Økoskoleledelse: Om hvordan skoler forbindes til verden

I den internationale arena pågår der i disse år et arbejde med at opbygge bæredygtige uddannelsesnetværk, som det kaldes i NetEdu-projektet (Díaz-Gibson et al. 2020). Dette initiativ vokser i øjeblikket frem på fem kontinenter og involverer skolefolk og forskere fra hele verden.

NetEdu – et værktøj til samarbejdet mellem skole og lokalsamfund

I NetEdu-projektet er man blandt andet i gang med at udviklet et værktøj, der kan bruges til at afdække det lokale uddannelsesnetværk omkring en skole. Det vil sige de relationer, der findes blandt relevante aktører, der påvirker skolen som organisation og bidrager til elevernes læring, udvikling og dannelse. NetEdu-projektet har til formål at kaste lys over det, som vi i Danmark kalder åben skole (Skoletjenesten 2020; Knudsen et al. 2020).

Værktøjet er i første omgang udviklet som en metode til at informere skoleledelser om niveauet af samarbejde, innovation og tillid i deres lokalområde. Værktøjet er designet, så det viser graden af tværgående samarbejde. På den måde har værktøjet potentiale i forhold til skoleledelsens planlægning, udvikling og vedligeholdelse af relationer, når samarbejdet mellem skolen og det omgivende lokalsamfund skal sikres.

Værktøjet kan være med til at støtte skolens ledelse i arbejdet med at fremme mere åbne læringsmiljøer, der tager afsæt i konkrete bæredygtighedsrelaterede problemstillinger, som er vedkommende for eleverne.

Erfaringerne fra arbejdet med værktøjet i blandt andet USA og Spanien har vist, at den gensidige afhængighed mellem aktører styrkes til gavn for elevernes læring og for deres evne til i fællesskab at handle på forskellige typer af problemstillinger i praksis, det vil sige deres handlekompetence (Liou og Daly 2020; Mogensen & Schnack 2010).

Værktøjet har endnu ikke været anvendt i Danmark, men det kan muligvis inspirere og understøtte skoleledelser i deres arbejde med at (re)organisere deres skoler økologisk både i forhold til driften og undervisningen. NetEdu-værktøjet kan således hjælpe skoleledelser med at bedrive økoskoleledelse.

Find mere information om NetEdu-projektet på neteduproject.org

Hvad er økoskoleledelse?

Helt grundlæggende handler økoskoleledelse om to ting:

• at lede skolen til en højere grad af forbundethed med det omgivende (lokal)samfund
• at lede skolen til i højere grad at arbejde med bæredygtighed i undervisningen (og i driften)

Hvis økoskoleledelse skal virke i praksis, er det vigtigt, at ledelsen får indsigt i det lokale uddannelsesnetværk for at kunne sætte kvalificeret ind med initiativer, der styrker samarbejdet med henblik på at øge elevernes oplevelse af relevans og mening med de bæredygtige tiltag i både undervisning og drift. Dermed øges elevernes motivation og engagement i skolen.

Forbindelse mellem skolen og det omgivende (lokal)samfund

Økologi kan forstås som det, at noget er forbundet med og afhængig af andre ting end sig selv for at kunne være det, det er. Det vil sige, at noget er, hvad det er, i kraft af relationerne til andre ting.

Ud fra denne forståelse af økologi, går økoskoleledelse kort sagt ud på at lede en skole ved hjælp af og igennem de relationer, som byder sig til omkring skolen. Det kan for eksempel være samarbejde med elevernes forældre, foreninger og virksomheder i lokalområdet samt offentlige instanser på kommunalt plan.

© verdensmaal.org

Økoskoleledelse har fokus på verdensmål 17, der handler om partnerskaber. Ved at lede skolen med fokus på partnerskaber øger man skolens forankring i (lokal)samfundets økologi af aktører og organisationer. En sådan forankring giver en række didaktiske muligheder for at øge elevernes oplevelse af relevans i undervisningen og deres fornemmelse af, at det, de bliver undervist i, faktisk er vedkommende og har rod i den virkelige verden.

