Artikel

Hvorfor bliver de ikke bare enige? Forløb om partiadfærd i en dansk kontekst

Med teori og empiri klæder forløbet eleverne på til at forklare de politiske partiers adfærd i Danmark. Forløbet er på 8 moduler à 95 minutter, og det er især beregnet til samfundsfag på A-niveau, stx.

I forløbet behandles kernestoffet politik med fokus på partiadfærd. I forløbet berøres øvrigt kernestof såsom politiske ideologier, skillelinjer og politiske beslutningsprocesser. Forløbet begynder med tre moduler, der rammesætter partiernes rolle i et parlamentarisk demokrati som det danske. Herefter dykker eleverne ned i konkrete eksempler, hvor eleverne skal bruge teori til at forklare, hvorfor partierne agerede, som de gjorde.

 

Planlægning/overvejelser

I forløbet tilegner eleverne sig kernestof om partiadfærd. I forlængelse heraf arbejdes der særligt med følgende faglige mål:

  • Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
  • Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansksproget materiale.
  • Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge.

 

Forløbets opbygning

Introduktion

Modul 1

Indhold: Opbakning til de politiske partier?
Aktiviteter: I første modul af forløbet afholdes et prøvevalg for at afdække, hvordan den aktuelle tilslutning til de politiske partier tager sig ud i klassen. Svarene anonymiseres og udleveres til eleverne, så de kan bruge det til at opøve deres evner til at præsentere talmaterialet i Excel. Eleverne udarbejder fx. et søjlediagram, hvor hvert parti har sin egen søjle. Eleverne fremstiller derefter et todelt lagkagediagram for at afdække, hvilken blok der har flertal i klassen. Efterfølgende vendes blikket mere snævert mod de politiske partier.

Spørg først klassen, om der er nogen, der er medlem af et politisk parti. Tal med eleverne om, hvad et politisk parti er, og hvilken rolle de spiller i det parlamentariske demokrati. Inddrag i den forbindelse den parlamentariske styringskæde. Herefter vises oversigten over partiernes medlemstal fra 1960-2016. Brug oversigtens talmateriale til at repetere opgavegenren “opstil hypoteser”. I denne genre bliver eleverne oftest mødt med formuleringen “opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle givne observationer, som de kommer til udtryk i tabellen/figuren. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse”. Når forklaringerne skal formuleres, så tag såvel udgangspunkt i de gamle partiers faldende medlemstal som de nyere partiers stigende tilslutning.

Modulet rundes af med at læse Tim Knudsens artikel fra 2014 i Kristeligt Dagblad, Derfor bør du være medlem af et parti. Artiklen knytter an til samfundsfagets identitet fra bekendtgørelsens punkt 1.1. Her fremgår det, at faget skal “kvalificere elevernes handlemuligheder”. Artiklen forfægter det synspunkt, at et medlemskab af et politisk parti fortsat er en mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Eleverne skal efterfølgende diskutere, om modulet har givet dem lyst til at melde sig ind i et politisk parti. I den forbindelse skal de komme ind på argumenterne for og imod at være partipolitisk aktiv.

 

Modul 2

Indhold: Partiernes finansiering og den digitale valgkamp

Aktiviteter: Med et faldende medlemstal hos partierne er statsstøtten til dem vokset. Opdel eleverne i grupper, og lad dem læse partistøtteloven for at give dem et indblik i, hvad den økonomiske pris er for det parlamentariske demokrati, og bed herefter eleverne læse Anders Arps artikel fra Altinget d. 25. feb. 2019, Partier tjener flere penge i et ikke-valgår end nogensinde før. I artiklen findes et kurvediagram, der viser partiernes årlige indtægt siden 2001. Hvad skal de politiske partier bruge de mange penge på? Et af svarene er valgkampe og herunder partiernes valgkamp på sociale medier, som i stigende grad gør brug af mikrosegmentering.

“Det kommende danske valg bliver afgjort på nettet og i de sociale medier, hvor bl.a. Facebook-videoer skal skabe et mere personligt billede af de enkelte politikere”. Sådan lyder oplægget til indslaget fra Deadline d. 4. januar 2019.  

Indslaget begynder 10:55 minutter inde i udsendelsen og varer omtrent 20 minutter. Interviewet kan findes på mitCFU. Eleverne ser interviewet med de tre gæster. Følgende tre spørgsmål skal eleverne kunne besvare efter indslaget: (1) Hvad dækker begrebet mikrosegmentering over? (2) Hvordan foregår mikrosegmenteringen på Facebook? (3) Hvilket formål har mikrosegmenteringen? Eleverne præsenterer deres svar til sidemanden. Modulet afsluttes med en plenumdiskussion, hvor eleverne skal svare på, om det er et demokratisk problem, at en stor, international, profitdrevet teknologivirksomhed som Facebook spiller en så betydningsfuld rolle i valgkampen og i partiernes daglige politiske kommunikation.

