Eksempel fra praksis

Sus i maven giver tro på sig selv

I Børnehuset Troldhøj lærer børnene deres egne grænser at kende ved aktivt at udforske dem. Her tør de voksne udfordre både børnenes og egne grænser med miljøer som befordrer de farefulde lege.

Det er vigtigt, at de voksnes forsigtighedskultur ikke begrænser børnenes nysgerrighed, og dermed svækker deres mulighed for at udvikle mod og stærk motorik. Potentielt farlige lege, ruster nemlig børn til at kunne udholde farlige situationer i virkeligheden. Forskning viser, at børn skal lære risikostrategier og have trænet evnen til at risikobedømme situationer, da det er med til at udvikle deres selvbevidsthed og gåpåmod. Samtidig giver det børnene de bedste vilkår for at udvikle sig både fysisk og psykisk. Vi skal med andre ord give plads til risikofyldte legemiljøer i daginstitutionerne.

I de senere år er der kommet fokus på vigtigheden af børns risikofyldte leg og det faktum, at fænomenet savner plads i de danske børnehavers hverdag. En nyere DCUM-undersøgelse viser, at 14% af børnene savner plads til vild leg.  Med risikofyldt leg undersøger og skubber børnene bevidst til deres egne grænser ved at opsøge spændingen ved fare. I ’farefulde’ situationer konfronterer og udfordrer de, hvad de kan og tør, hvilket giver dem en stærk oplevelse af både frygt og glæde. Forskere har tidligere peget på at børn ikke må frarøves muligheden for at opsøge og opleve fare, da det er væsentligt for at opbygge et realistisk billede af, hvad der er farligt og ikke er farligt.

Et godt risikofyldt legemiljø giver børnene spændende legende oplevelser, som giver sus i maven og vækker begejstring. Det farefulde har betydning for børnenes erfaring med at mestre, hvilket igen er med til at styrke deres tro på sig selv. De kropslige erfaringer i at træffe valg gør børnene risikovillige, modige og beslutningsdygtige i ordenes bedste forstand. Men det kræver at de voksne omkring børnene aktivt tilrettelægger og deltager i etablering af legemiljøer, som støtter spændingsfyldte legende oplevelser, og som det kræver mod at udforske.

 

Modig pædagogik i Roskilde

I Børnehuset Troldhøj i Roskilde Kommune arbejder de til daglig med risikofyldt leg, blandt andet for at udvikle børnenes handlemod. Her lærer børnene deres egne grænser at kende ved aktivt at udforske dem. Men det kræver samtidig en modig pædagogik forklarer både leder og personale i Børnehuset Troldhøj. En pædagogik, hvor de voksne tør udfordre både børnenes og deres egne grænser med legemiljøer som opfordrer børn og voksne til at indgå i farefulde lege, og dermed skubbe til børnenes formåen.

 

”Det kræver at man har en modig pædagogik, som vi taler meget om her. Vi frarøver børnene nogle vigtige udviklingsmuligheder ved at sige: nej, stop, hold nu op, og ved at skære grenene af, så de ikke kan nå grenene.”

 

Ifølge Ronni Mathiassen, som er leder af Børnehuset Troldhøj skal de voksne være opmærksomme på ikke at begrænse børnenes muligheder for at tage reelle risikoer. Det gælder både i forhold til den fysiske tilrettelæggelse af aktiviteter, samt måden hvorpå de voksne involverer sig i børnenes leg. I troldhøj har de voksne for eksempel lavet en aftale om noget de kalder ’sceneskift’. Det betyder, at når en voksen står ved en børnegruppe og synes at de leger for vildt, så kan en anden tage over. På den måde behøver en risikofyldt leg ikke at blive afbrudt eller irettesat, hvilket kan støtte legens varighed og dybde. Desuden giver det de voksne mulighed for at få indblik i børnenes risikostrategier, og hvor de kan støttes i legen, eller hvor de kan få skubbet til egne grænser. Et sceneskift kan f.eks foretages når børnene kører mooncar ned ad en bakke i fuld fart, og den voksne omkring gruppen synes det er for vildt . så skiftes til en anden voksen, som  bedre kan rumme en leg med fart, hvor børnene kan risikere at vælte.

 

Rummet skal følge børnene

Børn er gode til at etablere risikofyldt leg, som passer til deres niveau. Et godt eksempel er de danske skrammel- og byggelegepladser som børnene selv er med til at forme. Selvom de leger i farlige højder og med diverse redskaber er det sjældent, at de kommer alvorligt til skade. Her er det et vilkår at få skrammer, når man leger. I børnehuset Troldhøj, kalder de det for ’kompetence-skrammer’, og ser det som vigtige erfaringer med konsekvenser i virkelighedens verden. I Børnehuset Troldhøj er de også opmærksomme på, at de voksne giver plads til at støtte børnenes muligheder for selv at forme legemiljøet efter deres niveau.