Den japanske uddannelsesforsker Mimi Ito taler om connected learning, altså om læring, der baserer sig på forbindelser mellem skolen og det omgivende lokalsamfund. Et af hendes yndlingseksempler er den lokale dyrehandelindehaver, der velvilligt viser en skoleklasse rundt i sin butik som led i elevernes biologiundervisning (Ito 2016; Ito et al. 2014). Den centrale tanke i dette aspekt af økoskoleledelse er: forankring gennem relationer.

 

Bæredygtighed i skolens undervisning

2030 SKOLER

2030 SKOLER er et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som har forpligtet sig til at arbejde strategisk og ambitiøst med FN’s Verdensmål. Det betyder, at verdensmålene både skal indgå i skolens undervisning, værdier og drift.

Læs mere på 2030skoler.dk

Det andet aspekt af økoskoleledelse handler om, at økologi og bæredygtighed sættes på skemaet som fagligt indhold. Ikke nødvendigvis i den forstand at hele fag skal dedikeres til disse emner, men snarere ved at skole, ledere og lærere prioriterer at tematisere økologiske og bæredygtighedsmæssige udfordringer og problemstillinger af både historisk og aktuel karakter.

Det drejer sig således om at gentænke fagenes didaktiske selvforståelse. Det vil sige fagenes indhold, begrundelser og metoder i lyset af klimakrisens massive problemkompleks og det historiske behov for grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Økoskoleledere bør derfor aktivt opmuntre til og med timer og ressourcer understøtte lærernes arbejde med at udvikle deres fag, så klimakrisen, verdensmål og bæredygtighed forankres i fagene på en meningsfuld måde, som lærerne føler ejerskab over. Dette kan ske ved, at fagene åbnes op udadtil mod (lokal)samfundet og indadtil mod skolens øvrige fag, eksempelvis i form af tværfagligt samspil mellem natur/teknologi, historie og en kommunal naturvejleder.

Der tales som oftest om uddannelse for bæredygtig udvikling som overordnet betegnelse for de pædagogiske og didaktiske bestræbelser på at få skoler og uddannelser til at virke som løftestænger for den bæredygtige udvikling af samfundet (Lysgaard & Laugesen 2021). Økoskoleledelse stræber efter at realisere denne ambition i praksis.
 

Det kræver bevidste valg og værdier at nå et mål

I Danmark er det særligt ledelsesforsker Steen Hildebrand (2021a), der har promoveret bæredygtighed som den næste store udfordring for ledelsen af den grønne omstilling, forstået som ”en global pædagogisk og ledelsesmæssig udfordring” (Hildebrandt 2021b: 59). Som han formulerer det i sit bidrag til bogen Håbets og handlingens pædagogik:

”Verdensmålene er mål. Mål er værdier. Det kræver ledelse og styring, dvs. bevidste valg af veje og midler til at nå målene. Disse valg kræver værdier. Ledelse og styring forudsætter værdier og er i virkeligheden praktisk arbejde med at realisere værdier” (Hildebrandt 2021b: 64).

I den sammenhæng indebærer bæredygtig ledelse en kritisk refleksion over det vækst- og produktivitetsparadigme, som vores samfundsmodel bygger på. Ifølge Hildebrandt er den store samfundsmæssige udfordring i dag at fremme udviklingen af en bæredygtig samfundsmodel – og her spiller økoskoleledelse en vigtig rolle: ”Daginstitutionen, folkeskolen, højskolen, gymnasiet, professionshøjskolen og universitetet er alle vigtige komponenter her” (Hildebrandt 2021b: 67).

Økoskoleledelse er således bevidst, værdibaseret ledelse af en særlig kategori af skoler, der er orienteret imod økologi og bæredygtighed, som det for eksempel er tilfældet med de såkaldte 2030skoler (Tolborg 2020).