 

Modul 3

Indhold: Hvordan fungerer det politiske system i Danmark?

Aktiviteter: Modulet repeterer, hvordan folkestyret fungerer i Danmark. Eleverne inddeles i grupper; de får til opgave at udarbejde en screencast. I deres screencast skal de komme ind på følgende forhold: (1) den parlamentariske styringskæde, (2) Folketingets medlemmer (3) regeringsdannelse og negativ parlamentarisme (4) vedtagelse af love. Eleverne skal sørge for at vælge nogle passende illustrationer og billeder, der understøtter deres tale. Eleverne må gerne tage udgangspunkt i den aktuelle parlamentariske situation.  I slutningen af modulet udvælger læreren 1-2 grupper, der får lov at vise deres arbejde for hele klasse.

Modul 1-3 har nu rammesat betingelserne for partiernes virke i Danmark, og det står nu klart, hvad partierne kæmper om, og hvilke midler de har til rådighed. I de resterende moduler introduceres teori, der forklarer partiernes adfærd. Tillige møder eleverne konkrete empiriske cases på partiadfærd, hvor de skal anvende de teoretiske værktøjer.

 

Partiadfærd: Teori og praksis

Modul 4

Indhold: Molins model I

Aktiviteter:  Inden eleverne skal introduceres til Molins model, skal de indføres i, hvad en teori er, hvad den kan bruges til, og hvorfor vi bruger teorier. Her kan et eksempel med regnvejr bruges som en indledende heuristik. Først går vi induktivt til værks. På whiteboardet tegnes en forklaringsmodel med en afhængig variabel samt flere mulige uafhængige variabler. Kasserne med de uafhængige variabler står indledningsvis tomme. I kassen med den afhængige variable skriver du ”læreren er gennemblødt” – eleverne skal nu komme med nogle bud på, hvorfor det er tilfældet, og hvordan man efterfølgende kan teste hypoteserne med empiri. Hvordan indfanger man fx empiri om følgende forklarende hypoteser: ”Det regner/har regnet”, ”vandkamp på lærerværelset”, en anstrengende cykeltur, buksevand, faldet i søen, kørt på arbejde i en cabriolet, brandalarm, går i bad med tøj på”. Dette induktive eksempel er en mulighed for at diskutere forskellen på deduktiv metode og induktiv metode, hvor brugen af Molins model afspejler den deduktive metode.

Herefter arbejder eleverne med Molins model. Eleverne kan f.eks. tage udgangspunkt i Politikbogen s. 99-103 fra Forlaget Columbus. Lad eleverne besvare spørgsmålene til de pågældende sider fra Politikbogen. Svarene skal de præsentere i en PowerPoint. Afsæt 30 minutter til gruppearbejdet. Eleverne skal indlede deres PowerPoint-præsentation med en visning af Molins model; herefter skal de enkelte slides i præsentationen vise modellens enkelte elementer med forslag til operationalisering og empirisk test. Understreg, at de skal undgå teksttunge slides. Ved afslutningen på dagens modul udvælges en heldig gruppe, der får lov at fremvise deres produktion for hele klassen.

 

Modul 5

Indhold: Molins model II: Den parlamentariske faktor versus interessefaktor (ideologi).
Lektie: Vælg tekstuddrag, der introducerer eleverne til liberalisme. Tillige skal eleverne i løbet af timen læse “Maskeringsforbud” af Leny Malacinski fra Weekendavisen d. 3. august 2018.

Aktiviteter: I dag skal Molins model anvendes til at analysere Venstres valg af standpunkt i sagen om maskeringsforbuddet (burkaforbuddet). Med fokus på begrebet ”frihed” skal eleverne i de første 20 minutter af modulet redegøre for, hvad der karakteriserer liberalismens grundtanker om forholdet mellem stat og individ. Dernæst skal eleverne diskutere, om argumenterne henholdsvis for og imod maskeringsforbuddet i Weekendavisen kan karakteriseres som liberale. Øvelsen er skriftlig, og eleverne arbejder individuelt.

