Artikel

Verdensmålene går hånd i hånd med den pædagogiske læreplan

Det giver mening at arbejde med FN’s Verdensmål i dagtilbud. For også små børn møder verdens store problemer, og verdensmålene læner sig ind i værdigrundlaget i den styrkede pædagogiske læreplan.

FN's Verdensmål, globus
© verdensmaal.org

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling finder i stigende grad vej ind i landets dagtilbud, hvor nogle af de allermindste verdensborgere stifter bekendtskab med problemstillinger som klima, sundhed, trivsel, ligestilling, biodiversitet m.m.

Og selv om det kan lyde kompliceret, giver det rigtig god mening, mener Lene Pedersen, praksiskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Thorleif Frøkjær, lektor på Københavns Professionshøjskole.

Verdensmålene ligger nemlig fint i forlængelse af værdigrundlaget i den styrkede pædagogiske læreplan.

”Dagtilbudsloven har til formål at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og inkluderende læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Det er fuldstændig i samklang med flere af verdensmålene,”

-Lene Pedersen

Lene understreger, at arbejdet med verdensmålene i dagtilbud grundlæggende har til formål at give børnene et sprog, et refleksionsapparat og en nysgerrighed omkring verden og de udfordringer, vi står overfor, som de på sigt skal være med til at løse.

Sammenhængen er der jo

Det handler ikke om, at man siger til børnene, at ”nu arbejder vi med Verdensmål”, men om at inddrage målene i den almindelige pædagogiske praksis, hvad enten man arbejder med ligeværdige relationer, sorterer affald eller er i skoven og se på insekter, mener Lene Pedersen.

Konkret peger hun på, at det er oplagt at se på de seks læreplanstemaer, hvis brede pædagogiske mål mere eller mindre direkte knytter sig til flere af verdensmålene:

”F.eks. temaet om Krop, sanser og bevægelse. Det harmonerer så fint med verdensmålet om sundhed og trivsel. Og temaet Kultur, æstetik og fællesskab går hånd i hånd fx med verdensmålene om ligestilling og mindre ulighed. Mange pædagoger vil også kunne se, at det med bæredygtighed knytter direkte an til Natur, udeliv og science. For mig at se behøver man ikke gøre mere for at sikre sammenhængen. Den er der jo,” siger hun.

Refleksionsspørgsmål til et P-møde

1) Hvis I ser på temaerne i verdensmålene og tænker på jeres arbejde inden for læreplanstemaerne, hvor kan I så umiddelbart se sammenhænge?

2) Hvilke temaer i verdensmålene tror I at jeres børnegruppe kan blive særligt nysgerrige på? Hvordan kan I understøtte deres nysgerrighed og være undersøgende sammen med dem?

3) Når I arbejder inden for et af læreplanstemaerne, fx Natur, udeliv og science, hvordan kan så I helt konkret blive inspireret af nogle af verdensmålene til at udvikle jeres læringsmiljø? Tænk gerne i både lege, aktiviteter og rutiner.

Et støttende stillads

Thorleif Frøkjær er enig. Han har sammen med professor på DPU, Stig Brostrøm, blandt andet skrevet bogen Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud, og han mener, at verdensmålene kan fungere som en støtte i arbejdet med den pædagogiske praksis.

”Nogle af verdensmålene er faktisk en ret god pejling i forhold til at konkretisere, hvordan man kan arbejde med en pædagogik, der understøtter kritisk tænkning og bæredygtig udvikling,” siger han og nævner som eksempel verdensmål nr. 14 om livet i vand, der handler om at skabe en ramme for, at vi passer på både havets ressourcer og havet som økosystem.

”Der er nogle delmål, som det er fint at skele til, når man skal omsætte det til konkrete aktiviteter, der passer til børn i vuggestue eller børnehave. På den måde kan målene være et støttende stillads omkring det arbejde, der allerede finder sted,” siger Thorleif Frøkjær.

Lene Pedersen supplerer:

”Det, der i hvert fald ikke må ske, er, at man tænker ”Åh nej, skal vi nu også arbejde med verdensmål? Nu troede vi lige, at vi skulle fokusere på læreplanen.” Jeg synes, man skal vende perspektivet om og tænke: ”Når vi nu bliver gode til at arbejde kvalificeret og systematisk med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer, så er det vel nok heldigt og interessant, at det harmonerer med nogle helt overliggende globale mål”.

Læs også: Børn og pædagoger arbejder med verdensmål

Børnene ser det og hører det

Både Thorleif Frøkjær og Lene Pedersen har forståelse for, at det måske kan virke overvældende for det pædagogiske personale, at børn helt ned i vuggestuealderen skal beskæftige sig med nogle af de mest komplekse og alvorlige problemer, verden står overfor.

”Men børnene hører allerede om det og ser det. På turen til stranden, i parken og i medierne. De har måske set billeder af voldsomme skovbrande eller plastikøer i Stillehavet eller hørt om isbjørne, der ikke kan finde mad. Vi skal ikke tro, at børnene ikke hører det. De modtager allerede de informationer,” siger Thorleif Frøkjær og fortsætter:

”Derfor er de optagede af det. De stiller spørgsmål og viser med deres følelser, at problemerne er til stede. Og hvor er det godt så, at børnene udover deres forældre har en børnehave eller en vuggestue, som tager det alvorligt, og hvor de kan bearbejde de stærke følelser gennem leg.”

Thorleif Frøkjær understreger, at det er helt afgørende, at man arbejder konstruktivt med de alvorlige temaer.

”Pædagogerne har en opgave i at vise, at det er muligt at handle både individuelt og i det større fællesskab og at lave aktiviteter, der både indgyder håb og optimisme.”

Uanset hvordan man vælger at arbejde med verdensmålene, er formålet det vigtigste, mener Lene Pedersen.

”At vi begynder at danne, forme og inspirere børn til at tænke i de baner, som verdensmålene lægger op til. Det harmonerer sindssygt godt med, hvad vi ønsker og har ambitioner om i danske dagtilbud. ”

Kreditering

Maja Plesner, journalist

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.