Artikel
Tyskfagets sproglige metoder
Under arbejdet med analysen af tekster kan den sproglige tilgang give interessante svar, alt efter vinkling. Den sproglige vinkling er interessant, hvis man ønsker at undersøge det sproglige område, heriblandt tekstens stemme, afsenderens hensigt og argumenter. Teksttyperne er her ofte taler, sagprosa- og hiphoptekster.
Den argumentationsanalytiske metode
I argumentationsanalysen undersøger eleven, hvordan der argumenteres for en sag/en holdning. Det er oplagt at anvende Ciceros pentagram, eventuelt også Toulmins model og se nærmere på appelformer og argumenttyper. Materialet kan være sagprosatekster om en bestemt sag som klima, dyremishandling eller flygtninge.
Den retoriske analysemodel
Eleven interesserer sig her i sin SRP for, hvordan retorikken ”overtaler” læseren/tilskueren. Den sproglige analyse vil i forbindelse med retorikken bl.a. beskæftige sig med begreber som allitteration, anaforer m.m. (Rhetorische Mittel). Eksempler her kan f.eks. være en tale af Angela Merkel.
Den sociolingvistiske metode
Her kigger eleven på forbindelsen mellem sproget og de sociale og kulturelle miljøer og grupper, som sprogbrugerne befinder sig i. Hovedspørgsmålet er, hvordan individer taler med hinanden og hvorfor. Typisk er teksterne fra hiphoppere som f.eks. Sido eller Samy Deluxe.
Den diskursanalytiske metode
Metoden anvendes, når eleven analyserer måden, teksten ”taler” om et emne på. Diskursanalyse handler om at finde magten i sproget. Her anvendes begreber som nodalpunkt, ækvivalenskæder, konnotation, denotation, flydende betegnere m.m. Velegnede tekster er især tekster, som forholder sig til det omkringliggende samfunds problemstillinger og holdninger. Fx er partiprogrammer og politiske taler velegnede til at arbejde med diskursanalyse.
Kreditering
Kate Fuchs Andersen, Alssundgymnasiet Sønderborg
