Eksempler på innovation i samfundsfag

Eksemplerne er udvalgt med henblik på at kunne anvendes i den daglige undervisning og med fokus på, hvordan faget kan bidrage til at styrke elevernes innovative kompetencer. Af denne grund er innovationsforståelsen således løsrevet fra særlige innovative processer. For en mere generel diskussion af innovationsdidaktik i gymnasiet henvises til ”Model for arbejdet med innovation i STX og HF”. Beskrivelserne ligger også på Fondens hjemmeside.

Udgangspunktet for beskrivelserne er fagets formål, indhold, metoder og arbejdsformer og det eksemplificeres hvordan man ved at accentuere bestemte stofområder og styrke bestemte arbejdsformer og didaktiske principper i en faglig kontekst, kan understøtte træning af innovative kompetencer i henhold til BUVM´s vejledning om ”Elevernes innovative kompetencer”. Desuden trækkes der tråde til entreprenørskabstaksonomien indenfor dimensionerne handling, omverdensforståelse, kreativitet og personlig indstilling, Jf. NQF 4 for de gymnasiale uddannelser, Taksonomi for Entreprenørskabsuddannelse, s. 17

På EMU´en ligger der også rammebeskrivelser udarbejdet for andre fag. Da fagene er forskellige, er hver fagbeskrivelse således unik. Ligeledes er de indlejrede innovative kompetencer forskellige for fag til fag. Det er således intentionen, at summen af fagenes arbejde med de innovative kompetencer samlet medfører, at eleverne øger deres innovative kompetencer og dermed på en fagligt kvalificeret måde kan indgå i innovative processer i henhold til vejledningen.

Tak til en lang række gymnasielærere, fagkonsulenter og kolleger som har bidraget med tanker, forestillinger, refleksioner og erfaringer. Som læser af denne publikation håber vi ligeledes at du vil sende dine kommentarer og perspektiver, som evt. kan indarbejdes i senere udgaver.

Innovation i samfundsfag

Generelle og didaktiske betragtninger

I læreplanerne for samfundsfag A og B er elevernes innovative kompetencer udtrykt i det første overordnede faglige mål om, at eleverne skal kunne: ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

I de tilhørende vejledninger er det udfoldet sådan: ”Eleverne lærer at undersøge og diskutere foreliggende løsninger på virkelighedsnære problemstillinger og anvender dette som afsæt til selv at udarbejde og diskutere egne løsningsforslag. Eleverne er aktive med at udvikle nye løsninger fx i forhold til udfordringer i håndtering af et bestemt politikområde i elevernes kommune som fx ældreområdet, socialpolitik, daginstitutioner, fritidsområdet eller teknik- og miljøområdet. Dette giver gode muligheder for udadrettede aktiviteter og metodiske undersøgelser. På den måde forenes den abstrakte, teoretiske tilgang med en konkret og virkelighedsnær tilgang. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde med autentiske udfordringer, men også fiktive cases kan anvendes i det indledende arbejde med træning af elevernes innovative kompetencer.”

Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM’s) vejledning om innovative kompetencer indeholder tre delkompetencer: Undersøge et problem, udarbejde innovativt løsningsforslag og vurdering af løsningsforslag. De tre delkompetencer er indeholdt i ovennævnte faglige mål i samfundsfag om at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere egne løsninger, som forudsætter, at eleverne har udarbejdet løsningsforslag.

Generelt lægger de innovative kompetencer sig tæt op af ovennævnte faglige mål og det kernefaglige arbejde i samfundsfag i forbindelse med undersøgelse og diskussion af problemstillinger. I ”Innovationsdidaktik i samfundsfag” er gennemgået, hvordan man ud fra en række faglige mål kan arbejde med innovation. Materialet er skrevet ud fra læreplanen efter gammel ordning, men man kan sagtens få god inspiration til undervisning med innovation ud fra den nye læreplan, da en del af indholdet i de faglige mål i gammel læreplan ligner de faglige mål i den ny læreplan. Der er mange eksempler på, hvordan man i små og store forløb kan inddrage innovation, og der er gennemgået forskellige redskaber, der er anvendelige i samfundsfag.  

I BUVM’s vejledning om innovative kompetencer fremgår følgende om undersøgelse af problemer (med relevans for samfundsfag): ”Eleverne undersøger og afgrænser et fagligt, alment eller konkret/autentisk problem ved hjælp af faglig viden og faglige metoder.

Et fagligt problem kan være en problemstilling knyttet til bestemte områder i et fag som fx en problemstilling knyttet til formidling af fagligt stof til bestemte målgrupper… Et alment problem kan være et epokalt nøgleproblem som klima, sundhed eller demokrati. Et konkret/autentisk problem i en lokal kontekst kan være … unges lave valgdeltagelse i en kommune. Under alle omstændigheder undersøges problemet med brug af faglig viden.

