Forløb

Covid 19 - på rundtur i kernestoffet

Er den parlamentariske styringskæde hoppet af under COVID-19? Dette og flere spørgsmål tager dette forløb favntag med. Forløbet aktiverer kernestof inden for politik, økonomi, international politik og metode.

Dette forløb har COVID-19-pandemien som sit omdrejningspunkt. Forløbet beskæftiger sig med en række hovedområder og kernestof fra bekendtgørelsen for samfundsfag på A- og B-niveau. I dette tværdisciplinære temaforløb om COVID-19 fokuseres på, hvordan pandemien påvirker den politiske og demokratiske samtale. Men blikket hæves også og det undersøges, hvordan udvalgte lande har håndteret pandemien, samt hvad der kan forklare variationen mellem landene målt på økonomi og sundhed. Forløbet afsluttes med en vurdering af, om COVID-19 har accellereret den globale magtforskydning. 

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er beregnet til at genbesøge de faglige mål for tilegnelse af det kernestof, der handler om komparativ og kvantitativ metode. Tillige beskæftiger forløbet sig med økonomisk styring og global økonomisk udvikling set i lyset af COVID-19. Dertil kommer et fokus på demokratiopfattelser og mediernes betydning herfor. Forløbet sluttes af med en vurdering af pandemiens betydning for globale magtforskydninger.

Da forløbet er tænkt som en mulighed for at repetere relevante begreber, teorier og metoder inden for politik, økonomi og international politik, fungerer forløbet bedst, hvis eleverne tidligere er blevet introduceret til kernestoffet inden for de pågældende emner. Forløbet kan altså med fordel anvendes op til en eventuel eksamen i faget.

 

Forløbets opbygning

Del 1: Sundhed eller økonomi?

Modul 1:

Indhold: Produktionsmulighedskurven og økonomiske konjunkturer
Lektie: Hvad kendetegner en god økonomi? Relevant lærebogsmateriale omhandlende de økonomiske mål.

Aktiviteter: Vælg kapitel 1 “Health before Wealth” i Economics in the Age of COVID-19. Halvt nede på siden figurerer produktionsmulighedskurven, som indeholder en simpel model over produktionsmulighederne i et samfund under COVID-19. X-aksen er sundhed, y-aksen er økonomi. Gennemgå først figur 1.2: Production possibilities set in normal times. Herefter inddeles eleverne i matrixgrupper, og de resterende fem figurer i kapitlet behandles af hver sin gruppe. Herefter gennemgår eleverne de pågældende figurer for hinanden.

I timens anden halvdel arbejder eleverne med den seneste vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd. Kapitel 2 i vismandsrapporten, “Konjunkturer og offentlige finanser” indeholder visuelle gengivelser af datamateriale. Sæt eleverne til at løse følgende opgave: Hvad kan man udlede af kapitel 2 i vismandsrapporten om:

  • den aktuelle tilstand i dansk økonomi?
  • forventningerne til opsvinget efter pandemien er overstået?

 

Modul 2: 

Indhold: Sundhed i et komparativt perspektiv 

Lektie: Lektien til i dag er artiklen, “COVID: Det var ikke pandemiens supervåben” fra Weekendavisen. Undervejs i forberedelsen til dagens modul skal eleverne notere de virkningsfulde og virkningsløse tiltag mod COVID-19.

Aktiviteter: Dagens lektie peger blandt andet på, at forskelle i landes sundhedssystemer er en vigtig forklaring på forskellen i antallet af COVID-19-relaterede dødsfald. Med udgangspunkt i artiklen “Comparing Six Health-Care Systems in a Pandemic” beskæftiger eleverne sig derfor i første halvdel af modulet med en sammenligning af udvalgte landes sundhedssystemer. Eleverne anvender lektiens gennemgang af tiltag mod COVID-19 og undersøger, hvordan de seks lande håndterede første bølge. Her skal eleverne agere ”mandagstrænere” og pege på, hvad landene kunne have gjort for at afbøde de negativer konsekvenser fra COVID-19.

