Hvad har fugle med verdensmål at gøre?

Erfaringsbasering og undersøgende pædagogik

Verdensmål og bæredygtighedsproblemstillinger er komplekse dagsordener, og for at eleverne kan mærke og forstå dem, er det væsentligt at bruge elevernes egne erfaringer. At tage fat i elevernes sansninger og deres eget liv kan være en måde at arbejde mod et større udsyn. Den erfaringsbaserede og undersøgende tilgang giver mulighed for, at elevernes egen viden og nysgerrighed kan motivere og give engagement i undervisningen.

CASE: Projekt ”Fugle”

1.-7. klasse på en mindre skole i Storkøbenhavn skal arbejde med et fælles, tværfagligt projekt i tre uger. Udgangspunktet er, at tværfagligheden skal være synlig og mærkbar, og at FN´s Verdensmål skal være rammen.

Lærerteamet vil gerne arbejde erfaringsbaseret og undersøgende med noget konkret sanseligt og samtidig have mulighed for at inddrage bæredygtighedsperspektiver og FN´s Verdensmål fra mange forskellige faglige vinkler. De vælger temaet fugle, fordi det tema kan favne de forskellige perspektiver (se uddybende model for projektet nedenfor).

I projekt ”Fugle” tager eleverne først på fugletur i lokalområdet. De er udstyret med tegneblok, fotografiapparat, fuglebog og lydoptager. Undervejs taler eleverne om, hvad de tror og ved om fugle og deler på den måde deres viden. Lærerne deltager som medundersøgere og lader bevidst elevernes viden og forforståelse fylde. Derfor ser eleverne også på fuglebilleder uden navne hjemme på skolen. Eleverne gætter ivrigt på, hvilke fugle de mener at have set på turen, og på hvad fuglene hedder.

Den undersøgende tilgang genfindes i en fælles intro med alle klasser, hvor eleverne skal komme med umiddelbare bud på, hvad fugle og verdensmål kan have med hinanden at gøre. Det kommer der gode, undersøgende samtaler ud af:

”I hvert fald verdensmål 15: Livet på land… men der er jo også fugle ved havet, altså verdensmål 14, og vandet skal være rent, så verdensmål 6: Rent vand og sanitet er også vigtigt. Hvad med verdensmål 3: Sundhed og trivsel, gælder det mål også fuglene? Og hvorfor er der en fugl med et blad i næbbet på billedet af verdensmål 16: fred, retfærdighed og stærke institutioner?”

Naturfagslæreren får eleverne til at kategorisere fuglene efter egne ideer; nogle børn deler ind i farver, andre efter fødder eller fjerdragt. Senere i forløbet møder eleverne fagtekster om kategoriseringer af fugle, og de er oprigtigt nysgerrige på, hvad fuglene hedder, og hvilke måder de kan kategoriseres på. En elev er eksempelvis meget begejstret over, at videnskaben opdeler fuglene efter deres levested - det havde hun ikke tænkt på.

Elevernes egne undersøgelser og eksperimenter har ført til større nysgerrighed på de faglige svar, og de videnskabelige tilgange har aktiveret deres forhåndsviden og givet dem tro på, at de selv kan bygge videre. 

Handleperspektiv og lokalsamfund

Arbejdet med verdensmål og bæredygtighed indeholder også et handleperspektiv. Det handler om demokratisk dannelse og om at forstå og udvikle skolen som et sted, der øver eleverne i at bidrage og få indflydelse på verden omkring dem. Elevinvolvering i lokalsamfund og i konkrete projekter udvikler elevernes selvforståelse som medborgere, der i fælleskab med andre kan handle og gøre en forskel.

I projekt ”Fugle” har skolen etableret et samarbejde med en lokal varmestue, der gerne vil have en udstilling i deres lokaler. Elever fra de ældste klasser tager ned og besøger varmestuen. De interviewer både medarbejdere og brugere om, hvordan varmestuen bliver brugt og deres ønsker til en udstilling. Andre elever tager på et lokalt museum og taler med en medarbejder om, hvad en god udstilling er og kan.

Bagefter mødes eleverne på tværs i mindre grupper. De deler deres tanker og viden om varmestuen og om udstillingsteknik og laver plancher, som de fremlægger for skolens øvrige elever. Nogle af de små bliver forvirrede og spørger, om der er fugle i varmestuen, hvilket får de store til at grine, men det giver efterfølgende også anledning til refleksioner om formidling: Fik de gjort emnet for abstrakt? Skal der i stedet laves nogle konkrete kriterier for udstillingen, eksempelvis at der skal være andet end skrift og plancher, noget at se og mærke på og lytte til, så der tales til flere sanser, for eksempel at mærke på en udstoppet fugl eller høre nogle fuglestemmer?

Skolen får også besøg af en ivrig, ældre amatørornitolog, der fortæller om sin fascination af fugle, sin viden og sine observationsmetoder. Han fortæller også, at han har oplevet mindre variation i fuglelivet i lokalområdet de senere år, der er både færre fugle og mindre variation i. Eleverne møder således en autentisk problemstilling fra en lokal borger, der samtidig har engagement, viden og handleperspektiv - med andre ord: en god rollemodel.

Tværfaglighed – fra fuglekugler til lydinstallationer

Et væsentligt perspektiv i lærernes planlægning er ønsket om et reelt tværfagligt samarbejde, der giver eleverne mange forskellige perspektiver ind i emnet.

Verdensmål og bæredygtighedsproblemstillinger er tværfaglige, og de kan ikke fuldt ud belyses og begribes fra én faglighed. Desuden håber lærerne, at fagenes forskellige forståelsesrammer kan gøre de enkelte fagområders perspektiver tydeligere for eleverne.

