Artikel

Verdensmål viser vej i fællesfagligt forløb om verdens skove

Hvordan kan FN’s Verdensmål inddrages i fællesfaglige forløb på 7.-9. klassetrin i grundskolen, og kan arbejdet med verdensmålene ligefrem berige fællesfaglig undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi?

Verdensmål som løftestang for perspektivering i naturfag

Elevernes arbejde med verdensmålene kan være anledning til at arbejde systematisk med færdigheds- og vidensområdet perspektivering i naturfag. For bedre at kunne forstå, hvad perspektivering i naturfag egentlig handler om, og ikke mindst hvordan vi som lærere kan støtte op om elevernes arbejde med det, kan det være nyttigt at skelne mellem forskellige perspektiveringsvinkler.

Perspektiveringsvinkler er forskellige retninger, som perspektivering i naturfag kan gå i. Det fremgår i figur 1:

Forskellige persepktiveringsvinkler, fx naturfaglige problemstillinger, nærområde, interessemodsætninger m.m.
Figur 1: Perspektiveringsvinkler fra snliskyen.dk. Udviklet til naturfagslæreres fælles kompetenceudvikling i Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber.
© snliskyen.dk

FN’s Verdensmål kan være et konkret eksempel inden for perspektiveringsvinklen ‘Samfundsmæssige problemstillinger og udviklinger’. Det skyldes, at FN’s Verdensmål omhandler en plan for, hvordan aktuelle problemer i verdenssamfundet kan løses.

 

Verdensmål 15 i spil i det fællesfaglige fokusområde ‘Verdens skove’

Ikon for verdensmål 15: Livet på land
© verdensmaal.org

Herunder følger et konkret eksempel fra fællesfaglig praksis, hvor verdensmål 15 inddrages.

Klassen arbejder med fokusområdet Verdens skove med det overordnede spørgsmål: Hvilken betydning har skov og skovbrug for verden?

Skitse til forløbet ‘Verdens skove’ kan findes på astra.dk (PDF). Her findes også inspiration til eksemplariske arbejdsspørgsmål.

Andre eksempler på fællesfaglige forløb koblet med FN’s Verdensmål kan findes i artiklen Dyk ned i verdensmålenes delmål - et skridt tættere på handling.

unpublished

Beskrivelse af forløbet

Eleverne arbejder først fælles ud fra en lærerproduceret problemstilling, fx:

I Danmark har vi historisk brugt skovens træer både som energikilde og til byggematerialer - men i dag har vi alternativer til træ. Så hvorfor har vi overhovedet brug for skov i Danmark? Hvad betyder den for hvem, hvorhenne og hvorfor?

Eleverne belyser problemstillingen med naturfaglige undersøgelser og modeller ud fra eksemplariske arbejdsspørgsmål, som lærerne har opstillet. De gennemfører blandt andet feltundersøgelser af jordbundsforhold, mikroklima og fauna samt flora i en lokal skov.

Eleverne arbejder herefter gruppevist med egne problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål, der fx kan lyde:

Årligt fældes der 27.000 km² regnskov i Amazonas, hvilket svarer til Belgiens areal. Hvorfor bliver regnskoven ryddet, hvilke konsekvenser har det, og hvad betyder det for CO₂-balancen i verden?

Eleverne arbejder selv med undersøgelser og modeller, der er med til at give svar på deres arbejdsspørgsmål.

Eleverne ser på YouTube filmen På vej som inspiration til en ny vinkel på, hvad skov kan betyde for mennesker i verden. Filmen er fra undervisningsmaterialet Verdensmål.nu.

Der tegnes et fælles billede (fx som tegning på tavlen) af, hvilke perspektiveringsvinkler grupperne tilsammen har benyttet sig af. Lærerne inddrager FN’s Verdensmål som konkret eksempel på samfundsmæssige perspektiver. Eleverne undersøger via verdensmaalene.dk, hvilke verdensmål der har at gøre med forløbets overordnede spørgsmål: Hvilken betydning har skov og skovbrug for verden?

Eleverne finder formentlig frem til verdensmål 15 ‘Livet på land’. De undersøger efterfølgende, hvilke præcise delmål og indikatorer fra verdensmål 15, der knytter an til skov og skovbrugs betydning for verden. Her finder eleverne sandsynligvis frem til delmål 15.1 og 15.2, der blandt andet lyder:

Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges (...).

Konkrete handlemuligheder bringes i spil:

  • Hvad gør de unge mennesker i filmen ‘På vej’ for at modvirke ulovlig skovhugst?
  • Hvad foreslog filmen, at du kan gøre for at modvirke ulovlig skovhugst?
  • Hvad kan andre forbrugere i Danmark gøre helt konkret for at modvirke ulovlig skovhugst?
  • Hvad kan gøres på nationalt niveau - og internationalt for at modvirke ulovlig skovhugst?
  • Hvordan vurderer I, ud fra jeres arbejde i gruppedelen, at det står til med delmålet og dets indikatorer - og hvilke handlinger, vurderer I, der fortsat skal til?
  • Således bringes også perspektiveringsvinklerne nærområde og andre regioner i spil - og perspektiveringen får hermed flere retninger. Det kan illustreres i den fælles tegning på tavlen.

 

I tråd med det, lærerne i forvejen skal i fællesfaglige forløb

At inddrage verdensmål i fællesfaglige forløb er ikke alene en god idé, fordi det giver anledning til, at eleverne forholder sig til verdensmålene i en faglig relevant kontekst. Det er ligefrem i tråd med det, lærerne i forvejen skal i den fællesfaglige praksis.

Efter 2019 behøver lærerne ikke at vælge de titler på fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi nævner.

Lærerne kan selv formulere fællesfaglige fokusområder, så længe de lever op til mindst to af tre kriterier:

  • Inddrag elevernes egne undersøgelser i lokalområdet
  • Inddrag elevernes arbejde med teknologi
  • Inddrag interessemodsætninger, så eleverne får mulighed for at tage stilling.

I forlængelse heraf lyder ét af vurderingskriterierne til den fælles prøve, hvor udskolingens fællesfaglige arbejde kulminerer: ”…at eleven kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.”

FN’s Verdensmål og især de konkrete delmål og indikatorer er oplagte at tage fat i, når eleverne skal arbejde med interessemodsætninger og handlemuligheder. Verdensmålene illustrerer både væsentligheden og aktualiteten af det naturfaglige felt - og indgyder de unge mennesker håb om, at vi faktisk kan gøre noget for en mere bæredygtig fremtid.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Christina Frausing Binau, der arbejder som konsulent i Astra og naturfagslærer på en folkeskole.

Læs mere om Astra på Astras hjemmeside.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.