Hvis problemet er specifikt for nogle personer, organisationer, virksomheder, institutioner eller andre, kan elever og lærer kontakte en eller flere eksterne parter, som inddrages i en undersøgelse af problemet. På den måde opøves elevernes evne til interaktion med omverdenen.”

Der kan således være tale om forskellige typer problemer på et globalt, nationalt eller lokalt niveau. Det er ikke svært i samfundsfag at finde interessante aktuelle problemer at tage udgangspunkt i og arbejde med i undervisningen. Det er heller ikke svært at finde foreliggende løsningsforslag fra partier, eksperter og andre debattører. Det innovative består i at gå videre og bede eleverne om at udarbejde og diskutere egne løsningsforslag, hvilket måske fordrer en ændring af undervisningen.

Innovative kompetencer kan fremmes på en meget motiverende måde ved at kontakte en ekstern part, som ved noget om problemet og er interesseret i at høre elevernes bud på løsningsforslag. Det kan f.eks. ske i arbejdet med lokale problemer, hvor den eksterne part kunne være kommunalpolitikere, kommunens miljø- eller socialforvaltning, plejehjem eller lokale organisationer som f.eks. foreninger i bebyggelser, idrætsorganisationer eller miljøorganisationer. På den måde vil kompetencen ”omverdensrelation” bliver inddraget.

Opgaven i samfundsfag bliver således at tilrettelægge undervisningen eller emnerne på en måde, så innovative kompetencer trænes. Fokus bør således i høj grad være på at justere og vinkle den daglige undervisning, så eleverne bliver bevidste om dette forhold og får sat deres kompetencer i spil i en innovativ kontekst.

Den skriftlige eksamen på A-niveau stiller nogle krav til specifikke opgavegenrer, som eleverne skal trænes i. Forløb, der træner innovative kompetencer kan derfor afsluttes med en skriftlig opgave, der formuleres i tråd med de spørgsmål, der vil forekomme til den skriftlige eksamen. Her er notatet til en bestemt modtager særligt velegnet, da eleven her typisk skal formulere en faglig argumentation for en bestemt strategi til håndtering af en bestemt problemstilling for modtageren. Dette kan indebære, at eleven formulerer og vurderer egne løsningsforslag.

De perfekte piger - identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Denne kreative tilgang uddybes (med relevans for samfundsfag) i BUVM’s vejledning om innovative kompetencer: ”Udvikling af løsningsforlag fordrer kreative kompetencer, hvor der med udgangspunkt i faglig viden udtænkes forskellige mulige ideer til løsninger af problemer, som eleverne ikke har mødt før. For at skabe kreative løsninger kan man i ide- og udviklingsfasen tilrettelægge arbejdet som kreative processer, hvor eleverne i en åben, spørgende og undersøgende form arbejder henimod et fagligt fokus. I denne indledende fase kan kreativiteten stimuleres ved, at man undlader kritik, siger ja til alle bud og tænker videre i forlængelse af dem…

Innovation i relation til fagets identitet og formål

I samfundsfags læreplaner står der om formålet med faget bl.a.: ”Elevernes innovative kompetencer skal fremmes, således at eleverne med brug af faget lærer at tænke løsningsorienteret i forhold til virkelighedsnære samfundsmæssige problemer.”

I de tilhørende vejledninger er dette uddybet således: ”Ligeledes bidrager samfundsfag til udvikling af elevernes innovative kompetencer, idet eleverne lærer at anvende viden, begreber, teori og metode til at undersøge konkrete samfundsmæssige problemer, forholde sig til eksisterende løsninger og til at opstille og diskutere egne løsningsforslag.”

Formålet med samfundsfag er helt i overensstemmelse med det faglige mål ovenfor og med BUVM’s vejledning om innovative kompetencer. Der er mange muligheder for at lære eleverne at arbejde løsningsorienteret. F.eks. kunne et forløb der handler om Danmarks konkurrenceevne sætte eleverne til at arbejde med, hvilke muligheder der eksisterer for at øge denne. Dette arbejde kunne så dels bygge på empirisk viden om den historiske udvikling samt teoretisk viden om begrebet konkurrenceevne samtidigt med at de skulle tage hensyn til de sociale og politiske forhold i landet.

En anden måde at træne elevernes innovative kompetencer kunne være, at give dem roller som ”rådgivere”, læserbrevsskribenter eller lignende. Her kan man jf. ovenfor arbejde med opgavegenren: Skriv et notat. Der kan med fordel arbejdes med idégenerering og divergent tænkning til at udvikle de løsningsforslag eller strategier, som eleverne senere skal præsentere. Desuden kunne emnet for notatet ligeledes have en sådan karakter, at det lægger op til at eleverne bruger viden fra forskellige kernestofområder. Et sådant fokus i en notatopgave ville træne eleverne i at udvikle løsninger på konkrete problemer og bruge deres faglighed til at vurdere denne løsning. Kompetencen kreativitet vil på denne måde blive trænet samtidigt med, at eleverne øves i noget af det de bliver stillet til regnskab for til eksamen.