 

”Både det at der er nogle faste elementer som stimulerer, men også det at man selv kan bygge, og også indenfor. Rummene indenfor og udenfor skal kunne være foranderlige sammen med de voksne, som er læringsmiljøet.”

 

Ifølge Ronni Mathiassen er det de voksne som er læringsmiljøet, da det er dem der iscenesætter, følger og deltager i de risikofyldte lege, mens de fysiske rammer forstås som hjælpemidlet til at understøtte den risikofyldte leg. De fysiske rammer skal desuden være foranderlige, så de bedst muligt giver plads til leg som både støtter børnenes interesser og skubber til deres aktuelle udviklingsniveau. Det vil sige, at rummet skal kunne ’følge’ med både børnenes interesser og niveau.

 

Eksisterende rammer skal udfordres

En del hverdagen i Børnehuset Troldhøj går derfor med at udfordre de eksisterende rammer og voksenforståelser af rummet. Gennem legen udforsker børn og voksne i fællesskab, hvordan rummene både ude og inde kan bruges til at skabe legemuligheder på nye måder. Det betyder, at de voksnes forståelse af rum også skal være foranderligt. De voksne skal være nysgerrige og sammen med børnene spørge til rummets muligheder.

 

”Selvfølgelig har vi ikke træer indenfor, men for eksempel har vi nogle gange taget jord, sand og blade med indenfor. Altså, så det der med også at twiste med indefra og ud. For hvem siger at legoklodserne kun må være indenfor og bladene kun må være udenfor”

 

Ronni Mathiassen peger på at ikke kun skal være plads til den vilde, risikofyldte leg udenfor, hvor den ofte har tendens til at blive placeret. Den skal også have en naturlig plads indenfor. I børnehusets stuer, er der for eksempel forskellige typer af klatrevægge fast integreret. Man kan også slå bordene op, og give gulvplads til at hænge et klatrenet op eller indhente andre materialer som kan at skabe et spændende legemiljø som kan udforskes nysgerrigt og legende samtidig med det skubber til børnenes fysiske og psykiske formåen.

 

Gør som Troldhøj

Til sidst et par konkrete råd kan hjælpe jer på vej til at skabe god plads til risikofyldt leg i netop jeres daginstitution. Det handler i vid udstrækning om at høre børnenes eget perspektiv på legemiljøet

 

  • Bed børnene om en rundvisning i legemiljøerne og lyt til deres beskrivelser af miljøets indhold og brug. Spørg dem hvad de leger, og evt. hvilke ting/rekvisitter de bruger til legen
  • Drøft i personalegruppen hvorvidt jeres fysiske legemiljø begrænser eller befordrer udfordringer, som kan skubbe til børnenes formåen
  • Observér børnenes leg og læg mærke til deres risikostrategier
  • Afstem positioner og sceneskift i legemiljøerne, så I støtter børnenes risikofyldte leg

11 mælkekasser og ’Slås-kultur’

Udenfor fungerer tomme mælkekasser som legepladsens legoklodser. Dem bruger voksne og børn til sammen at bygge forskellige typer ’forhindringsbaner’, ’huse’, ’stole’, og laver konkurrencer i, at bygge høje tårne, som kan udfordre både børn og voksne. Her udfordrer børnene dem selv ved at se, hvor højt de tør bygge. Øjeblikket er rekorden på 11 mælkekasser. De voksne arbejder generelt med at positionerer sig i legen ved at gå hhv. frontlinje, fælleslinje og baglinje, så de afstemt kan støtte børnenes interesser og formåen.

Til daglig arbejder de eksempelvis med ’slås-kultur’ ud fra et Pokémon univers, hvor både børn og pædagoger vælger at indtage en rolle som en Pokémon, hvor de skal bruge deres specielle kræfter til at kæmpe mod hinanden. Idéen om at kombinere slås-kultur og Pokémons opstod fordi begge emner interesserede børnene. I nogle kampe må de ikke røre hinanden, men skal bevæge og beskrive deres handlinger som Pokémons. Slåskampene kan også tage andre former, hvor børn og voksne for eksempel skal bruge deres kropsstyrke til at hive eller skubbe hinanden, hvorfor den store gulvplads har stor betydning.

 

Kreditering

Af Louisa Haugaard Pedersen, DCUM

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.