Ændret verdensorden - ændret handlerum?

I forløbet er kernestoffet international politik med fokus på aktører, magt, sikkerhed konflikter, integration og disintegration. Forløbet afsluttes med moduler omhandlende mål og midler i Danmarks udenrigspolitik samt Danmarks udenrigspolitiske handlerum. Hovedvægten lægges på følgende faglige mål:

• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.

1. Planlægning/overvejelser

Forløbet er beregnet til at opfylde de faglige mål for tilegnelse af det kernestof, der handler om international politik. EU behandles stedmoderligt i forløbet, så et særskilt forløb om EU vil nok være at foretrække.

Flere forskellige grundbøger om IP kan anvendes fx:

Wivel, Anders (2012), Danmark, Europa, Verden – International Politik i d. 21. århundrede. København: Gyldendal

2. Forløbets opbygning

Del 1: Introduktion og IP-teorier

Modul 1

Indhold: Idealisme/liberalisme

Aktiviteter: Kort læreroplæg om Idealisme/Liberalisme. Eleverne ser efterfølgende foredraget global power shifts – TED-talk med Joseph Nye. I studiet af international politik regnes Joseph Nye blandt Idealister; han er desuden ophavsmand til begrebet soft power. Eleverne skal gøre rede for begreberne power transition & power diffusion samt begreberne hard power, soft power & smart power.

Eleverne læser artiklen “Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden” af Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Information d. 21. januar 2017. Eleverne skal i artiklen finde eksempler på, hvordan begrebet soft power bliver operationaliseret og anvendt.

Modul 2

Indhold: Realisme

Aktiviteter: Kort læreroplæg om realisme. Eleverne ser efterfølgende Deadline fra d. 14. april 2018. I studiet er Martin Lidegaard og Ole Wæver til en drøftelse af John J. Mearsheimer i forbindelse med sidstnævntes besøg i Danmark. I studiet af international politik regnes Mearsheimer blandt Realister. Indslaget begynder 09:57, og det kan findes på mitCFU. På baggrund af indslaget i Deadline skal eleverne komme med et fagligt begrundet bud på, om Martin Lidegaard er Idealist eller Realist.

Eleverne læser artiklen “Thukydids fælde” af Flemming Rose fra Weekendavisen d. 26. april 2018. Eleverne skal på baggrund af artiklen diskutere, om USA og Kina er på vej mod en ny kold krig.

Modul 3

Indhold: En sammenligning af de teoretiske retninger inden for international politik.

Aktiviteter: Eleverne forbereder et oplæg, hvor de sammenligner realisme og idealisme. Der udvælges én enkelt gruppe til at fremføre det for klassen.

Eleverne læser de to ledende artikler “Hård magt” og “Blød afmagt” fra Weekendavisen d. 29. november 2013. De to ledende artikler kan inddrages i elevernes oplæg, da de eksemplificerer to forskellige vinkler på staters brug af magtmidler i international politik. På den måde møder eleverne to konkrete eksempler på, hvordan forskellige “teoretiske briller” former opfattelsen af, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i konfliktløsningen.

Del 2: Den amerikanske verdensorden

Modul 4-6 er et projektarbejde, hvor eleverne inddeles i grupper. Deres opgave er tredelt. (1) De skal først lave en redegørelse for den historiske baggrund for den amerikanske verdensorden. (2) De skal dernæst analysere, hvad den amerikanske verdensorden består i. (3) De skal afslutningsvis diskutere, om den amerikanske verdensorden fortsat er gældende. Produktet er en video, hvor de besvarer de tre spørgsmål. Formålet med gruppearbejdet er, at eleverne i fællesskab diskuterer disse spørgsmål, så de bliver trænet i at deltage i en debat med brugen af faglige argumenter.

Eleverne kan frit vælge, hvordan de vil formidle stoffet. De kan vælge en debatform med inddragelse af politikere og eksperter, en nyhedsudsendelse med vært og gæster i studiet eller en helt tredje form. Eleverne kan også vælge at bruge screencast eller anvende et elevoplæg, der foregår ved whiteboardet.

Modul 4

Indhold: Hvad er den amerikanske verdensorden I?

Aktiviteter: Eleverne inddeles i seks grupper, og dernæst tager de hul på projektarbejdet.

Modul 5

Indhold: Hvad er den amerikanske verdensorden II?

Aktiviteter: Grupperne fortsætter gruppearbejdet.

Modul 6

Indhold: Stadig en amerikansk verdensorden?

Aktiviteter: Eleverne færdiggør deres video, så der i sidste halvdel af modulet er tid til en formativ evaluering. Denne evaluering foregår ved, at to grupper sættes sammen, hvor de ser hinandens videoproduktioner. Eleverne giver hinanden konstruktiv og handlingsorienteret feedback, hvor der angives ændringsforslag til videoafleveringerne. På baggrund af den feedback, som grupperne har modtaget, diskuterer de enkelte grupper, hvilke elementer som skal ændres i videoproduktionen. Den færdige video afleveres i det følgende modul.

Modul 7

Indhold: Sikkerhedspolitik i Nordøstasien – USA, Kina og Nordkorea.

Aktiviteter: Videoproduktionen afleveres som afslutningen på projektarbejdet om den amerikanske verdensorden. Dernæst vises dokumentarfilmen “Nordkorea og USA – Hvem blinker først?”. Den kan findes på mitCFU. Eleverne tager noter undervejs, da dokumentarfilmen udgør det historiske bagtæppe for den skriftlige aflevering nedenfor.

I undervisningen præsenteres den næste skriftlige hjemmeopgave. Der er tale om en opgave i notatgenren med udgangspunkt i uddrag af de 5 bilag herunder.