Aktuel forskning og teori om økoskoleledelse

Den svenske uddannelsesforsker Niklas Gericke har i de senere år fundet frem til en række forhold, som skoleledelser skal være opmærksomme på, når de ønsker at gennemføre varig, bæredygtig udvikling af deres institutioner. Helt konkret har Gericke og hans kollegaer empirisk dokumenteret, at økoskoleledelsen bør arbejde aktivt med blandt andet nedenstående faktorer (Mogren & Gericke 2019; Mogren, Gericke & Scherp 2019):

• Uddannelse for bæredygtig udvikling som ankerpunkt for skolens organisering
• Holdånd og samarbejde i skoleledelsen
• Skolelederens egen overbevisning og værdisæt
• Velvillighed over for udviklingen blandt skolens ansatte (lærere, pedeller, sekretærer)
• Samarbejdsrelationer med det omgivende samfund

Det er vigtigt at fokusere på disse punkter, for hvis der for eksempel opstår modstand eller mistillid i lærerkollegiet, vil ledelsens ambitioner ikke kunne realiseres i praksis som holdbare kultur- og strukturforandringer på skolen. De vil snarere forfalde til flygtige initiativer, der ikke slår rødder og varer ved over tid. Og det er ærgerligt og frustrerende for alle involverede parter.

 

Bæredygtighed skal indtænkes i forlængelse af kerneopgaver

Det er afgørende, at lærerne, som i praksis skal udmønte visionen om bæredygtighed, selv kan se værdien af og meningen med at skulle gøre det. De skal kunne forstå formålet, og de skal kunne spejle deres didaktiske selvforståelse i forandringsprocesserne.

Bæredygtighed må ikke blive endnu et add on uden ekstra tid og midler. Det skal i stedet blive et add in, som lægger sig i forlængelse af den kerneopgave, lærerne allerede er i gang med at løse i form af undervisning og pædagogisk arbejde. Derigennem sandsynliggør økoskoleledelsen, at lærerne både bliver mere tilfredse med deres arbejdsliv og øger deres tilknytning til skolen, hvilket yderligere styrker deres trivsel og engagement (Hulpia, Devos & Van Keer 2011; Devos & Hulpia 2009).

I den forbindelse kan begrebet om distribueret ledelse fremhæves som væsentligt i forhold til at sikre det afgørende element af ejerskab og identifikation blandt alle skolens aktører – især lærerne – for, at realiseringen af bæredygtige idealer bliver en holdbar succes over tid. Den bevidste brug af distribueret ledelse baserer sig i høj grad på løbende feedback og dialog mellem ledelseslaget, lærerne og de øvrige aktører i skolens netværk (Sørensen & Petersen 2017a; 2017b).

 

Ledelse er noget, alle kan gøre

I nyere ledelsesforskning har der været et opgør med ledelse snævert forstået som noget, der udelukkende udføres af lederen i bestemt ental. Ledelse er noget, alle kan gøre, i hvert fald potentielt set. Ledelse er også noget, medarbejdere udfører, ligesom børn nogle gange leder voksne. Et prægnant eksempel på dette er den samfundsledelse, Greta Thunberg har udført med sin aktivisme.

I Danmark har vi også set, hvordan organisationer som Teachers for Future og tænketanken CONCITOs uddannelsesprogram Den grønne rygrad har fremmet en grøn og bæredygtig dagsorden med fokus på børnenes perspektiv (Teachers for Future 2020; Kjærland 2022). Økoskoleledelse udfolder sig således i praksis med afsæt i bevidsthed om vigtigheden af at sikre en mangfoldighed af ansvarshavende aktører. Med andre ord: at skoleledelse finder sted på en økologisk distribueret måde.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af:

Martin Hauberg-Lund Laugesen, postdoc og fokusområdeleder for bæredygtighed ved Center for Grundskoleforskning på Syddansk Universitet. Martin har en ph.d.-grad i uddannelsesvidenskab og filosofi fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU

Gitte Miller Balslev, lektor ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU og leder af det nationale forskningscenter CESE under Naturfagsakademiet

Connie Svabo, professor ved Institut for Matematik og Datalogi og leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG), leder af partnerskabet Laboratorium for STEM uddannelse og Læring (LSUL), samt medleder af Center for Grundskoleforskning på Syddansk Universitet.