Forløb

Forskellige perspektiver på økonomi, miljø og klima

Med udgangspunkt i cases skal eleverne i dette forløb anskue miljø og klima ud fra forskellige økonomiske standpunkter. Materialet kan for eksempel inddrages i undervisningen om økonomi i samfundsfag.

Materialet gennemgår en case med to problemstillinger og præsenterer herefter tre forskellige økonomiske måder at forholde sig til problemstillingerne på. På denne måde præsenteres eleverne for, at økonomi ikke bare er økonomi, men bygger på forskellige teorier og perspektiver.

Materialet indeholder en læseliste, en citatquiz, en introduktionsvideo til casen, opgavespørgsmål til gruppearbejde samt refleksionsspørgsmål til fælles afrunding i plenum.

Introduktion

Hvad er bæredygtig økonomi? Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger, og hvilken økonom man spørger.

Denne aktivitet introducerer en case med en bæredygtighedsrelateret problemstilling og tre divergerende traditioner i den økonomiske videnskab. Aktiviteten har til henblik af udfolde forskellige perspektiver på økonomiske spørgsmål samt illustrere, at sammenhængen mellem udfordringer og løsninger afhænger af, hvad man anser som problematisk og hvorfor.

Case: Danmarks klimalov

I 2020 vedtog Danmark en klimalov (se retsinformation.dk), som fastsatte en målsætning om at reducere udledning af drivhusgasser med 70% i 2030 og 100% senest i 2050 relativt til 1990-niveau. Senere kom også målsætningen om en reduktion af drivhusgasser med 50-54% i 2025. I klimaloven står der, at disse mål er fastsat ”med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.”

Problemstilling 1:

Klimaloven bliver både kritiseret og lovprist. Nogle politikere fremhæver den som særligt ambitiøs, mens andre vurderer, at målene skulle være højere, for at være i overensstemmelse med Parisaftalen. Så hvordan skal man forstå de danske klimamål – er de danske klimamål hensigtsmæssige?

Problemstilling 2:

Samtidig specificerer klimaloven ikke, hvordan målsætningerne skal nås. Loven stadfæster blot, at nye initiativer skal fremlægges, såfremt Danmark ikke er på rette kurs. Så hvordan bør man opnå de danske målsætninger?

I bilag 1 beskrives tre forskellige traditioner inden for økonomi, og deres måde at forholde sig til miljø- og klimaspørgsmål på; miljøøkonomi, økologisk økonomi og feministisk økonomi. Til hvert økonomisk perspektiv er der tilhørende refleksionsspørgsmål, forklaring af begreber og nøgleanalyser.

Hent bilag 1 (PDF)

Overblik over de tre økonomiske perspektiver
Miljøøkonomi
Økologisk økonomi
Feministisk økonomi
Overbevisning-er
Tror på prissignaler og markeds-løsninger. Optimistisk omkring teknologi (med de rette prissignaler).
Optimistisk omkring vækst.
Ser økonomien som indlejret i en større økologi.
Skeptisk over for teknologiske løsninger.
Skeptisk omkring vækst.
Anser aktiviteter uden for markedet som afgørende for økonomien.
Mener værdien af kvinder og naturens arbejde er undertrykt.
Centrale begreber
Eksternaliteter, markedsfejl, omkostnings-effektivitet
Planetære grænser, stærk bæredygtig-hed, retfærdighed
Reproduktion, omsorgs-arbejde, magtrelationer

Didaktisering

Samlet tid for aktivitet: 2-3 lektioner

  1. Start med at gennemgå de tre forskellige perspektiver og relaterede kernebegreber (se bilag 1).
  2. Denne gennemgang kan afsluttes med en kort citatquiz (se bilag 2), hvor eleverne skal gætte, hvilken økonom, der har sagt hvad – er det en økologisk økonom, en feministisk økonom eller en miljøøkonom. Dette kan lede til en fælles snak om, hvorfor eleverne svarer, som de gør, og hvordan de forskellige perspektiver kommer til udtryk i citaterne.

    Hent bilag 2.
  3. Dernæst introduceres casen om Klimaloven. I kan evt. se denne korte video (youtube.com) om klimalovens målsætninger. Dette kan suppleres med tekster om klimaloven fra læseanbefalingerne, som findes i bilag 3.

