De matematiske kompetencer

Her kan du blive klogere på kompetenceblomsten og dens otte kernekompetencer.

Kompetenceblomsten

Fra rapporten: Kompetencer og matematiklæring (2002)
© Børne- og Undervisningsministeriet

Kernekompetencerne kan opfattes som bladene på en blomst. Bladene overlapper hinanden, og det gør det ofte vanskeligt at arbejde med en kompetence i dens ”rene” form. Man opdeler ofte kompetencerne i to hovedgrupper: "at kunne spørge og svare i og med matematik" og "at kunne håndtere matematikkens sprog og redskaber".

Nedenfor er hver enkelt af de otte kompetence beskrevet, og der er angivet, hvilken gruppe kompetencen tilhører. Desuden beskrives der nederst på siden, hvilke overvejelser, som kan være relevante i forbindelse med planlægningen og udførslen af undervisningen.

Planlægning og udførelse af undervisningen

I planlægning og udførelse af undervisningen er det vigtigt at fokusere på kompetencerne, da det er ud fra disse, at de faglige mål og bedømmelseskriterierne er sat op. Eleverne opnår matematikkompetencer gennem arbejdet med kernestof og supplerende materiale.

 

Tips:

  • Det kan anbefales, at man i begyndelsen fokuserer på en enkelt eller få kompetencer af gangen og gradvist øger antallet
  • Man kan med fordel delagtiggøre eleverne i kompetencebeskrivelsen og diskutere, hvilke kompetencer, der skal fokuseres på, i et givet undervisningsforløb.
  • For at øge bevidstheden om kompetencebeskrivelsen i faggruppen, kan man eksempelvis oprette en studiekreds blandt fagkollegerne, hvor begreberne diskuteres og afklares, og man kan kompetencebeskrive projektoplæg, opgaver og undervisningsforløb for at afdække i hvilket omfang, de alle kommer i spil.

 

Ved evaluering af elevernes besiddelse af kompetencer

Nedenstående 3-dimensionale beskrivelse kan benyttes:

  • Dækningsgraden fortæller i hvor høj grad de aspekter, som karakteriserer kompetencen, er dækket hos eleven. Det vil sige, hvor mange af disse aspekter, eleven kan aktivere i forskellige situationer, og med hvor høj grad af selvstændighed aktiveringen kan ske.
  • Aktionsradius udgør det spektrum af sammenhænge og situationer eleven kan aktivere kompetencen i.
  • Det tekniske niveau bestemmes af, hvor begrebsligt og teknisk avancerede områder og værktøjer eleven kan aktivere den pågældende kompetence overfor.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.