Med udgangspunkt i et komparativt design af typen Most Similar Systems udvælger eleverne Danmark og Sverige som lande i følgende database: https://ourworldindata.org/coronavirus. I den forbindelse skal eleverne forholde sig til, hvordan man operationaliserer begrebet sundhed samt begreberne vellykket og mislykket indsats mod COVID-19. Lad eleverne identificere forskelle og ligheder mellem henholdsvis Sverige og Danmark. Herefter skal de med udgangspunkt i selvfundne data i databasen formulere tre hypoteser, der kan forklare den identificerede forskel. Her kan du finde inspiration til at repetere den komparative metode Most Similar Systems i et forløb her på EMU.dk.

 
Modul 3: 

Indhold: Økonomi i et komparativt perspektiv: Globalt vækstfald og genopretning

Lektie: Det interaktive verdenskort fra Visual Capitalist viser den globale økonomiske tilbagegang i 2020 samt den forventede økonomiske fremgang i 2021 og 2022. Eleverne noterer væsentlige forskelle og ligheder på tværs af lande.

Aktiviteter: ILO (International Labour Organization) udgav i foråret 2020 publikationen “ILO Monitor: COVID-19 and the world of work”. Opdel nu elever i matrixgrupper og tildel eleverne et antal tabeller, figurer og diagrammer fra rapporten. Når eleverne har fået styr på tildelte figurer og diagrammer fra rapporten, sendes eleverne videre i nye grupper, hvor elevernes opgave er at gennemgå de tildelte figurer, tabeller og diagrammer for hinanden.

Timen afsluttes med en fælles opsamling, hvor eleverne skal svare på, om man på baggrund af rapporten kan argumentere for, om der i en global målestok er forskel på, hvordan COVID-19 har ramt. Forskellen kan fx være mellem verdensdele, landegrupper, erhverv eller demografiske kategorier. På baggrund heraf skal eleverne producere et antal forklarende hypoteser, hvor de med faglige begrundelser giver deres bud på, hvorfor der er forskelle på, hvor hårdt konsekvenserne fra COVID-19 har slået igennem på globalt plan.

 

Del 2: Demokrati, medier, parti- og vælgeradfærd

Modul 4: 

Indhold: COVID-19 og den parlamentarisk styringskæde i Danmark
Lektie:Tillidsbruddets pris” fra Weekendavisen. I sin leder argumenterer Krasnik for, at regeringens adfærd under den såkaldte mink-sag har resulteret i, at den parlamentariske styringskæde er hoppet af.

Aktiviteter: Begynd timen med at vise den parlamentariske styringskæde. Eleverne skal på baggrund af figuren repetere principperne bag parlamentarisme i Danmark. Herunder skal de komme ind på begreberne demokratisk legitimitet, folkeligt mandat, negativ parlamentarisme, mindretalsregeringer samt lovgivende og udøvende magt. På baggrund af denne gennemgang af den parlamentariske styringskæde har eleverne til opgave at identificere, hvor de enkelte kædebrud i den parlamentariske styringskæde har fundet sted ifølge lektien til i dag. Hver gruppe finder en partner-gruppe og fremlægger deres analyse af bruddene på den parlamentariske styringskæde i en Power Point-præsentation. Præsentationen skal indeholde en til to selvvalgte kilder, som kaster et supplerende lys på den såkaldte mink-sag.

 

Modul 5:

Indhold: COVID-19, demokrati og medier

Lektie: Til i dag læser eleverne tre artikler. (1) “’Det tangerer det upassende’: Medie-chefer revser Mette Frederiksens brug af Facebook. Statsministeren svarer igen” fra Politiken (2) “B.T. mener: Nej tak til Facebook-ministre” fra B.T. & (3) “Politikere på sociale medier - en fordel eller en fare?” fra Dansk Journalistforbund.

Aktiviteter: Dagens modul rammes ind med følgende spørgsmål: Er det et demokratisk problem, at politikere fravælger at deltage i kritiske interviews foretaget af traditionelle avismedier? Til at svare på spørgsmålet bringer eleverne de tre artikler i spil, som de har læst som forberedelse til dagens modul. Eleverne deles op i to grupper. Den ene gruppe skal argumentere for, at det ikke er et demokratisk problem, at politikere foretrækker at bruge sociale medier som primær kommunikationsplatform mellem befolkningen og politikerne. Den anden halvdel af klassen indtager det synspunkt, at der er tale om et demokratisk problem, hvis politikerne anvender sociale medier som deres primære kommunikationsplatform mellem befolkningen og politikerne. To frivillige elever styrer diskussionens forløb; de to frivillige elever har til opgave at igangsætte diskussionen vha. fx spidsformulerede påstande fra dagens lektie eller øvrige relevante kilder. Opgaven som ordstyrer kan subsidiært besættes af læreren, hvis ingen frivillige elever melder sig.