Arbejdet med idegenerering kan også ske i mindre øvelser i timerne. Hvis man f.eks. arbejder med velfærdsstaten, er det oplagt at bede eleverne om at generere ideer til, hvordan samfundet og kommunerne skal håndtere det stigende antal ældre. Hvis man arbejder med vælgeradfærd, er det oplagt at bede eleverne komme med ideer til, hvordan man kan øge unges valgdeltagelse. Hvis man har om kriminalitet, kan man bede eleverne idegenerere på, hvordan man nedbringer ungdomskriminaliteten.

Der findes forskellige redskaber til idegenerering, som man med fordel kan anvende som f.eks.:

• Model for arbejdet med innovation og entreprenørskab i fagene på STX og HF 
• ”Innovationskogebogen – En håndbog til lærere på ungdomsuddannelserne” (Ballebye & Rasmussen, 2018)
• ”Innovationsdidaktik i samfundsfag” (Nielsen, Hassing & Fischer-Nielsen, 2014)

Blandt de mulige ideer til løsning ser eleverne mere kritisk på, hvilke ideer der bedst løser problemet og udvikler videre på disse løsningsforslag.”

Træning af elevernes evne til at vurdere løsningsforslag på et fagligt grundlag kan i diskussioner fremmes ved at lade eleverne - under strukturerede forhold - vurdere hinandens løsningsforslag på forskellige samfundsmæssige problemer ved brug af den teori og empiri, de har lært.

I BUVM’s vejledning uddybes elevernes vurdering af løsningsforslag (med relevans for samfundsfag) således: ”Eleverne vurderer løsningsforslagets realiserbarhed og konsekvenser. Vurdering af forslagets realiserbarhed kan fx ske med brug af … interviews. Vurdering af løsningsforslagets konsekvenser kan fx ske på baggrund af relevante … miljømæssige, økonomiske, sociale eller samfundsmæssige kriterier.

Hvis der i undersøgelsen af problemet har været inddraget en ekstern part, kan eleverne præsentere løsningsforslag for den eksterne part, hvilket kan være stærkt motiverende for eleverne. Inddragelse af en ekstern part kan udvikle elevernes handlekompetence og tillid til egne muligheder.”

Innovation i relation til didaktiske principper og arbejdsformer

I følge bekendtgørelsen skal der i undervisningen “veksles mellem induktive og deduktive tilgange”. Måden som begge tilgange tilrettelægges på, kan bidrage til at træne elevernes innovative kompetencer.

Et deduktivt forløb omkring social arv og ulighed vil kunne indlede med at eleverne introduceres for begreber, teorier og metoder som gør at de derefter kan undersøge graden af og årsagen til ulighed og social arv i Danmark. Forløbet kan afsluttes af en lektion, hvor eleverne skal bruge deres faglighed kreativt i forhold til at udvikle og vurdere, hvilke muligheder der eksisterer for at mindske den sociale arv i Danmark. På den måde trænes både undersøgelse af et problem, udarbejdelse af løsningsforslag og vurdering af løsningsforslag.

Et induktivt tilrettelagt forløb om stress blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark vil som vist i eksemplet nedenfor træne innovative kompetencer i form af undersøgelse af årsagerne til stressniveauet, udarbejdelse af løsningsforslag og vurdering af løsningsforslag. Samtidigt vil den induktive arbejdsform bidrage til at træne deres handlingskompetence, idet en åben opgave, hvor de selv skal finde det relevante pensum vil træne dem i at håndtere de udfordringer og den usikkerhed som de vil møde i denne forbindelse. I relation til fagets bekendtgørelse, vil den selvstændighed som et sådant tilrettelagt forløb kræver af eleverne også have en studieforberedende effekt. Herved lever undervisningen også op til læreplanens formulering om at skulle bestå af “afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge.”

Den store styrke ved innovative arbejdsformer er, at de - udover at være afvekslende i forhold til traditionel undervisning - netop tvinger eleverne til at være aktive. De skal således både være aktive, når de skal undersøge en given problemstilling, men også når de skal bruge deres faglighed til at løse denne.

Enhver empirisk undersøgelse som læreren sender sine elever i marken for at gennemføre, vil på den ene eller den anden måde træne deres omverdensrelation, samtidigt med at det øger deres bevidsthed om fagets metoder samt fordele/ulemper ved metodiske valg.