Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i tysk - april 2024

I dette nyhedsbrev finder du blandt andet information om FIP 2024, seksualundervisning, anbefalinger vedrørende skærmtid samt forskellige opdateringer om kommende arrangementer, konferencer og lignende.

Kære alle

Så er det tid til endnu et nyhedsbrev. Siden sidst har jeg afholdt tre FIP-kurser med meget stor opbakning, så tusind tak for det! Til Tysklærerforeningen for Gymnasiet & HFs årskursus tilbage i november var der også et meget stort og flot fremmøde, hvilket var skønt at se. Jeg ser det som et udtryk for det store engagement blandt tysklærere, men måske også som et udtryk for, at der i disse år med AI mm. er behov for en diskussion af faget og fagets fagligheder.

I foråret, som nu heldigvis er på vej, vil fokus naturligt være på eksamen. Jeg afholder i samarbejde med de to faglige foreninger fyraftensmøder om mundtlig eksamen (se nærmere info nedenfor).

For jer, der skal være skriftlige censorer på stx og hhx, afholder jeg i år et virtuelt censorkursus. I har fået besked om dato mm. i jeres beskikkelsesbrev. Kurset afholdes dels som led i diskussionen af skriftlighed og skriftlige karakterer, dels for at klæde især nye censorer på til hvervet. Selve censormødet er i år fysisk og foregår i Fredericia. Det ser jeg meget frem til!

I dette nyhedsbrev orienterer jeg om FIP, F&A (Fragen & Antworten), seksualundervisning, virtuelle møder om mundtlig eksamen, skærmanbefalinger, hvordan man bliver skriftlig censor og/eller tilsynsførende og nyt om diverse arrangementer mm.

Med venlig hilsen

Louise Ebbesen Nielsen

Fagkonsulent i tysk

Du finde det fulde nyhedsbrev her øverst på siden (PDF).

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.