Nyt fra fagkonsulenten i samfundsfag - februar/marts 2021 - Samfundsfag - STX

Det første halve år af mit virke som fagkonsulent har været præget af COVID-19 og de deraf følgende konsekvenser for og tilpasninger af den daglige undervisning og afsluttende eksamen. Desuden har pandemien også haft konsekvenser for mit første møde med jer i min nye rolle som fagkonsulent. Det virtuelle format til såvel FIP som diverse andre arrangementer, som jeg har deltaget i de forgange måneder, har sine klare begrænsninger, særligt i forhold til dialogen om faget og den faglige og didaktiske udvikling, og det er den del af jobbet, som jeg har glædet mig mest til. Jeg ser derfor uendelig meget frem til at vi kan mødes under mere normale omstændigheder, men indtil da knokler vi alle sammen ufortrødent videre i hver vores lille corona-boble.

Dette nyhedsbrev indeholder lidt om udfordringer ved og ideer til virtuel undervisning, den forestående eksamenstermin, opmærksomhedspunkter i forbindelse med SRP-vejledning og opgaveformulering, opsamling på FIP for STX/HF samt lidt om fagligt og didaktiske udviklingsarbejde.

COVID 19 – den virtuelle fjernundervisning og forestående eksamenstilpasninger.

De lejlighedsvise lokale nedlukninger i efteråret og den langvarige nationale nedlukning, som vi pt. er underlagt og den deraf følgende virtuelle fjernundervisning, giver didaktiske og faglige udfordringer for underviserne og kan resultere i motivations- og læringsmæssige udfordringer for eleverne.

Helt centrale opmærksomhedspunkter er i den forbindelse at forsøge at indtænke alternative læringsaktiviteter, gerne med fokus det relationelle og bevægelsesorienterede. Det vil helt sikkert være kærkomne afbræk fra en noget ensom og stillesiddende gymnasietilværelse for eleverne bag skærmen. Jeg kan heldigvis se, at der udveksles ideer til læringsaktiviteter, der kan bryde den stillesiddende monotoni. Eksempelvis bruger mange af jer podcasts (eksempelvis nyhedspodcast fra Altinget Ajour, DR’s Genstart eller P1’s Orienteringen eller mere teoretisk orienterede podcast som Econroots om de økonomiske teorier eller Djøfcast om statskundskabens klassikere) og lader eleverne gå ture med lyd i ørene. Andre lader eleverne gå en tur i nærområdet på jagt efter empirisk dokumentation for eksempelvis velfærdsstaten eksistens eller udfordringer eller diskussionsopgaver, hvor der samtales med en klassekammerat. De alternative læringsaktiviteter kan også tage form af ’gamification’ af undervisningen, altså det at anvende spilelementer. Et helt konkret eksempel er at lave spilleplader med faglige spørgsmål, bevægelsesopgaver og opgaver, der kombinere det faglige med enten det bevægelsesorienterede eller det relationelle. Uanset hvordan vi hver især forsøger at gentænke og omforme de mere traditionelle læringsaktiviteter fra det fysiske undervisningsrum til det virtuelle format, så kan nedenstående principper være gavnlige at holde sig for øje.

Brug hinanden (og eleverne)
Anvend generiske læringsaktiviteter, der kan genbruges og tilpasses forskelligt fagligt indhold
Fokus på relationelle og bevægelsesorienterede læringsaktiviteter
Keep it simple!

Selv om man følger de ovenstående principper og bruger hinanden, inddrager eleverne og forsøger at holde det forholdsvist simpelt, så er der ingen tvivl om, at det kræver sin underviser at holde modet oppe, både hos sig selv og eleverne. I sådanne situationer bliver den kollegiale dimension endnu vigtigere, både i form af udveksling af ideer mens også bare moralsk opbakning. Jeg følger derfor med glæde med i den faglige dialog og sparring, der bl.a. foregår i FALS’s facebookgruppe.

