Innovation i samfundsfag – fra problem til løsning

Ministeriets vejledninger om innovation

• Elevernes innovative kompetencer - Vejledning til lov om bekendtgørelse 

• Innovation i studieretningsprojektet - Supplerende vejledning til studieretningsprojektet, stx – oktober 2019

Innovation i samfundsfag

Af bekendtgørelsen for samfundsfag A-niveau fremgår det flere steder, at eleverne i faget skal opøve og anvende innovative færdigheder. I formålsparagraffen står der, at “elevernes innovative kompetencer skal fremmes, således at eleverne med brug af faget lærer at tænke løsningsorienteret i forhold til virkelighedsnære samfundsmæssige problemer ”; i paragraffen om arbejdsformer fremgår det, “at eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger samt udvikle og diskutere innovative løsningsforslag med brug af fagets viden og metoder”. Hvordan honorerer man kravene i bekendtgørelsen om innovation? I denne artikel præsenteres et praksisorienteret bud på, hvordan et forløb kan tilrettelægges, hvor elevernes arbejde munder ud i et løsningsorienteret, innovativt produkt med fokus på faglighed og formidling.
Arbejdsprocessen er opdelt i tre faser: før, under og efter. De konkrete eksempler kommer fra et forløb om EU og Brexit.

Før: kernestof, teori og metode

I denne fase ligger fokus på kernefaglighed, teori og metode. Her arbejder eleverne med EU som tema: EU’s historie og politiske institutioner samt Brexit. Med denne tilgang honoreres kravet om, at “eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger”. I mødet med EU som tema bliver eleverne opmærksomme på EU-stoffets kompleksitet, og de får en forståelse for, hvorfor mange mennesker har svært ved at forstå og deltage i debatten om EU’s opgaver og udfordringer samt EU’s fremtid. Problemet, som eleverne skal finde en innovativ løsning på, er altså, at manglende indsigt i EU-samarbejdet er et problem for den demokratiske deltagelse. 

I arbejdet med kernestoffet samt emnefeltets teorier og metoder er eleverne måske blevet opmærksomme på et konkret udsnit af EU-samarbejdet, hvor det er særligt vanskeligt at formidle indholdet til udenforstående. På den måde aktiveres elevernes egen erfaringshorisont i indkredsningen af problemet, som eleverne skal finde en innovativ løsning på. 

Under: Innovativ formidling tager form

I EU-forløbet arbejder eleverne med at løse omtalte formidlingsudfordring for en nærmere defineret målgruppe. 

Der kan arbejdes med digitale produkter som korte videoer eller analoge produkter fx i form af brochurer eller plakater. Eleverne kan fx arbejde med folkeskolens udskolingstrin som målgruppe. I denne fase bliver alle elever bedt om at gøre deres antagelser om målgruppens viden om EU eksplicitte. Derved kan eleverne se, hvordan formidlingsudfordringen skal løses og på hvilket niveau. 

De innovative ideer opstår ofte i mødet mellem skaber og bruger, og ideelt set kan eleverne kunne inddrage slutbrugerne i udviklingsfasen. Nogle elever har måske mulighed for at afprøve deres produkt på yngre søskende, mens andre eventuelt kan teste deres formidlingsmæssige greb på familie og venner.

Når den innovative løsning foreligger, fortsætter arbejdet. I den sidste fase høstes nemlig erfaringerne fra målgruppens møde med det innovative formidlingsprodukt, og derved dannes der grobund for nye indsigter, som måske kan integreres i fremadrettede løsninger. 

Efter: Er problemet løst, og hvad har vi lært?

I den afsluttende fase fokuserer eleverne på, om de løste den opgave, de havde sat sig for. Først laver de en summativ evaluering, hvor de kritisk evaluerer, om deres innovative løsning afhjalp problemet. Og som beskrevet ovenfor vil det helt ideelt, hvis slutbrugerne kan inddrages i en sådan evaluering. Alternativt kan peer feedback på holdet eller fra familie og/eller venner anvendes.
Da et af principperne for udarbejdelsen af innovative løsninger er det vedblivende forsøg på at integrere gode og dårlige erfaringer i næste forsøg, laver eleverne en formativ evaluering. På den måde kan de omsætte erfaringerne fra den første runde til handlingsanvisende instruktioner for et nyt og forbedret formidlingsprodukt.

Arbejdet med innovation i samfundsfag er også relevant for studieretningsprojektet. Hvis eleven fx vælger at arbejde med udarbejdelsen af innovative løsninger i sit studieretningsprojekt, skal eleven heri også demonstrere en evne til at “udvikle og vurdere” sit eget innovative produkt. En forudsætning for opfyldelsen af dette mål er, at eleven i løbet af sin gymnasietid har stiftet bekendtskab med innovation og arbejdet systematisk med udarbejdelse af løsninger og evaluering heraf. Med den kontinuerlige inddragelse af innovation i undervisningen udstyres eleven med flere redskaber, som peger i retningen af et studieretningsprojekt med innovative elementer.

Kreditering

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF