Forløb

Religion, kulturmøde og karriere

Sæt fokus på bøn på skoler, kønsroller, spisevaner og dialog på tværs af religioner. Giv derved eleverne øget forståelse for kulturmødeproblematikker i det danske samfund og på jobmarkedet.

Formålet med forløbet er især at sætte religionsfaget i spil i forbindelse med karrierelæring. Det behandler en række problemstillinger, som man kan stå overfor i konkrete jobfunktioner. 

Forløbet dækker bl.a. følgende punkter i læreplanen for Religion C: 

Under "formål":

  • Eleverne får indsigt i, hvordan fagligt baseret viden om religion bidrager til en kvalificeret varetagelse af flere forskellige funktioner og erhverv i en globaliseret og multikulturel verden.

Under "faglige mål":

  • karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

Forløbet er til religion på c-niveau, og det består af fire hovedområder, som samlet er på 4-7 moduler á 90 min.

Planlægning/overvejelser

Forløbet indeholder fire elementer, der kan anvendes samlet eller enkeltvis. Forløbet kan anvendes som et selvstændigt forløb eller som en del af et forløb, hvor man arbejder parallelt med kristendom og islam. Undervejs vil der være forslag til, hvordan man didaktisk kan tilrettelægge undervisningen. Interviews, debatter, analyse af kildetekster og ekskursioner.

Det anbefales at udvælge et passende antal af de udadrettede aktiviteter, da forløbet i sin helhed nok ellers bliver for tidsmæssigt krævende. Man kan også vælge at dele klassen op i mindre grupper, der hver især har ansvar for én af aktiviteterne. Fx interviewer én gruppe en præst om kønsroller, en anden gruppe kontakter den lokale børnehave osv. Efterfølgende fremlægges resultaterne for resten af klassen.
 

Forløbets opbygning

Modul 1-2: Bøn på folkeskoler og gymnasier

I de første moduler er der fokus på problemfeltet omkring muslimers mulighed for at bede på folkeskoler og gymnasier. Dette felt er især relevant for fremtidige lærere, som kan opleve dette problem i hverdagen. Det grundlæggende spørgsmål er, om muslimer skal have lov til at bede på deres skole eller ej.

1. Undersøg debat om bøn på uddannelsessteder i medierne: Start med at lade eleverne læse artiklerne: "Muslim: Ingen grund til at forbyde bøn på uddannelsessteder" fra religion.dk og "Nævn: I orden at forbyde bøn på gymnasium" fra kristelig-dagblad.dk. Lad derefter eleverne selv søge efter flere artikler på Infomedia om emnet. Som en opsamling skal de på tavlen opstille argumenter for og imod bøn på skoler ifølge debatten. 

2. Spørgeskema til muslimer på skolen om bøn og bedeforhold: I fællesskab skal eleverne lave et spørgeskema om bøn på skolen, som gives til muslimske elever. Det kunne indeholde spørgsmål som: Beder du på skolen? Hvor og hvor ofte? Kunne du tænke dig et bederum? Kan du se nogen problemer ved et bederum? Hvis man arbejder på en skole med få muslimer, kan man evt. kontakte en nærliggende skole. Efter spørgeskemaerne er kommet retur, får en mindre gruppe elever til opgave at fremlægge resultaterne for resten af klassen. Som et supplement kan man invitere en eller to muslimer ind i klassen til et kvalitativt interview, hvor eleverne har mulighed for at få uddybet nogle af svarene. 

3. Interview med skolens ledelse: Inviter en repræsentant ind i klassen fra skolens ledelse. Eleverne kunne stille spørgsmål som: Må man bede på skolens område? Hvorfor er der ikke et bederum til muslimer på skolen? Hvilke problemer ville der være ved et bederum? Opstår der problemer uden et bederum? Dette punkt er selvfølgelig kun relevant, hvis man er på en skole med muslimske elever. 

4. Afhold en debat i klassen om emnet: Del klassen op i to dele, hvor den ene del er for bøn på skoler, og den anden del er imod. Lad dem først få ti minutter til at forberede deres argumenter, hvorefter der åbnes op for en debat i plenum. Man kan også afholde debatten i mindre grupper, hvor der i hver gruppe er to, der er for bøn på skoler, og to, der er imod. Det kan være en fordel, hvis man har en klasse med flere, som har det svært med at sige noget i plenum. 