• “Kim og a-bomben” af Asger Røjle Christensen fra Weekendavisen d. 18. august 2017.

• “Rationel galskab” af Niklas Hessel fra Weekendavisen d. 8. september 2017.

• “En forestilling i atomteatret” af Marcus Bernsen fra Weekendavisen d. 8. september 2017.

• “USA giver Nordkorea to et halvt år” af Claus Blok Thomsen fra Politiken d. 15. juli 2018.

• “Hemmelig FN-rapport: Nordkorea bryder løfte” af Claus Blok Thomsen fra Politiken d. 5. august 2018.

Opgaveformuleringen for notatopgaven er som følger:

Du er udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver for den amerikanske præsident Donald Trump. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan USA skal handle i Nordkoreaspørgsmålet. Du er velkommen til at foreslå flere begrundede strategier, men du bør foreslå én, som du mener er at foretrække.

I notatet skal du anvende viden om udenrigspolitiske mål og midler i international politik.

Del 3: Danmark i verden

Modul 8

Indhold: En småstat i den store verden.

Aktiviteter: Kort læreroplæg om aktuel dansk udenrigspolitik. Her er fokus på begrebet handlerum og småstaters muligheder for overlevelse og indflydelse.

Eleverne læser artiklen “Nyt militært fokus på Arktis” af Henrik Breitenbauch fra Weekendavisen d. 5. oktober 2018. Eleverne arbejder individuelt med artiklen, hvor de stiller fem spørgsmål til artiklen. Herefter går eleverne sammen i grupper af fire, hvor de skiftes til at stille spørgsmål og besvare de andre gruppemedlemmers ditto. Med denne fremgangsmåde bliver eleverne trænet i at finde nøglepassager i artiklen, og de opøver en evne til at formulere de spørgsmål, som artiklen underforstået forudsætter.

Modul 9

Indhold: Danmarks handlerum i en ny verdensorden.

Aktiviteter: Eleverne besvarer arbejdsspørgsmål til lektien, som læreren har udarbejdet.

Eleverne ser interview med Kasper Støvring fra Deadline d. 3. oktober 2018, hvor han præsenterer sin nye bog “Gensyn med fremtiden”. Interviewet kan findes på mitCFU. I forbindelse med interviewet skal eleverne diskutere, hvordan det påvirker Danmarks udenrigspolitiske handlerum, når småstaten Danmark skal agere i en verden, der fremadrettet bliver mere multipolær.

Modul 10

Indhold: Danmark som formand for FN’s sikkerhedsråd.

Aktiviteter: Dokumentarfilmen “Diplomacy – The responsibility to protect”. Den kan findes på mitCFU. Filmen illustrerer fint, hvilken indflydelse en småstat kan få igennem internationale institutioner, hvor stormagtsinteresser spiller den toneangivende rolle.

Eleverne forbereder i grupper et oplæg på baggrund af lektien til i dag og dokumentarfilmen “Diplomacy – The responsibility to protect”. En heldig gruppe får lov at fremlægge for resten af klassen.

Modul 11

Indhold: Præsentation af Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-2020.

Aktiviteter: Eleverne læser s. 5-10 i Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020 (enten som lektie eller i starten af modulet). Teksten gennemgås med fokus på begreber som handlerum, småstat, indbindingsstrategi, stormagtsinteresser, værdibaseret udenrigspolitik og interessebaseret udenrigspolitik.

I resten af modulet fortsættes og afsluttes arbejdet med Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-2020 . Eleverne opdeles i fem grupper. Gruppe 1 læser s. 11-14 (Sikkerhed), gruppe 2 læser s. 15-17 (Europa – et stærkt, slankt og effektivt EU), gruppe 3 læser s. 18-20 (Flygtninge, migration udvikling), gruppe 4 læser s. 21-24 (Økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber og den nye digitale verdensorden) og gruppe 5 læser s. 25-27 (Arktis).

De enkelte grupper udarbejder en kort præsentation af deres respektive del af Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-2020. Efterfølgende fordeles eleverne i matrixgrupper, så grupperne kommer til at bestå af en repræsentant fra hver af rapportens fem dele, som eleverne har arbejdet med i modulet. Eleverne i grupperne skiftes nu til at holde oplæg for hinanden, så de på den måde får et kendskab til hele strategiens indhold.

Modul 12

Indhold: Debat med tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen på DIIS.

Aktiviteter: Eleverne afleverer i dag den skriftlige hjemmeopgave, som blev stillet i modul 7. Dernæst ser eleverne den første time af debat med udenrigsministeren på DIIS, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen fremlægger og diskuterer Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi for 2019-2020. I debatten berører udenrigsministeren blandt andet, hvordan den ændrede verdensorden påvirker Danmarks handlerum.

Eleverne forbereder de spørgsmål til Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi, som de gerne ville have stillet til udenrigsministeren, hvis de havde været til stede ved arrangementet. Herved får de lejlighed til at sætte deres faglighed i spil gennem konkrete spørgsmål til dansk udenrigspolitik.

3. Evaluering

Efter afslutningen på forløbet udleveres forløbsplanen til eleverne. Bed eleverne læse de faglige mål for forløbet. Dernæst skal eleverne i grupper af to til tre personer identificere, hvilke dele af forløbet der gør dem i stand til at opfylde hvilke faglige mål. Grupperne udarbejder en skriftlig refleksion, hvor de argumenterer for, hvordan udvalgte moduler, tekster og øvelser gav dem evnerne til at opfylde de pågældende faglige mål.

Kreditering

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF