Artikel

SRP-forberedende forløb på 3.g-tyskhold og tyskfagets videnskabsteori

Formålet med denne artikel er at skitsere, hvordan man metodisk og videnskabsteoretisk kan klæde eleverne på til at skrive studieretningsprojekt i tysk.

At arbejde med tyskfagets videnskabsteori og metode

Formålet med denne artikel er at introducere til, hvordan man på et tysk valghold kan arbejde problem- og projektorienteret og dermed forberede eleverne til at skrive SRP under inddragelse af tyskfaget. Derudover gives der eksempler på relevante videnskabsteoretiske begreber og sammenhæng mellem opgaveformulering og metode.

Erfaringer fra de flerfaglige forløb

Hos os indgår tysk kun i de SRP-forberedende flerfaglige forløb, hvis det indgår som studieretningsfag på A-niveau. Det vil sige, at de elever, der i 3.g fortsætter med tysk som valgfag, på det tidspunkt ikke har mødt tysk i en flerfaglig projektsammenhæng. For at give eleverne mod på alligevel at skrive SRP i tysk har jeg derfor de seneste årgange lavet et SRP-forberedende projektforløb. Dette forløb er enkeltfagligt og baserer sig på de metodiske, videnskabsteoretiske og projektfaglige erfaringer, som eleverne har gjort sig i de foregående forløb. Formålet er altså dels at aktivere denne viden og disse erfaringer i en ny tyskfaglig kontekst, dels at vise dem, hvilke kompetencer der er i spil, når en SRP skrives med tysk. På Aalborg Katedralskole er elevernes arbejde med flerfaglighed centreret om seks flerfaglige forløb, der suppleres af tre modulers (á 1,5 time) undervisning i generel videnskabsteori:

Oversigt over flerfaglige forløb på Aalborg Katedralskole

  • FF0: Introduktion til studieretning og flerfaglighed
  • DHO
  • FF1
  • FF2: Dansk og naturvidenskab (innovation)
  • SRO: To studieretningsfag
  • FF3: Studieretningsfag + historie

I de flerfaglige forløb og den supplerende undervisning i videnskabsteori og metode er alle elever blevet introduceret til en række begreber og begrebspar, der bl.a. stammer fra bogen Vidensmønstre (Rangvid mfl. 2021). Denne viden samt metodisk viden fra engelsk, dansk, og evt. samfundsfag tages i dette forløb op igen for at gøre eleverne opmærksomme på særligt de humanistiske fags metodiske og indholdsmæssige ligheder og forskelle.

Projektets rammer

Projektforløbet afvikles i efterårssemesteret og omhandler Die DDR 30 Jahre nach der Wende. Eleverne får udleveret en tekstsamling og skal med udgangspunkt i denne lave en problemformulering og udarbejde en opgave inden for emnet. Her tager eleverne typisk fat i delområder som fx Ostalgie, Nachwendekinder og Die Mauer in den Köpfen. Opgaven skrives på dansk i løbet af 5-6 moduler og forventes at have et omfang på 6-8 sider, inklusiv et resume på tysk.

Videnskabsteori og metode

Som indledning til forløbet får eleverne et oplæg om videnskabsteori og metode i tyskfaget (se særskilt Powerpoint). Her introduceres til den germanske filologi som udgangspunkt, elevernes viden om humanistisk videnskab repeteres og typiske typer af tysksproget empiri gennemgås.

Relevante videnskabsteoretiske begreber, nogle eksempler

  • Germansk filologi
  • Kvalitativ empiri
  • Diakrone og synkrone undersøgelser
  • Praktisk og teoretisk viden
  • Humanistiske videnskaber
  • Ideografisk videnskab

Derudover diskuterer vi, hvilke metoder eleverne kender fra andre fag, der kan bruges til analyser i tysk. Her ser vi eksempler på, hvordan en SRP om eventyr kan trække på strukturalistiske og nykritiske elementer, eller hvilke sproglige elementer, der kan indgå i en sproglig analyse.

Eksempler på metoder og tilhørende opgaveformulering

Litterære metoder

Nykritisk/værkintern

Giv en analyse og fortolkning af Thomas Manns ”Der Tod in Venedig” (1912) med særligt fokus på karakteren von Aschenbach og dennes udvikling, sprog og symbolik samt fremstillingen af kolera i romanen.

Genrelæsning

Psykoanalytisk metode

Der ønskes en analyse af Rotkäppchen med særlig fokus på eventyrtræk. Derudover skal Freuds personlighedsmodel inddrages i analysen.

Litteraturhistorisk læsning

Der ønskes en analyse af Heidenröslein samt yderligere selvvalgte Goethe-digte med fokus på karakteristika fra Sturm und Drang.

Sproglige metoder

Retorik og retorisk analyse

  • Retorisk pentagram
  • Appelformer
  • Ordvalg
  • Argumenttyper

Der ønskes en retorisk analyse af  ”Rede von Bundeskanzlerin Merkel zum Festakt zum Tag der Deutschen Einheit„ med særligt fokus på Merkels ordvalg.

Grammatisk, sproglig analyse

  • Antal af hoved- og ledsætninger
  • Analyse af konjunktivbrugen
  • Brugen af passiv
  • Ordvalg

Der ønskes en sproglig analyse af formidlingen af matematikken i Daniel Kehlmanns roman ”Die Vermessung der Welt”.