5. Perspektivering: Lav afslutningsvis en perspektivering til mulighed for bøn på fx hospitaler, lufthavne etc. Lad eleverne læse: "Hospitalet: Bøn giver styrke i svære tider" og "Lufthavnen: Stillerum får sjældent besøg" fra kristelig-dagblad.dk. De skal herefter svare på, om der er forskel på muligheden for at bede disse steder og så på skoler. Slut af med en diskussion om, hvorfor der er en forskel.  

 

Modul 3-4: Kønsroller

I de efterfølgende moduler undersøger eleverne, hvordan forskellige syn på køn skaber konflikter i kulturmødet i Danmark. I forhold til karrierelæring vil dette kunne være relevant for fremtidige lærere, socialrådgivere m.fl. 

 1. Undersøg forskellige religiøse udlægninger af kønsroller og deres virkningshistorie: Begynd med at lade eleverne læse en oversigtsartikel om emnet: "Hvordan er kvindesynet i verdens fem store religioner?" fra religion.dk. Derefter læses tekster fra Bibelen og Koranen om forholdet mellem kønnene. Eleverne får til opgave at finde forskelle og ligheder mellem de to religioner. Der samles op i plenum, hvor læreren inddrager forskellen mellem at læse teksterne allegorisk eller bogstaveligt

Lad eleverne vurdere, hvilken virkningshistorie disse skriftsteder har haft: Hvordan har de påvirket samfund og mennesker gennem tiden? Her er det også oplagt at diskutere forholdet mellem religion/kultur og mellem traditionalisme/modernisme.

Aftal et interview med en lokal præst eller imam om deres syn på køn ifølge deres religiøse overbevisning. Man kan bl.a. undersøge, om de har en allegorisk eller bogstavelig tilgang til de hellige tekster. Det kan være en mindre gruppe elever, der får denne opgave, hvorefter de skal rapportere til resten af klassen. 

2. Skab dialog med folk, der arbejder med problematikker i forbindelse med kønsopfattelser: I det følgende er der to forslag til at få konkret viden om, hvordan fagpersoner arbejder med kvinder med anden etnisk baggrund. Man kan udvælge én af de to, hvis man ikke har tid til begge.  

Læreren kontakter et krisecenter for kvinder og sætter fx en Skypekonference op, hvor en repræsentant for krisecentret og eleverne i klassen drøfter, hvilke 

udfordringer unge (især kvinder) med anden etnisk baggrund kan komme ud for. En sådan konference vil spare tid for alle parter og desuden bidrage med god it-anvendelse i undervisningen. Efterfølgende kan klassen i plenum diskutere, hvorvidt disse problemer bunder i religion og/eller kultur. Inddrag viden fra punkt 1.  

Lad eleverne sætte sig ind i problemfeltet ved at læse følgende materiale: RED - Safehouse for unge i æresrelaterende konflikter. Brevkassesvar fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter: "Hvis jeg bryder med min familie". Artikel fra dr.dk: ”Kvinder fra Syrien er overrepræsenterede på krisecentre”

Læreren kontakter en socialrådgiver i kommunen og sætter fx en Skypekonference op, hvor socialrådgiveren og eleverne kan drøfte problematikker forbundet med kvinder med anden etnisk baggrund. Det kan fx handle om deres jobsituation, familieforhold og lign. Diskuter hvorvidt disse problemer bunder i religion og/eller kultur. Inddrag viden fra punkt 1. 

Lad eleverne sætte sig ind i problemfeltet ved at læse følgende materiale: "Mange indvandrerkvinder vil hellere gå hjemme end have et arbejde" fra jyllands-posten.dk. Rapport om "Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune". 

 

Modul 5-6: Spisevaner

I disse moduler undersøges forholdet mellem mad og religion og hvilke konflikter det skaber for kulturmødet i Danmark. I forhold til karrierelæring er dette især relevant for fremtidige pædagoger, lærere, sundhedspersonale m.fl. 

