Artikel

Dyk ned i verdensmålenes delmål - et skridt tættere på handling

Hvem skal gøre hvad, for at FN’s Verdensmål kan nås? Her sættes fokus på, hvordan verdensmålenes delmål og indikatorer kan inddrages i fællesfaglig undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi i grundskolen.

Verdensmål 14 i spil i det fællesfaglige forløb Liv og død i Østersøen

I det fællesfaglige forløb ‘Liv og død i Østersøen’, der er udviklet i regi af Naturvidenskabens ABC, er særligt verdensmål 14 ‘Livet i vand’ aktuelt. I dette forløb arbejder eleverne med problemstillingen:

Ikon til verdensmål 14: Livet i havet
© verdensmaal.org

Torsk er en populær spisefisk, men bestanden i blandet andet Østersøen er truet. Hvilke faktorer truer torsken, og hvad gør Danmark, for at bestanden af torsk bibeholdes? Hvilke undersøgelser gennemfører havforskningsskibet Dana, og hvordan stemmer deres data fra Østersøen overens med data fra vores farvand?

For at arbejde systematisk med perspektivering i naturfag, kan forskellige perspektiveringsvinkler inddrages, som det uddybes i artiklen Verdensmål viser vej i fællesfagligt forløb  om verdens skove.  Perspektiveringsvinkler er forskellige retninger, som perspektivering i naturfag kan gå i.

Forskellige persepktiveringsvinkler, fx naturfaglige problemstillinger, nærområde, interessemodsætninger m.m.
Figur 1: Perspektiveringsvinkler fra snliskyen.dk. Udviklet til naturfagslæreres fælles kompetenceudvikling i Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber.
© snliskyen.dk

Verdensmål 14's delmål og indikatorer spiller en rolle både inden for perspektiveringsvinklerne interessemodsætninger, samfundsmæssige problemstillinger og udviklinger samt nærområder og andre regioner. Forløbets case drejer sig nemlig i høj grad om aktuelle interessemodsætninger i forbindelse med fiskekvoter, der bliver til i internationalt samarbejde.

Find hele forløbet om liv og død i Østersøen på naturvidenskabensabc.dk

 

Sæt fokus på delmål og indikatorer

Teksten i verdensmål 14: ”Bevare og sikre bæredygtigt brug af have og deres ressourcer” er ret overordnet, men der er en stribe langt mere konkrete delmål at dykke ned i. Eksempelvis er delmål 14.4 i tråd med casens omdrejningspunkt i ‘Liv og død i Østersøen’:

Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.

Klassen kan analysere dette delmål ved hjælp af det simple spørgsmål: “Hvem skal gøre det?

  • Hvem skal regulere fiskeriet effektivt? Svaret er i forbindelse med forløbets case: Det skal politikerne i landene, der grænser op til Østersøen. Og hvordan gør de det? Gennem internationalt (EU) samarbejde mellem forskere, der giver et datagrundlag, politikerne træffer beslutninger på baggrund af. Og hvad kommer der helt konkret ud af det? Aftaler om fiskekvoter.
  • Hvem skal få videnskaben i spil for at genoprette fiskebestandene? Svaret er dels politikerne og dels de politisk vedtagne organer som International Council for the Exploration of the Sea (ICES), som eleverne vil være blevet introduceret til undervejs i det fællesfaglige forløb.

Svarene peger således på politiske handlinger i dette tilfælde, mens der som svar på spørgsmålet: “Hvem skal gøre det?” i forbindelse med andre delmål kan blive peget på én selv som borger. Det er for eksempel tilfældet i delmål 14.1, som blandt andet nævner, at alle former for havforurening skal forhindres, altså skal også en udskolingselev undgå at smide plast, der kan ende i havet.

Endelig kan indikatorerne, der ledsager delmålene, bruges til at finde svar på spørgsmålet: “Og hvordan undersøger vi så, om det går den rigtige vej?”. Et eksempel er indikatoren i delmål 14.3, der meget aktuelt lægger op til undersøgelser, eleverne kender fra naturfag:

Gennemsnitlig surhedsgrad i havet (pH) målt i henhold til et aftalt antal repræsentative målestationer.

 

Eksempler på yderligere koblinger mellem fællesfaglige fokusområder og verdensmål

På samme måde, som det er beskrevet ovenfor, kan andre af verdensmålenes mange delmål og tilhørende indikatorer bringes i spil i talrige andre fællesfaglige forløb. De fire forløb, der beskrives herunder, herunder kan alle findes på astra.dk:

 Fællesfagligt forløb Verdensmål  Delmål og indikator - bl.a. 
Grus i maskineriet: Forløb udviklet af Astra i regi af Naturvidenskabs ABC 12: Ansvarligt forbrug og produktion 12.2: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
Byg lodrette haver: Engineeringforløb udviklet af Astra 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 11.3: Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes.
Energiforsyning nu og i fremtiden: Forløb i regi af Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber 7: Bæredygtig energi 7.1 og 7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
Mad til milliarder: Forløb i regi af Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber 2: Stop sult 2.1 og 2.4: Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion (...).

 

I tråd med det, lærerne i forvejen skal i fællesfaglige forløb

At inddrage verdensmål i fællesfaglige forløb er ikke alene en god idé, fordi det giver anledning til, at eleverne forholder sig til verdensmålene i en faglig relevant kontekst. Det er ligefrem i tråd med det, lærerne i forvejen skal i den fællesfaglige praksis.

Efter 2019 behøver lærerne ikke at vælge de titler på fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi nævner.

Lærerne kan selv formulere fællesfaglige fokusområder, så længe de lever op til mindst to af tre kriterier:

  • Inddrag elevernes egne undersøgelser i lokalområdet
  • Inddrag elevernes arbejde med teknologi
  • Inddrag interessemodsætninger, så eleverne får mulighed for at tage stilling.

I forlængelse heraf lyder ét af vurderingskriterierne til den fælles prøve, hvor udskolingens fællesfaglige arbejde kulminerer: ”…at eleven kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.”

FN’s Verdensmål og især de konkrete delmål og indikatorer er oplagte at tage fat i, når eleverne skal arbejde med interessemodsætninger og handlemuligheder. Verdensmålene illustrerer både væsentligheden og aktualiteten af det naturfaglige felt - og indgyder de unge mennesker håb om, at vi faktisk kan gøre noget for en mere bæredygtig fremtid.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Christina Frausing Binau, der arbejder som konsulent i Astra og naturfagslærer på en folkeskole.

Læs mere om Astra på Astras hjemmeside.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.