Efterfølgende ser eleverne et indslag fra Deadline fra d. 16. november 2018, hvor det debatteres, om maskeringsforbuddet kan forsvares ud fra liberale dogmer. Indslaget kan findes på mitCFU. Indslaget starter ved udsendelsens begyndelse (ved 55 sekunder) og varer 20 minutter. I indslaget bliver liberalismen præsenteret med udgangspunkt i John Locke & John Stuart Mill, og det bliver undersøgt, om maskeringsforbuddet kan udlægges som liberalt. Tillige inkluderer indslaget nogle overvejelser over realpolitiske og parlamentariske grunde til, at maskeringsforbuddet blev foreslået og vedtaget. Modulet afsluttes med en plenumdiskussion, hvor klassen deles op i to halvdele. Den ene halvdel forfægter synspunktet, at maskeringsforbuddet er liberal politik (f.eks. fokus på ligestilling mellem kønnene), mens den anden halvdel forfægter synspunktet om, at borgerens frihed i forhold til staten. Denne øvelse har til hensigt at opøve elevens evne til – på et fagligt grundlag – at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig demokratisk dialog med politiske modstandere.

 

Modul 6

Indhold: Kaare Strøm og Enhedslisten: Hvorfor blev revolutionen nedstemt?

Aktiviteter: Timen indledes med et kort læreroplæg, der præsenterer Kaare Strøms model om partiadfærd. Er der behov for yderligere baggrundsviden til oplægget, kan man med fordel inddrage dele af Asbjørn Skjævelands artikel “Udfordringer i Kaare Strøms teori om partiadfærd” fra Politica, 46. årg. nr. 3, 2014 s. 323-241.

Eleverne læser efterfølgende “Revolutionen nedstemt” af Søren K. Villemoes fra Weekendavisen d. 3. maj 2013. I deres arbejde med artiklen fra Weekendavisen skal eleverne svare på, hvorfor Enhedslistens årsmøde i 2013 endte med, at revolutionen blev nedstemt. Artiklen giver et kendskab til Enhedslisten og til den forandring, som er blevet gennemført i partiet samt en forklaring på, hvorfor denne forandring har fundet sted. Til det sidstnævnte punkt skal eleverne gør brug af Kaare Strøms teori og dermed vise, at de kan anvende den i praksis.

Herefter ser eleverne et indslag fra Deadline, hvor Enhedslistens 25-års jubilæum i Folketinget blev markeret. Indslaget er fra d. 17. september 2019, og det starter ved 14:06. Indslaget kan findes på mitCFU. Eleverne får til opgave at kortlægge, hvordan Enhedslisten har bevæget sig, siden partiet første gang blev valgt ind i Folketinget. Til denne øvelse skal Kaare Strøms model anvendes, og det er hensigten, at eleverne skal kunne spore en bevægelse fra policy-seeking til vote-seeking.

 

Evaluering

Elevernes anvendelse af teori om partiadfærd i forløbets sidste modul er en evaluering af elevernes udbytte af forløbet om partiadfærd. I evalueringen vurderes det, i hvor høj grad eleverne kollektivt og individuelt er i stand til at anvende teori om partiadfærd til at forklare konkrete partiers handlinger og valg af standpunkt.

 

Modul 7

Indhold: Kaare Strøm Liberal Alliance: Hvorfor valgte Liberal Alliance at gå i regering i 2016?
Lektie: Til i dag læser eleverne LA-topminister: Vi skal skrue op for den liberale profil. Anvend Kaare Strøms model, hvorfor LA valgte at gå i regering. De skal tillige svare på, hvilke konsekvenser det fik for partiet.

Aktiviteter: Bed eleverne vurdere, om det var den rigtige beslutning for LA at gå i regering. Til at begrunde denne vurdering skal eleverne først se interviewet med Joachim B. Olsen fra Deadline 9. januar 2018. Indslaget kan findes på mitCFU. Indslaget starter ved udsendelsens begyndelse; den indledes med nogle vurderinger af LA’s bevæggrunde for regeringsdeltagelse. Herefter giver Joachim B. Olsen sit bud på, hvad LA på daværende tidspunkt havde fået ud af at sidde i regering, og hvad regeringsdeltagelsen har kostet Liberal Alliance.

Dernæst ser eleverne interview med Alex Vanopslagh fra Deadline 10. juni 2019. Indslaget kan findes på mitCFU. Indslaget starter 06:52 minutter inde i programmet. Her skal eleverne igen diskutere, om regeringsdeltagelsen var den rigtige beslutning for partiet, hvor vælgeropbakningen til LA efter Folketingsvalget i 2019 var faldet til 2,3 procent af stemmerne fra 7,5 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2015.

Modulet sluttes af med at lytte til elevernes bud på, hvorfor LA gik i regering, og hvorfor regeringsdeltagelsen ikke blev belønnet af vælgerne ved Folketingsvalget 2019. Lyt til elevernes bud, og besvar med formativ handlingsanvisende feedback.

 

Kreditering

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF

Siden er opdateret 13. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.