Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten - maj 2019

Nyhedsbrev til samfundsfag fra fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen.

Reformen betyder helt nye læreplaner og vejledninger for SRP (stx) og SOP (hhx og htx). Det kan stærkt anbefales grundigt at læse relevante læreplaner fra maj 2017 og tilhørende vejledninger fra maj 2019. Vejledningerne giver svar på mange spørgsmål, man kan have til de nye læreplaner! Der er ikke sket de store ændringer for SSO og EP (hf).

Hvis du efter at have læst den relevante læreplan og vejledning har generelle spørgsmål til SRP mm., kan du skrive til fagkonsulenterne i SRP (Anne Bisgaard Vase og Mimi Olsen), SOP (Mette Lyng for hhx og Anders Kristensen for htx) eller SSO og EP (Christian Vollmond). Hvis du har spørgsmål specifikt til samfundsfags rolle i SRP mm., kan du skrive til mig.

Nedenfor er citater i kursiv fra læreplanerne og citater med almindelig skrift fra vejledningerne.

Samfundsfag A, B og C kan indgå i SRP og SOP

SRP (stx): ”Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag et er studieretningsfag".”Hvis et af fagene opfylder begge disse krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag.”

Det betyder, at samfundsfag C kan være det ene SRP-fag på en naturvidenskabelig, sproglig eller kunstnerisk studieretning, hvis det andet fag er et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau som fx biologi A, spansk A eller musik A. Hvis samfundsfag A er det ene fag, kan et hvilket som helst andet fag, som eleven har, være det andet fag.

SOP (hhx og htx): I SOP indgår ”to af elevens fag, hvoraf mindst ét skal være på A-niveau og mindst ét skal være et studieretningsfag”.

Hvis et af fagene opfylder begge disse krav, kan eleven frit vælge mellem alle fag på A-, B- og C-niveau til det andet fag. Det betyder, at samfundsfag på B- og C-niveau på hhx og htx kan indgå som studieretningsfag, hvis det andet fag er et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau som fx international økonomi A, virksomhedsøkonomi A, afsætning A, matematik A, teknologi A, bioteknologi A eller kommunikation og it A.

Basal videnskabsteori og faglig metode (SRP)

Der skal løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer.”

I arbejdet med basal videnskabsteori lærer eleverne på grundlæggende niveau at reflektere over, hvordan forskellige fag og hovedområder arbejder, således at fagene og de anvendte metoder betragtes i et mere overordnet perspektiv. Arbejdet med basal videnskabsteori kan fx dreje sig om, hvordan metoder er udtryk for hovedområders videnskabelige tilgange, hvilke typer af viden der opnås med forskellige metoder, eller hvordan det enkelte fag arbejder i sammenligning med andre fag. Arbejdet med basal videnskabsteori kan desuden indeholde grundlæggende overvejelser om videnskabsetik og videnskabelige idealer, som er fælles for alle fag, fx objektivitet og uafhængighed.

Faglig metode er tæt knyttet til de enkelte fag, som alle er omfattet af et fagligt mål om, al eleverne skal demonstrerer viden om fagets identitet og metoder. Set i forhold til de tre hovedområder og på et generaliseret niveau kan faglig metode beskrives således: …

Samfundsvidenskabelige fags metoder: Består af kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer en empirisk forankring om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. …”

Det ses, at i SRP-vejledningen nævnes samfundsfags tre metoder, fagets empiriske forankring og at basal videnskabsteori kan bestå i overvejelser om, ”hvilke typer af viden der opnås med forskellige metoder”. Fx kan kvalitativ metode opfattes som udtryk for en hermeneutisk metode, som kan generere intentionelle forklaringer, mens kvantitativ metode kan ses som udtryk for en hypotetisk-deduktiv metode, som kan føre til kausale forklaringer. Komparativ metode indeholder en systematisk sammenligning af kvantitative eller kvalitative data, som kan føre til kausale eller intentionelle forklaringer. Læs mere om fagets metoder i vejledningen til samfundsfag.

Opgaveformulering med samfundsfag

Et af de faglige mål for SRP på stx og SOP på hhx er at ”beherske relevante faglige mål i indgående fag…”. I SOP på htx er det formuleret som at kunne ”kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen”. I de faglige mål i samfundsfag er anvendelse af teori/begreber og samspil mellem teori og empiri helt afgørende. Kravene til anvendelse af teori/begreber afhænger af, om det er på A-, B- eller C-niveau. Det fremgår desuden af de faglige mål i samfundsfag, at samfundsfag genstandsområde er aktuelle samfundsforhold. Det har som hidtil følgende konsekvenser for opgaveformuleringer med samfundsfag:

  • Anvendelse af teori/begreber.

