Anvendelsen af filmene Bag Smilet 1-3

Hver af de tre film tager udgangspunkt i individuelle oplevelser, som så perspektiveres i et psykologisk perspektiv, et menneskerettighedsperspektiv, og et medmenneskeligt perspektiv.

Det kan være en god ide at bruge filmene i en faglig sammenhæng, hvor kravene til eleverne er at være kompetente analytikere. Filmene kan således indgå som eksempler i sociologiske forhold på minoritetsproblematikker, normer og normalitetsforestillinger, socialisation og roller, ligesom de også egner sig til illustration at sociale hierarkier og uformelle sanktioner (se forslag under forløb). De kan også bruges i forbindelse med et historieforløb om opgøret med de traditionelle normer i det 20 og 21 årh samt i psykologiundervisningen mf.   

Materialet egner sig også godt i forbindelse med opbygning af en god klasserumskultur og som en udmøntning af de gældende regler om skolernes anti-mobbe strategi.

Til hver af de tre film findes der en undervisningsbeskrivelse der er rettet mod brug i ungdomsuddannelserne.

Hovedpointer

Man kan ”plukke” i filmene for derigennem at tydeliggøre faglige problemstillinger omkring majoritetskultur overfor minoritetskultur, ”hverdagslivets sociologi” (Schutz) og socialkonstruktivismen (Berger/Luckmann), socialpsykologi og socialisationsteori, kriminalitets- og hadforbrydelser.

Styrken ved de tre film i samlingen ”Bag Smilet” er først og fremmest, at de alle tre skildrer en person, der har være igennem en livskrise som en konsekvens af deres kønsidentitet og seksualitet. Dette personperspektiv giver eleverne mulighed for umiddelbar identifikation med de tre personer og mulighed for at forholde sig til den måde, som LGBTI-personer oplever reaktionerne fra omgangskredsen. Filmene viser, hvordan de tre personer på hver deres måde er lykkedes med at løse problemerne, men også at det har haft store sociale og psykiske omkostninger. Pointen i en undervisningssammenhæng er, at udfordringerne alle peger på, at omgangskredsen, som eleverne er jævnaldrende med, har så afgørende en betydning for LGBTI-personernes livskvalitet. 

En anden kvalitet ved filmen er, at den indeholder analyser af det heteroseksuelle kulturregime set ud fra et LGBTI-perspektiv. Kernepunktet for analysen og kritikken af det heteroseksuelle kulturregime er således et rettighedsperspektiv og et fokus på overgreb og diskrimination af LGBTI-personer i hverdagen.

Nogle elever vil være præget af bestemte forforståelse vedr. LGBTI-personer, som kan give sig udslag i forskellige forbehold overfor emnet. På den måde skal man ikke være blind overfor de udfordringer i form af strukturelle reproduktionsmekanismer omkring LGBTI, som man evt også selv udøver som lærer og som man møder hos nogen elever. Dét kan man dog komme ud over, når man overvejer emnets centrale betydning ikke ”bare” fordi LGBTI-personer marginaliseres som en følge af deres køn og seksualitet, men i høj grad også fordi LGBTI er en modkultur i hvilken majoritetskulturen kan spejle sig og problematisere de institutionaliserede handlemønstre, ”commen-sense” forståelser og hele den sociale livsverden, som til stadighed reproduceres i det heteroseksuelle majoritetssamfund.

I det følgende præsenteres og sekvenseres hver af de tre film kort.

Vedr. ”Bag smilet (film nr. 1) Krop og diskrimination”

Filmen er bygget over den transkønnede Oliver H. Dues vej, fra som barn og ung at fortrænge sin kønsidentitet til at vedkende sig den i dag. Filmen viser hvordan omverdenen bliver provokeret og kommer i konflikt med Oliver H. Due. Det er hans transkønnethed, der ikke passer ind i samfundets heteroseksuelle kønsforståelse. Filmen ”Bag smilet” handler om de udfordringer, der opstår i spændingsfeltet mellem ”jeg-personligheden” (den ”jeg” er) og de øvrige af individets samfundsrelaterede identiteter (den kollektive, den personlige og den sociale identitet). 

Eksperter stiller i løbet af filmen skarpt på problemstillinger omkring individets socialisering, dets juridiske rettigheder og det nære samfunds ansvar overfor den enkelte.

Transkønnethed er et biologisk vilkår for enkeltindividet. Samfundsinstitutionernes strukturelle og sociale socialisering til et heteroseksuelt livsmønster evner ikke at omfatte og integrere transkønnede, og derfor opstår alvorlige ”rollekonflikter” og problemstillinger omkring ”den sociale kontrol” og ”den gensidige anerkendelse”.  På den måde kan filmen bruges som case i samfundsfags sociologiundervisning på ungdomsuddannelsernes forskellige trin. Den giver god mulighed for at diskutere temaet ”identitetsdannelse” og ”socialisering.

Skitse til en oversigt over problembehandling i filmene

Vedr. ” Bag Smilet (film nr. 2) ”Kønsidentitet og mobning”

Bag Smilet (2) ”Kønsidentitet og mobning” handler om Simone Marie Andersen, der er lesbisk og i en tidlig alder har fundet sin kønsidentitet. Hun har været udsat for en række sociale sanktioner på grund af sin seksualitet. Et spørgsmål, der går igen i filmen, er, hvornår daglig tale kan identificeres som mobning. Der er både et lovmæssigt synspunkt og et moralsk synspunkt at tage stilling til.

Vedr. ”Bag smilet (film nr. 3) - Seksuel orientering og hadforbrydelser”

Bag smilet (3) ”Seksuel orientering og hadforbrydelser” handler om Frederik Julius Dahler, der er homoseksuel og har været udsat for en hadforbrydelse. Han har været igennem en personlig udvikling, hvor den åbne erkendelse af hans seksualitet skete ind i teenageårene. Han har mange oplevelse af chikane og mobning, og han har været udsat for en decideret handforbrydelse. Filmen beskæftiger sig med det juridiske og det kulturelle aspekt omkring mobning og hadforbrydelser. Indholdet relaterer sig såvel til dialog om kulturen på uddannelsesinstitutioner, som den også er velegnet til at indgå i et kriminalitetsforløb.

Kreditering

Jørgen Lassen