    Hent bilag 3.
  4. Eleverne inddeles herefter i grupper. Hver gruppe skal arbejde ud fra et af de tre økonomiske perspektiver.
  5. Efter gruppearbejdet får hver gruppe mulighed for at fremlægge deres anbefalinger.
  6. Herefter afsluttes aktiviteten med fælles refleksionsspørgsmål.

Opgave til gruppearbejde

I er blevet bedt om at komme med ekspertanbefalinger til den danske klimalov. I skal ud fra det økonomiske perspektiv I er blevet tildelt:

  1. Vurdere om I mener, at den danske klimalov er tilfredstillende i sin nuværende udgave og komme med anbefalinger til eventuelle justeringer. I kan med fordel tage udgangspunkt i de guidende principper nævnt i paragraf 1, Stk 3.
  2. Komme med input til, hvordan man kan nå klimamålene samt hvilke guidende principper og hensyn, politikere skal tage, når de laver klimapolitik.

Fælles refleksionsspørgsmål

  • Kom grupperne med forskellige økonomiske perspektiver frem til forskellige anbefalinger til klimaloven, eller var der store overlap?
  • Hvilke overlap og modsætninger er der mellem de forskellige økonomiske perspektiver?
  • Kan man komme frem til forskellige konklusioner inden for det samme økonomiske perspektiv?
  • Hvilket økonomiske perspektiv er du mest enig med og hvorfor?
  • Ville du komme med andre anbefalinger til klimaloven, hvis du ikke skulle tænke ud fra et af de tre økonomiske perspektiver?

Kreditering

Joachim Peter Tilsted er uddannet i miljø- og udviklingsøkonomi fra Københavns Universitet og er ph.d.-studerende ved Lunds universitet. Han er også medlem af Klima- og Omstillingsrådet og bestyrelsesmedlem i Rethinking Economics Danmark. Materialet er udarbejdet med input fra bestyrelsesmedlem i Rethinking Economics Danmark, Natasha Fiig
  • Vækst, drivhusgasudledninger og biodiversitet – Er Danmark et eksempel på grøn vækst?
  • Byudvikling – bør man droppe Lynetteholm?
  • Boliger vs. miljø – bør man bygge på Amager Fælled?
  • Klimabistand og klimafinansiering – bør Danmark betale mere i klimabistand og kompensere for klimaskader?
  • Biodiversitet i Danmark – skal man have større områder dedikeret til uberørt natur?
  • Flytrafik og flyrejser – skal lufthavnsudvidelsen af Københavns Lufthavn gennemføres?
  • Mere motorvej i Danmark? Skal store vejprojekter sættes i bero?

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2021). Bekendtgørelse af lov om klima.

Klima- og Omstillingsrådet (2022). Er 70% retfærdigt? Danmarks klimamål i lyset af global retfærdighed.

Rosenbloom, D., Markard, J., Geels, F.W., and Fuenfschilling, L. (2020). Why carbon pricing is not sufficient to mitigate climate change—and how “sustainability transition policy” can help. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 117, 8664–8668. 10.1073/pnas.2004093117.

Røpke, I. (2005). Trends in the development of ecological economics from the late 1980s to the early 2000s. Ecological Economics 55, 262–290. 10.1016/j.ecolecon.2004.10.010.

Nelson, J.A., and Power, M. (2018). Ecology, Sustainability, and Care: Developments in the Field. Feminist Economics 24, 80–88. 10.1080/13545701.2018.1473914.

van den Bergh, J.C.J.M. (2001). Ecological economics: themes, approaches, and differences with environmental economics. Regional Environmental Change 2, 13–23. 10.1007/s101130000020.

Steffen, W., Rockström, J., Richardson, K., Lenton, T.M., Folke, C., Liverman, D., Summerhayes, C.P., Barnosky, A.D., Cornell, S.E., Crucifix, M., et al. (2018). Trajectories of the Earth System in the Anthropocene. Proc Natl Acad Sci U S A 115, 8252–8259. 10.1073/pnas.1810141115.

Wang-Erlandsson, L., Tobian, A., van der Ent, R.J., Fetzer, I., te Wierik, S., Porkka, M., Staal, A., Jaramillo, F., Dahlmann, H., Singh, C., et al. (2022). A planetary boundary for green water. Nat Rev Earth Environ 3, 380–392. 10.1038/s43017-022-00287-8.

Chancel, L. (2022). Global carbon inequality over 1990–2019. Nat Sustain, 1–8. 10.1038/s41893-022-00955-z.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.