Der er i skrivende stund indgået en politisk aftale, som betyder, at alle 1.g’ere og 2.g’ere skal til én (mundtlig) eksamen, mens 3.g’erne skal til 4 eksamener, hvoraf den ene er skriftlig dansk (A), den anden er mundtlig forsvar af SRP/SOP, og de sidste to er mundtlige eksamen i studieretningsfag eller fag på A-niveau.

For 2. hf er det ligeledes 4 eksamener, hvoraf den ene er skriftlig dansk og de øvrige tre er mundtlige, og for hf-enkeltfag er det op til 4 eksamener.

Den politiske aftale er i skrivende stund (15. februar 2021) endnu ikke udmøntet i specifikke retningslinjer, så planen for sommereksamen er ikke endelig fastlagt. Dog er sikkert, at der ikke bliver en ordinær skriftlig eksamen for samfundsfag A i år, en eksamen som der ellers plejer at være 10.-11.000 elever oppe til. Til gengæld ser det ud til, at den mundtlige eksamen på såvel samfundsfag C og samfundsfag A kommer i spil i højere grad end vanligt. For både STX, HTX og HHX gælder det, at alle eleverne i 1.g skal til en mundtlig eksamen, og her gælder det, at mere end 80% på HHX og HTX afslutter samfundsfag c, mens det gør sig gældende for ca. 50% af eleverne på STX. Desuden er der typisk max 2-3 fag, der afsluttes efter 1.g, så der er en pæn sandsynlighed for en hel del samfundsfag c eksamener. For 3.g på STX betyder den politiske aftale, at eleverne skal til 2 mundtlige eksamener, som kan være studieretningsfag eller fag på A-niveau. Konsekvensen, for de mere af 40% af STX-eleverne, der har samfundsfag A som studieretningsfag, er, at der vil være udtræk af 2 eksamener mellem typisk 4-5 mulige fag og dermed også pæn chance for mundtlig eksamen i samfundsfag A.

Alt dette betyder således, at der er stor sandsynlighed for en god sjat mundtlig eksamen på særligt C-niveau og A-niveau. Det er jo en uvant situation uden en kommende skriftlig eksamen og med udsigten til mere mundtlig eksamen end vanligt, og det bliver spændende – og måske i nogle tilfælde også udfordrende. Det betyder formentlig, at samfundsfagslærerne rundt om på skolerne kan få en del at se til i forbindelse med den kommende eksamensperiode, og jeg vil anbefale at faggrupperne rundt omkring på skolerne allerede nu begynder at samarbejde om at samle materiale og udarbejde skitser til eksamensspørgsmål.

Der er ved den mundtlige eksamen i højere grad end for den skriftlige mulighed for at tage højde for eventuelle lokale faglige efterslæb, idet der kan laves færre (eller ingen) eksamensspørgsmål i forløb gennemført under den virtuelle undervisning under hensyntagen til at de samlede eksamensspørgsmål i al væsentlighed dækker de faglige mål og kernestoffet. Desuden anbefales det, at man i undervisningsbeskrivelsen angiver hvilke forløb, der er gennemført under virtuel undervisning og/eller nødundervisning.

Samfundsfag i SRP

Som nævnt i sidste nyhedsbrev, så er samfundsfag et populært valg til SRP og vælges typisk af ca. 1/3 af årgangen. Det er naturligvis glædeligt, og samfundsfag fungerer godt sammen med de fleste fag. Adspurgt på FIP tilkendegav de kolleger, der deltog i workshop om SRP da også, at de har gode erfaringer med mange fag, herunder dansk, engelsk, historie og biologi men også i det hele taget generelt gode erfaringer.

Der var desuden enighed om at den gode SRP-oplevelse (set fra et lærerperspektiv) er karakteriseret ved faglig fordybelse, velforberedte elever og gode opgaveformuleringer.

Hvad karakteriserer den gode SRP-oplevelse?

