Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten - august 2019

Nyhedsbrev til samfundsfag fra fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen.

FIP-kurser i 2019-20

  • Produktudvikling (htx): Torsdag den 28. november 2019 på Syddansk Erhvervsskole, Odense
  • Stx/hf (øst): Onsdag den 11. marts 2020 på Københavns Åbne Gymnasium.
  • Stx/hf (vest): Torsdag den 12. marts 2020 på Fredericia Gymnasium.
  • Hhx og htx: Onsdag den 18. marts 2020 på Syddansk Erhvervsskole, Odense
  • KS (øst): Onsdag den 1. april 2020 på Gefion Gymnasium
  • KS (vest): Torsdag den 2. april 2020 på Viby Gymnasium

Jeg er ved at planlægge FIP-kurserne i samfundsfag på stx/hf og hhx/htx og forventer, at følgende punkter vil indgå:

  • Klimapolitik - Hvordan kan regeringen opfylde sin klimamål og kan det ske uden at skabe større ulighed?
    • 11. marts: Oplæg ved professor Peter Birch Sørensen.
    • 12. og 18. marts: Oplægsholder er ikke fundet i skrivende stund.
  • Skriftlig prøve - Opsummering af vejledende opgavesæt 1 og 2 med henblik på skriftlig prøve.
  • SRP, SSO og SOP - Erfaringsudveksling om hvordan samfundsfag indgår i SRP (stx), SSO (hf) eller SOP (htx og hhx).
  • Komparativ metode - Workshop ved Peter Brøndum eller Per Henriksen, som deltager i et udviklingsarbejde om emnet.
  • Kvantitativ metode - Workshop ved Bent Fischer-Nielsen.
  • Innovative kompetencer - Oplæg og erfaringsudveksling.

Skriftlig prøve i 2019

Der blev i 2019 stillet to opgavesæt til de skriftlige prøver i samfundsfag med følgende titler og delopgaver:

”En anden verden” (23-05-2019): A. International samarbejde B. Det økonomiske forhold mellem USA og Kina. C. Den sociale arv i Danmark

”Integration” (27-05-2019): A. Dansk udlændinge- og integrationspolitik. B. EU’s migrationspolitik C. Integration og velfærd.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Prøven var en digitalt stillet prøve uden adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel. At prøven var digitalt stillet betyder, at tabeller, der skal regnes på foreligger i regneark, og at der kan forekomme videoklip som bilagsmateriale.

Karakterfordeling for skriftlig prøve i 2018 og 2019

Karakter

-3

00

02

4

7

10

12

I alt

Gennemsnit

Frekvenser 2018

0,3

2,9

11,9

26,3

32,9

20,9

4,8

100

6,3

Frekvenser 2019

0,2

2,8

10,8

25,5

33,5

22,7

4,7

100

6,4

Karaktergennemsnit 2014-2019:

  • 2014: 6,3
  • 2015: 6,3
  • 2016: 6,4
  • 2017: 6,3
  • 2018: 6,3
  • 2019: 6,4

Karaktergennemsnit og frekvenser i 2019 er på niveau med tidligere år. Der er en meget stor spredning i karaktergennemsnit mellem skolerne. Censorernes vurdering af sættene var som helhed særdeleles positiv: Opgaveformuleringerne var klare og forståelige for eleverne, og opgaverne gav gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen og for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål.

Der blev blandt kolleger og censorer stillet spørgsmål til, hvorfor der i opgave 1b i En anden verden ikke var medtaget ligninger i et punktdiagram, hvor der var indtegnet en tendenslinje. Spørgsmålet lød: ”Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem gini-koefficienten og chanceuligheden i udvalget lande? Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.” Baggrunden for ikke at medtage ligningerne for linjen og for R^2 var, at der i forvejen var en lineær regression inkl. ligninger i delopgave C i sættet den 23. maj, mens der i sættet den 27. maj ikke var nogen lineær regression. Der var på den begrænsede plads i delopgaven 1b rigeligt at skrive om mht. landenes tre velfærdsmodeller, deres placering i diagrammet, og hvad det betød for deres gini-koeffecient og chanceulighed.

Censorerne var særdeles tilfredse med de udarbejdede bedømmelsesvejledninger, som bidrager til at sikre en national standard i bedømmelsen.

Bedømmelsesvejledninger, opgaver og vejledende opgavesæt

  • Bedømmelsesvejledninger til de to sæt er som sædvanlig sendt ud til alle skoler/rektorer i august med besked om at sende dem videre til kollegerne med samfundsfag. Vejledningerne må efter lærerønske ikke ligge tilgængelig på nettet.
  • Selve opgaverne kan hentes ned fra Materialeplatformen som en zippet fil, der også indeholder en printversion af opgaven.
  • På Materialeplatformen finder du også under 2019 Vejledende opgavesæt 1 og 2 med tilhørende Lærerens hæfte.

Bent Fischer-Nielsen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.