Afleveringer i en verden med skrive-, rette- og oversættelsesbots

Det er ikke enkelt at guide eleverne i at skrive med hjælpemidler, og fra et elevperspektiv er det ikke nødvendigvis klart, hvorfor Google Translate ikke bør bruges frem for den besværlige ordbog. Automatisk korrektur, oversættelse og chatbots indbygges tilmed i fx word og google docs, så det er stadig mere uklart for såvel elever som lærere, om sprogteknologierne bruges, samt om det sker hensigtsmæssigt.

Et hyppigt elevargument for problematisk brug af sprogteknologi er, at de ikke kan formulere det, de vil ytre. Deres glosekendskab er udfordret af, det er enkelt og hurtigt at slå ord op. Derfor må vigtige gloser afgrænses klart, trænes ofte og så skal eleverne øve sig i at (om)formulere sig, så de primært udtrykker sig med gloserne, de har mødt og trænet.

Artiklen nedenfor giver bud på, hvordan man tilskynder eleverne til at skrive i eget sprog og inden for rammerne for brug af hjælpemidler i de eksisterende prøver.

Den grundlæggende struktur er en traditionel aflevering, der efterfølgende rettes og genafleveres med afsæt i responsen.

Forebyg

Uhensigtsmæssig brug af hjælpemidler kan minimeres gennem afleveringernes mål, udformning og opstart.

Adskil træning og evaluering: Et ønske om gode karakterer er afgørende for, at en del elever bruger sprogredskaber i en grad, så man kan tale om snyd. Det kan helt enkelt imødegås ved at afleveringer kun bruges til træning. Læg den summative evaluering over på prøver med en mulighed for en efterfølgende formativ samtale ved stort spænd mellem prøver og afleveringer. Understøt det med prøver, der har nærmest samme indhold som afleveringerne, så der er en tydelig gevinst ved at have trænet.

Skriv ud fra gloseportfolio: Opbyg en portfolio af gloser fra teksterne, eleverne har læst. Portfolioen kan bruges til træning, men også som en ramme, eleverne først skal skrive ud fra, så de øver sig i at skrive i sprog de kender og kan overskue. Rammen kan også fungere til at spotte uhensigtsmæssig hjælp, så man derefter kan guide eleverne til at formulere det samme med kendte gloser.

Afleveringer med afsæt i undervisningen: Sørg for, at afleveringerne afspejler undervisningen, og tydeligt lægger op til brug af gloser, sprog og viden, som eleverne har mødt. Differentier evt. også opgaverne, så der både er en basal opgave med enkle benspænd og mere udfordrende opgaver. Her kan chatbots bruges konstruktivt til at få generet bud på opgaver målrettet et tema, med benspænd i forskellige niveauer.

Afleveringer med advarselslamper: Sørg for, at opgaverne er bygget op, så uhensigtsmæssig hjælp kan spottes. Det kan ske ved at udelade fakta eller personer, der typisk refereres til i det valgte tema, og som en chatbot derfor ofte vil inddrage. Dermed får man et hint, hvis det alligevel er med. Ved brug af hyppigt anvendte opgaver fra lærebøger eller eksamensopgaver, kan man ændre et par navne, billeder, gloser eller benspænd.

Start op i timen: Brug tid på sammen at læse opgaven i timen og repetere gloser, sætninger og viden, der kan bruges. Skriv det gerne op på tavlen, så alle kan se det. Sæt så eleverne i gang med at skrive. Gå rundt og hjælp dem med at få (om)formuleret sig i et sprog, de kender og kan overskue. Lad dem evt. inspirere hinanden ved at arbejde i skrivecirkler, hvor de først selv skriver et udkast, og herefter retter og skriver videre på hinandens udkast et par gange.

Opdag

Sørg for, at du er i stand til at genkende brugen af hjælpemidler ved selv at bruge dem og holde øje med sprog, citater og benspænd.

Start retteprocessen med at få genereret et par besvarelser fra hver af de mest brugte chatbots. Noter gloser, formuleringer og fakta, der går igen og som kan give et praj om, at der er gjort brug af automatisk sproggenerering.

Skim en aflevering igennem for om sproget bruger gloser fra undervisningen eller minder om chatbot-generede opgaver. Se også efter dele med spring i sprogligt niveau, der kan tyde på uhensigtsmæssig hjælp på sætningsniveau. Tjek endelig efter om benspænd er opfyldt på elevniveau eller der er fakta og særligt citater, som ikke er med i det udleverede opgavemateriale.

Genopbyg

Først og fremmest skal eleverne roses for god brug af gloser og viden fra timerne. Fremhæv gode passager med sprog og grammatiske strukturer, eleverne er introduceret til den seneste tid.

Ved tegn på uhensigtsmæssig hjælp er det vigtigt ikke at åbne for en diskussion. Noter blot, at de har fået så meget ”hjælp”, at det ikke hjælper deres læring på vej. Det er underordnet, om det er via en chatbot, anden opgave eller lektiehjælper – uanset så er det svært at påvise og så fører i reglen til en ufrugtbar konflikt med eleven.

Flyt i stedet fokus over på, hvordan eleven kan løse opgaven - det er særligt ukompliceret, hvis det “bare” er en træningsopgave!

Er der kun tegn på hjælp i dele af opgaven, så marker disse dele og skriv starten på en omformuleret dansk sætning, som der matcher elevens sproglige niveau. I genafleveringen skal eleven skrive et bud på en ny sætning på fremmedsproget ud fra anvisningen, mens de i de afleveringens øvrige dele får respons og retter på traditionel vis.

Er der gennemgående uhensigtsmæssig hjælp, så flyt fokus i responsen til afleveringens træningsformål.

En mundtlig, formativ respons være hensigtsmæssig, hvis der tid og rum til det, men ellers må man skriftligt kort notere det sammen med en note om, at afleveringen eksempelvis ligger ud over det sproglige niveau og ud over opgavesættet ved forkert brug af benspænd, fakta eller citater.

Brug tid på at give eleverne eksempler på danske sætninger, der formulerer det samme som indholdet i deres aflevering, men i et sprogligt niveau, de kender og kan overskue.