Artikel

Tyskfagets litterære metoder

Under arbejdet med de litterære tekster kan eleven vinkle analysen ved at vælge en eller flere metoder, som nævnes nedenfor. Eleven vil herved erfare, at forskellige metoder giver forskellige svar og nye perspektiver på en tekst.

Valg af tilgang / metode

I valget af metode bør eleven være bevidst om/vejledes i, hvorfor netop denne tilgang er hensigtsmæssig i forhold til opgaveformuleringen.

 

Den nykritiske metode

I denne metode betragter eleven teksten isoleret fra andre omstændigheder. Et eksempel på nykritiske spørgsmål kan være: "Hvad er tekstens interne sammenhæng?" Fortolkningen ender oftest med en eksistentiel forklaring. Alle tekster kan analyseres med den nykritiske metode.

 

Den biografiske metode

Her undersøger man sammenhængen mellem liv og skrift med fokus på afsenderen. Eleven skal her søge svar på, hvordan teksten kan forklares ud fra viden om forfatteren, hvordan hans/hendes liv er synligt i teksten, og i hvilket omfang teksten omhandler forfatterens faktiske liv. Eksempler kunne her være das Urteil af Franz Kafka, J. W. von Goethe Neue Liebe, Neues Leben af J.W. von Goethe eller Am Turme af Annette von Droste-Hülshoff.

 

Den strukturalistiske metode

Denne metode anvendes typisk til genrer som folkeeventyr, eventyr, myter og film. Man undersøger de faste systemer og regler ud fra tanken om, at menneskers handlinger og tænkemåder er styret af grundlæggende systemer - eller kan analyseres gennem dem. Metoden er dermed en undersøgelse af, hvordan skemaer og modeller passer til teksten - eksempelvis aktant- eller berettermodellen. Gode eksempler kan her være eventyret Jorinde und Joringel, filmene Das schweigende Klassenzimmer og Das Leben der anderen.

 

Social- og bevidsthedshistorisk metode

Hvordan er teksten påvirket af den tid, den er skrevet i? Det er hovedspørgsmålet i denne metode. Man kan her undersøge magtforhold, klasseskel, litterære traditioner og andet. Nogle aspekter af undersøgelsen er, hvad teksten siger om datidens samfund og tænkemåder, og i hvilken litteraturhistoriske periode teksten er skrevet. Gode eksempler kan her være Sommerhaus, später af Judith Hermann og Der Nachbar af Bertolt Brecht.

 

Ideologiske metode

Med den ideologiske metode undersøger man de ideologiske forhold i teksten og sætter den i forhold til samfundsmæssige omstændigheder: eksempelvis magtstrukturer, køn/ligestilling eller forholdet mellem etniske grupper. Man spørger ind til, hvordan de herskende magtforhold er synlige i teksten og hvilken ideologi, de afspejler. En undermetode er den ideologikritiske, hvor man kritiserer en teksts ideologi. Gode eksempler her kunne være: filmen Der Tunnel, noveller af Martin Suter og Effi Briest af Theodor Fontane.

 

Psykoanalytiske tilgang

 I psykoanalysen fokuserer man på psykologiske forhold i personer og miljøer i teksten, og man kan undersøge symboler, drømme, erindringer og forholdet mellem personer. Spørgsmål i denne tilgang kunne være: Hvilke livsfaser gennemlever tekstens personer? Og kan man forklare deres handlinger ud fra psykologiske teorier? Gode eksempler på tilgangen kunne være novellesamlingerne Strafe og Schuld af Ferdinand Schirach, noveller af Franz Kafka og Parfum af Patrick Süskind.

 

Kreditering 

Kate Fuchs Andersen, Alssundgymnasiet Sønderborg

Siden er opdateret 04. oktober 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.