 

Derudover gennemgår vi nogle eksempler på en udfyldt udgave af Den Videnskabelige Basismodel (Nedenskov Petersen og Schaffalitzky de Muckadell, 2021), hvor formålet igen er at eksplicitere fordele og ulemper ved de enkelte metoder samt at diskutere hvilke metoder, der kan anvendes til hvilke typer spørgsmål. Den Videnskabelige Basismodel kan findes i den vedhæftede fil om fagets metode og videnskabsteori

Projektfasen

I de 5-6 moduler, hvor eleverne arbejder med deres projekter, fungerer jeg som vejleder og sparringspartner, som jeg ville gøre i SRP-processen. Nogle moduler indledes evt. med 10 minutters øvelser i mundtligt tysk for at holde dette ved lige.

Fremlæggelser

Efter afleveringen af opgaven afholdes et mundtligt forsvar, hvor der stilles samme krav som til den mundtlig eksamen, så eleverne skal fremlægge ”projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner” samt ”basale videnskabsteoretiske overvejelser”. Efter selve fremlæggelsen stiller jeg (og evt. holdet) opfølgende spørgsmål til metode- og empirivalg og deres konklusioner som til en SRP-eksamen.

Inddragelse i eksamensspørgsmål

For også at bruge projekterne til noget i eksamenssammenhæng forberedte jeg eleverne på at skulle kunne samtale om deres projekter på tysk til eksamen, ligesom de i den skriftlige opgave laver resume på tysk. Derfor forsøgte jeg i eksamensterminen 2021 eksplicit at skrive projekterne ind i de mundtlige eksamensspørgsmål. Både censor, elever og jeg var efterfølgende enige om, at det havde været meget velfungerende, og det kan derfor kun anbefales på denne måde at inddrage projektarbejde i de mundtlige eksamensspørgsmål.

Eksempel på eksamensspørgsmål med inddragelse af projekt

Das Thema: Die DDR 30 Jahre nach dem Fall der Mauer

 

Die Aufgabe:

1) Bereite eine Präsentation von dem Text vor:

  • Gib ein kurzes Resümee von dem Text
  • Charakterisiere Valerie Schönian und ihre Erlebnisse als Nachwendekind
  • Was kennzeichnet laut Schönian die Ost-Identität heute und wie entsteht sie?

2) Vergleiche den Inhalt der Texte mit den Ergebnissen aus deinem DDR-Projekt – gibt es Ähnlichkeiten und/oder Unterschiede?

3) Vergleiche zusätzlich den Text mit anderen Texten zum Thema

Der Text: Interview mit MDR ZEITREISE: „Autorin Valerie Schönian im Gespräch: Mama, Papa, übrigens - ich bin jetzt wieder ostdeutsch!, MDR“ (Mitteldeutscher Rundfunk), 14/12 2020

 

Virker det?

Formålet med projektforløbet var at inspirere 3.g-elever til at skrive SRP i tysk samt forberede dem, der vælger det, på at kunne skrive en sådan SRP. Vi kan se, at vi har et pænt antal SRP-opgaver i tysk (5-10 årligt), så det er tilsyneladende gavnligt også at introducere valghold gennem denne metode. Derudover kan vi se, at de SRP-opgaver, der skrives i tysk, klarer sig over gennemsnittet, hvilket dog formentligt ikke alene kan tilskrives projektforløbet, men i lige så høj grad den elevgruppe, der vælger at skrive i tysk.

Slutteligt giver projektformen en god mulighed for at variere undervisningen, ligesom det bidrager positivt til elevernes studiekompetencer at kunne læse længere tekster på tysk og inddrage det i længere skriftlige opgaver.

Et forløb uden mundtlighed?

En af de overvejelser, der opstod i forbindelse med projektet, var, hvorvidt jeg kunne ”tillade mig” at bruge et antal moduler, hvor talt tysk ikke spiller nogen rolle, og hvor eleverne primært skriver på dansk. Det mener jeg dog godt kan forsvares, idet der her fokuseres på andre faglige mål inden for de receptive og indholdsmæssige dele af tyskfaget samt faglige mål fra SRP-læreplanen.

Kreditering

Lasse H. Brunø, lektor i tysk og dansk, Aalborg Katedralskole


Rangvid, Mads mfl. (2021): Vidensmønstre. Systime.

Nedenskov Petersen, Esben og Caroline Schaffalitzky de Muckadell (2021): ”Den videnskabelige basismodel” in Rangvid (2021): Vidensmønstre. Systime.


1. Baggrundsmateriale
Thellesen, Marie Søgaard, Rikke Alberg Peters og Louise Ebbesen Nielsen (2016): Niemals Vergessen. Systime. Kapitel: ”DDR” (s. 121-127).
Krehan, Kirsten og Andreas Springer (2016): Tyskland, et land i forandring. Columbus. Kapitel: ”To tyske stater bliver atter samlet til en stat” (s. 16-24)

2. Ostdeutschland heute
Statistik om sociale forhold: Løn, arbejdsløshed, Købekraft, aldersstruktur
Statistik om politik og valgresultater
Strauss, Marina (2019): ”Warum die Rechtspopulisten in Ostdeutschland so stark sind“. Deutsche Welle, 26.08.2019.

3. 1989-generationen
Wensierski, Peter (2019): „Nachwendekinder: Die blinden Flecken in Ostdeutschen Familien“. Spiegel, 3.9.2019.
Hamann, Greta (2014): „Geboren 1989“. Deutsche Welle, 15.10.2014.

4. Ostalgie
Brussig, Daniel (1999): Am kürzeren Ende der Sonnenallee (uddrag).

5. Videnskabsteori og metode
Egendal, Helle: „Begriffskarte Sachliteratur“ in: Egendal, Helle (2017): Gattungen. Gyldendal. 2017.
Brunø, Lasse: „Videnskabsteori og metode i tyskfaget”. Powerpoint. 2019.


Siden er opdateret 29. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.