Naturfagene byder ind med viden om fuglenes levevis, kendetegn osv. og med naturfaglige observationsmetoder, herunder plukning og dissekering af en høne. Matematik byder ind med beregninger af fuglenes vingefang, vægt og flyvefærdigheder. Hos madkundskabslæreren tilberedes hønsekødssuppe af dissekerede høns, og knoglerne gemmes til videre samling og optegning af fuglens anatomi. Desuden laves der fuglekugler, som hænges ud i lokalområdet.

Da eleverne kan genkende udseende, stemmer og æg på de ti mest almindelige fugle i lokalområdet, går de i gang med at undersøge mere eksotiske fugle. De vælger hver især en fugl, de skal fortælle om og tegne en akvarel af.

De humanistiske fag arbejder med fortællinger og eventyr om fugle og fuglen som symbol. Nogle elever arbejder med træskæring af fugle, mens andre laver lyd- og lysinstallationer, der giver andre sanselige indtryk. Håndværk og æstetik er vigtigt for at forstå og sanse verdensmål og bæredygtighedsproblemstillinger - så det ikke kun er hovedet, der kan mærke dem.

Dilemmapædagogik

Verdensmålene og bæredygtighedsproblemstillingerne er komplekse og dilemmafyldte. Den undersøgende tilgang giver mulighed for samtaler, hvor læreren ikke har et færdigt svar. Undersøgelser peger på, at lærere oplever kompleksiteten og de manglende svar som bæredygtighedsarbejdets sværeste udfordring (Epion rapport, 2021). Fugleprojektet søger at rumme kompleksiteten gennem tværfagligheden, den undersøgende tilgang med åbne diskussioner, ved at gøre eleverne til medproducenter af viden samt via prioritering af handleperspektivet.

Nogle af de ældre elever går i gang med at lave cirkulære forklaringsmodeller på årsager til fugles tilbagegang i verden: landbrugsdrift, sprøjtegifte, infrastruktur, klimaændringer, flere katte. En gruppe elever opsøger også NGO´er som har bud på handlinger, der kan gøre en forskel.

Målet er en bedre cirkulær forståelse for årsagskæder og sammenhæng mellem del og helhed, en systemisk viden der er afgørende for en lang række af bæredygtighedsproblemstillinger. Dette arbejde oplever eleverne som motiverende, dels fordi de allerede har så stor viden om fugle, og dels fordi de funktionelt skal formidle deres viden videre både til udstillingen og til de yngre elever.

Fællesskab og fernisering

En pointe i projekt ”Fugle” er, at en stor del af skolen har arbejdet med samme tema uden at gøre det samme. Det giver muligheder for funktionel vidensdeling på kryds og tværs. De store elever får mulighed for funktionel vidensformidling til de yngre, og de yngre får inspiration og motivation af at se de ældre elever i gang.

Ligeledes er der mulighed for at differentiere i forhold til motivation og formåen. Her kan nogle af de elever, der er gode til og gerne vil organisere få lov at prøve deres evner af, mens elever, der er optagede af håndværk og praktiske færdigheder, kan bruge mere tid og energi her. Med andre ord, ikke alle behøver at gøre det samme på samme tid, og det lader til at motivere de fleste, at de i højere grad end vanligt oplever at de løser forskellige typer af opgaver til det fælles bedste.

Projektet kulminerer med en udstilling i den lokale varmestue, med eksempler på processer og viden og kunstværker. Der er plancher, der beskriver fugleprojektets forløb, vidensplancher med økosystemer og verdensmål, og en afdeling med elevernes akvareller og informationer om de valgte fugle. Der er også snittede træfugle og udstoppede fugle, man må røre ved. Der hænger en gren med hjemmelavede fuglekugler og ved siden af ligger opskrifter, man kan tage med. Og så er der en fin lydinstallation med forskellige fuglestemmer, lyssætning og farvede bånd, der hænger ned fra loftet, så det opleves som en labyrint eller skov, når man går igennem. Forældrene deltager i ferniseringen, hvilket også giver varmestuen en mulighed for at blive bredere lokalt funderet.

En tydelig sammenhæng mellem fugle og verdensmål

I evalueringsfasen er der en quiz, en konkurrence om at samle et fugleskelet rigtigt og en samtale om handling og verdensmål. Hvilke verdensmål kan eleverne se, de har berørt i deres arbejde?

I mindre blandede grupper kommer eleverne med argumenter for, hvorfor langt flere mål end først antaget faktisk har noget med fugle at gøre; eksempelvis kan de fleste elever nu udpege verdensmål 12: Ansvarligt forbrug, verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur, verdensmål 13: Klimaindsats og verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund som vigtigt for fugle. Mange kan også forklare hvorfor.

Eleverne har fået en større forståelse for, at verdensmål ikke bare er abstrakte størrelser langt fra dem selv, men kan ses i sammenhæng med det liv og det lokalmiljø, de selv lever i. Og ikke mindst er mange af dem blevet oprigtigt optagede af fugle. Som en elev siger:”Jeg kommer i hvert fald til at tænke mere over, hvordan vi passer på fuglene fremover – og også glæde mig over, når jeg ser en.”

Processen har været lærerig for alle. Det tidskrævende forberedelsesarbejde oplever lærerne som meningsfuld, blandt andet fordi det tværfaglige samarbejde giver nye perspektiver på deres eget fag. I næste projekt vil de gerne styrke det tværfaglige arbejde endnu mere, for eksempel ved at slå klasser sammen, så to lærere fra forskellige fagområder kan arbejde tættere sammen over længere tid. Der er bred enighed om, at også næste gang vil man gerne erfaringsbasere verdensmålene tæt på elevernes, skolens og lokalområdets kontekst og dermed gøre dem vedkommende, konkrete og funktionelle.