pædagog og familierådgiver Tina Brandt for jeres medvirken. 

I samarbejde med:

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, som har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud og om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen.

Læs mere på Rådet for Børns Lærings hjemmeside

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.