Forskning og viden
Samtaler i hverdagen
De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for arbejdet med barnets sproglige udvikling. I denne del af "Sprogpakken" kan I bl.a. finde en række sprogstrategier, der på forskellig vis understøtter og stimulerer sproglig udvikling.

Hverdagssamtalerne skal tage udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer. Forskellige former for samtale organiseres og struktureres, så det er muligt at tilgodese det enkelte barns behov og forudsætninger.
Understøttende sprogstrategier
Når understøttende sprogstrategier inddrages i hverdagens kommunikative situationer, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Hvis I som pædagogisk personale er opmærksomme på, hvordan I taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, skabes et solidt fundament for et sprogstimulerende pædagogisk læringsmiljø.
De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
- Følg barnets interesse.
- Brug åbnende spørgsmål.
- Vent på barnets svar.
- Fortolk og udvid, hvad barnet siger.
- Hjælp barnet med at sætte ord på.
- Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen.
- Relatér til noget, barnet kender.
- Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen.
- Ret ikke barnets fejl direkte.
- Leg med sproget, når det er muligt.
Film
Film 1: Understøttende sprogstrategier 1-4
Filmens varighed: 3,08 min.
Film 2: Understøttende sprogstrategier 5-7
Filmens varighed: 4,52 min.
Film 3: Understøttende sprogstrategier 8-10
Filmens varighed: 3,01 min.
Film 4: Hvordan kan de understøttende sprogstrategier stilladsere den gode samtale?
Filmens varighed: 3,25 min.
Film 5: Pædagogen som kompetent sprogpartner
Filmens varighed: 8,19 min.
Film 6: Organisering af samtalen
Filmens varighed: 6,24 min.