I anden halvdel af modulet læser eleverne to artikler. Henholdsvis artiklen, “Undskyld, kolleger og redaktører: Man kan aldrig klynke sig til et svar fra magten” fra Jyllands-Posten Og artiklen “Krasniks kritik af statsministeren er historieløs” fra Journalisten. Eleverne skal diskutere, hvordan man som medier kan få svar på spørgsmål, hvor de implicerede politikere ikke ønsker at give dem.

 

Modul 6:

Indhold: Vælgeradfærd under COVID-19

Lektie: Til i dag læser eleverne artiklen Magten plejer at slide på statsministerens parti - men intet er som det plejer” fra Mandag Morgen. Heri gør de to forfattere gældende, at: 

Statsministerpartier [normalt taber (red.)] mellem et og to mandater om året, men ikke denne gang” fordi “vælgerne interesserer sig mere for folkesundhed end politiske skandaler – som for eksempel mink-sagen. Derfor afhænger Mette Frederiksens og Socialdemokratiets opbakning af, om smittetallene igen kommer ned.

Aktiviteter:  I dette modul repeterer klassen teorier om vælgeradfærd. Indledningsvist genbesøger eleverne teorierne og noterer hovedpunkter. Eleverne kunne fx tage udgangspunkt i side 203 i Jens Peter Frølund Thomsens bog, Politologi: en introduktion (2. udgave). På den pågældende side er en illustration af kausalitetstragten, der indeholder den mikro- og makrosociologiske model samt den socialpsykologiske model og rational choice-modellen til forklaring af vælgernes partivalg.

Herefter skal eleverne forsøge at forklare, hvorfor vælgerne fordeler sig som de gør i den seneste meningsmåling fra Berlingske Barometer. Kan traditionelle teorier og forklaringer på vælgeradfærd overhovedet bruges i denne periode, hvor landet fortsat er under belejring af COVID-19? Hvis vælgeradfærdsteorierne ikke kan forklare vægernes adfærd, hvad kan så? Her skal eleverne inddrage dagens lektie fra Mandag Morgen. Tillige skal eleverne skabe sig et overblik over aktuelle vælgervandringer ved at besøge DR’s hjemmeside, der tilvejebringer data herom. Tryk her for at komme til DR’s hjemmeside omhandlende meningsmålinger og vælgervandringer.

 

Del 3: International magtforskydning?

Modul 7:

Indhold: En ny verdensorden efter COVID-19? Evaluering.
Lektie: I sidste modul hæves blikket fra national politik til international politik med et fokus på Kina og USA. Som forberedelse til dagens modul læser eleverne artiklen, “Afmagt: Sidste udkald for Vesten” fra Weekendavisen. Eleverne udarbejder fem spørgsmål til lektien under forberedelsen.

Aktiviteter: I det sidste modul skal eleverne undersøge, om Kina er kommet styrket ud af kampen mod COVID-19 set i lyset af en global stormagtskonkurrence mellem Kina og USA. Er demokratier på tilbagegang og diktaturer i fremgang? Eller handler succes i kampen mod COVID-19 om noget helt andet end den politiske styreform? Til at svare på disse spørgsmål bringer eleverne dagens lektie i spil. I grupper af tre undersøger eleverne, hvilke svar lektien giver på spørgsmålene ovenfor. I løbet af modulet inddrages artiklen “Efter pesten” fra Weekendavisen. På baggrund heraf stykker eleverne i resten af modulet en PowerPoint-præsentation sammen, hvor eleverne giver deres bud på, om COVID-19 har resulteret i magtforskydninger mellem USA og Kina og i givet fald hvordan. Eleverne opfordres til at inddrage relevant empiri fra tidligere i forløbet. På den måde udgør modul 7 altså en art evaluering, hvor elevernes evne til at aktivere materiale fra tidligere i forløbet ses som et succeskriterium for, at de kan tage flere værktøjer i brug fra den samfundsvidenskabelige værktøjskasse.

 

Kreditering

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

Siden er opdateret 13. juli 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.