Som lærere har vi et særligt ansvar for at sikre, at eleverne har mulighed for faglig fordybelse ved at guide dem i vejledningsprocessen samt udarbejde en god opgaveformulering med afsæt i elevens problemformulering, mens det naturligvis er elevens opgave at være velforberedt og tage ejerskab for processen. Det er dog i sidste ende os, der er de faglige garanter. Derfor er det også i vejledningsprocessen med eleven og opgaveformuleringen med kollegaen vigtigt at være opmærksom på at sikre, at eleverne i deres projekt får mulighed for at leve op til de samfundsfaglige krav til SRP:

Anvendelse af samfundsfaglige redskaber: begreber og teori(er)
Anvendelse af samfundsfaglig empiri
Aktualitet: som minimum perspektivering til nutiden

Arbejdet med vejledning er i skrivende godt i gang rundt om på skolerne, og som med alt mulig andet, så er det en god idé at bruge hinanden. Lav eventuelt en aftale med en fagkollega om at sparre om de specifikke opgaveformuleringer.

Opsamling på FIP og materialer

Der blev afholdt virtuelt FIP for samfundsfag på STX og HF d. 4. februar 2021. Den virtuelle form havde naturligvis sine begrænsninger særligt for dialogen, debatten og den uformelle samtale, men jeg satser på, at vi tager revanche til næste års FIP. Til gengæld var der indspark om komparative metoder, SRP, skriftlig eksamen, nyt grundforløb på samfundsfag c, professionsretning på samfundsfag b på HF, aktiviteter til at fremme elevernes aktualitetsviden samt motivation og klasserumsledelse. Indsparkene kom både fra oplægsholdere men også fra deltagerne på kurset. Oplægsholderes materialer lægges på EMUen inden for nærmeste fremtid, men de samlede materialer fra både kursusdeltagere og oplægsholdere kan findes via dette kortlink, og der er masser af interessant materiale at lade sig inspirere af.

Opsamling på udviklingsarbejde: empirisk viden og aktualitet i samfundsfag

Workshoppen på FIP, som præsenterede diverse tiltag og aktiviteter med det formål at understøtte og stimulere elevernes evne til at være velorienterede og dermed styrke deres aktualitetsviden, er det foreløbige resultat af et udviklingsarbejde, som 5 engagerede kolleger har deltaget i sammen med mig i løbet af efteråret. Resultatet af det udviklingsarbejde har også resulteret i et inspirationskatalog ’Mediedannelse –opskrifter til varieret indlæring af empirisk viden’ og kan findes på dette kortlink.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til dem.

Nedim Dzeko, Aarhus Gymnasium (HTX)
Mette Schack Karlsen, Holstebro Gymnasium og HF (STX/HF)
Nikolaj Jacobsen Løth, Viden Djurs (HHX/HTX)
Thomas Skotting, Marseliborg Gymnasium (STX)
Johanne Littrup, Gentofte Studenterkursus (HF/2årigSTX)

Og jeg vil i forlængelse heraf gentage min opfordring fra FIP til jer alle om at skrive en mail til mig, hvis I skulle have lyst til at deltage i det faglige og didaktiske udviklingsarbejde, som kommer til at pågå i næste skoleår. Det ene område er en fortsættelse af arbejdet med at kvalificere elevernes aktuelle empiriske viden med fokus på at være med til at danne engagerede og kritiske medborgere og mediebrugere, og her er brug for kolleger fra alle uddannelsesretninger og på alle faglige niveauer. Det andet indsatsområde er samfundsfag i det professionsrettede perspektiv (og virkelighedsnære) perspektiv. Dette indsatsområde tager sit afsæt i b-niveauet på HF og har fokus på konkret forankring af faglige problemstillinger, men indsatsområdet er også relevant på andre faglige niveauer og skoleformer, idet det også kan handle om samarbejde med eksterne eller en mere generel problemorienteret tilgang til undervisningen. Den sidste indsatsområde handler om den skriftlige eksamen a-niveau, og her vil særligt opgavekommissionen spille en central rolle, men også her er kollegiale input velkomne.