    Skriv eksplicitte krav om anvendelse af sociologiske, økonomiske og/eller politologiske teorier/begreber til besvarelse af opgaven.
  • Samspil mellem teori/begreber og samfundsfaglig empiri.

    I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et krav om samspil mellem teori og empiri. Skriv derfor eksplicitte krav om samspil mellem teori/begreber og samfundsfaglig empiri (kvantitative og/eller kvalitative data). Når det andet fag er dansk, sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der typisk være et samspil mellem fiktion, teori og empiri. Fiktion kan dog ikke udgøre det for at være samfundsfaglig empiri, og der skal indgå et krav om inddragelse af samfundsfaglig empiri i form af kvalitative og/eller kvantitative data.
  • Inddrag aktuelle samfundsforhold.

    Undersøges en historisk periode, så skriv krav om anvendelse teori/begreber og skriv så vidt muligt krav typisk i diskussionen om inddragelse af/perspektivering til aktuelle samfundsforhold.

Problemformulering, problemstilling og opgaveformulering

SRP på stx og SOP på htx: ”Forud for projektperioden vælger eleven i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. På baggrund heraf udarbejder eleven under vejledning en problemformulering for projektet. Problemformuleringen skal i kort form afgrænse den faglige problemstilling for projektet ved at angive, hvad der skal undersøges og analyseres, samt angive hvilke materialer og faglige metoder, som eleven forventer at inddrage i undersøgelsen og analysen. Eleven afleverer til vejleder(ne) en problemformulering. Vejleder(ne) udformer på baggrund af elevens problemformulering den endelige opgaveformulering, der udleveres ved projektperiodens begyndelse.” (citeret fra SRP). Der er lignende formuleringer for SOP på htx med undtagelse af, at der står ”vejledere” i flertal, da der altid indgår to fag.

”Før perioden for udarbejdelse af studieretningsprojektet skal eleven udarbejde en problemformulering for studieretningsprojektet. Problemformuleringen skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive: 1) hvad der skal undersøges og analyseres, 2) hvilke materialer, der tænkes inddraget, 3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet. Det kan være en god ide, at problemformuleringen indeholder et overordnet spørgsmål og et antal underspørgsmål.” (citeret fra SRP). Der er lignende formuleringer for SOP på htx, hvor der tales om ”hovedproblemet” og ”underspørgsmål”.

Det ses, at i SRP og SOP på htx er en faglig problemstilling udgangspunktet for elevens problemformulering. Til mundtlig prøve i samfundsfag med 24 timers forberedelse anvendes ordet ”problemstillinger” som de underordnede spørgsmål i elevens problemformulering. Man kan undgå forvirring hos eleverne ved konsekvent at sige, at en problemformulering består af ”et overordnet spørgsmål og et antal underspørgsmål”. Det er formuleret ovenfor for SRP og SOP på htx og det gælder for en problemformulering til en prøve med 24 timers forberedelse i samfundsfag.

På SOP på hhx står der ”problemformulering” og ”opgaveformulering” som ovenfor, men der nævnes ikke en problemstilling som udgangspunkt for problemformuleringen.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden opfylder de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

I forlængelse heraf er der en række specifikke bedømmelseskriterier for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve. ”Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, som omfatter den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination.” Læs nærmere om bedømmelsen i relevant læreplan og vejledning.

FIP-kurser i 2019-20

Det bliver spændende at se, hvordan SRP og SOP udfolder sig under de nye former. Jeg forventer, at det vil indgå i erfaringsudvekslingen på FIP-kurserne for stx/hf og hhx/htx i 2020. Jeg vender tilbage til, hvad FIP-kurserne kommer til at indeholde.

  • Produktudvikling (htx): Torsdag den 28. november 2019
  • Stx/hf (øst): Onsdag den 11. marts 2020
  • Stx/hf (vest): Torsdag den 12. marts 2020
  • Hhx og htx: Onsdag den 18. marts 2020
  • KS (øst): Onsdag den 1. april 2020
  • KS (vest): Torsdag den 2. april 2020
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.