 1. Undersøg forskellige religioners syn på mad: Eleverne læser først oversigtsartikel om emnet: "Religionernes spiseregler" fra religion.dk. Derefter udvælger læreren tekster fra Bibelen og Koranen om forholdet til mad. Eleverne får til opgave at sammenligne de tre monoteistiske religioner og inddrage begreberne rent/urent. Der kan suppleres med andre tekster - nutidige såvel som historiske.

2. Halal-slagtning: Undersøg debatten i forbindelse med Halal-slagtning i Danmark. Eleverne starter med at læse artiklen: "Halal-debatten raser i Svendborg" fra Fyns Amts Avis (Få adgang til artiklen på Infomedia). Derefter søger de selv efter flere relevante artikler på Infomedia. Lad eleverne opstille argumenter for og imod slagtemetoden på tavlen. 

3. Skab dialog med folk, der arbejder med problematikker i forbindelse med spisevaner: Læreren tager kontakt til den lokale børnehave og sætter fx en Skypekonference op, hvor elever og børnehaverepræsentanten kan drøfte madpolitik. Eleverne kan fx stille spørgsmål som: Serverer I svinekød? Får muslimske børn halal? Får etniske danskere halal? Oplever I konflikter med forældre pga. jeres madpolitik? Hvis der ikke er mange muslimske børn i jeres lokalområde, kan I måske kontakte børnehaver i andre dele af landet. 

Læs inden om sagen med Randers Kommune, der i 2016 indførte påbud om svinekød i alle institutioner: "»Frikadellekrigen« i Randers er afgjort: Krav om svinekød på institutioner" fra jyllands-posten.dk.

4. Afhold en debat i klassen om emnet: Diskuter i plenum, hvor meget de muslimske spiseregler skal have lov til at fylde i det danske samfund. Lad elevernes egne holdninger fylde mest i debatten. Man kan fx lade en eller to elever være ordstyrere, så lærerens rolle blive mere observerende. Læreren kan dog træde ind til slut med en opsummering af de vigtigste holdninger i debatten. 

 

Modul 7: Dialog mellem religioner i DK

I det afsluttende modul undersøges det, hvordan folkekirken og moskeer arbejder med dialog mellem religioner/kulturer i DK. 

1. Folkekirke og religionsmøde: Lad eleverne parvis undersøge hjemmesiden: Folkekirke og religionsmøde - herunder kristent muslimsk samtaleforum: Hvad er deres formål? Hvilke aktiviteter har de? Hvem samarbejder de med? m.v. Der samles op i plenum. 

2. Lokal folkekirke og moske: Lad eleverne parvis undersøge om jeres lokale kirke og/eller moske afholder arrangementer, som inviterer til dialog mellem religioner/kulturer:  Hvilke arrangementer har de? Hvad er deres formål? Søg bredere på nettet, hvis der ikke sker noget i lokalområdet. Se fx Det Islamiske Trossamfund. Der samles op i plenum. 

3. Diskussion: Lad eleverne diskutere parvis, om dialogen kan hjælpe til interkulturel forståelse og øget integration i samfundet generelt. Saml op i plenum. Inddrag gerne den lokale præst og/eller imam i en diskussion med klassen, hvis det kan lade sig gøre i praksis. 

 

Evaluering

Lad afslutningsvis eleverne selv reflektere over, hvad deres nye viden kan bruges til i konkrete erhverv. Giv dem parvis en række A4-ark med jobbetegnelser, jobbeskrivelser og tilhørende billeder, som de skal skrive kommentarer ind på. Fx kan man give dem et ark med jobbetegnelsen ”Sygeplejerske”, en beskrivelse af jobfunktionen og et billede af en sygeplejerske. Under dette står der: ”Hvilken viden fra forløbet kan du bruge i dette job?”. Et elevsvar kunne så fx være: ”Jeg har fået en dybere forståelse for, hvorfor muslimer ikke spiser svinekød, som jeg kan bruge til at møde muslimske patienter med respekt”. Andre relevante jobs kunne være læge, skolelærer, gymnasielærer, socialrådgiver, pædagog m.fl. 

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Kirsten Bärnholdt,  HF-Centret Efterslægten

Siden er opdateret 14. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.