Artikel

Religion og musik

Musik er en væsentlig, men underprioriteret dimension i religionsfaget. Artiklen giver et bud en faglig tilgang og konkrete eksempler på inddragelse af musik i religionsundervisningen.

Musik spiller en væsentlig rolle i menneskelivet, og religionerne er fulde af musik, sang og lyde med symbolske betydninger, magiske kræfter og psykologiske virkninger. Alligevel er musik er en overhørt dimension i religionsfaget, hvor man typisk arbejder med tekster, billeder og genstande. Hvilke perspektiver giver studiet af musik i religionsfaget? Og hvordan kan man analysere den uden musikfaglige kundskaber?

 

Lady Gaga og Superbowl

I 2016 var det popsangerinden Lady Gagas tur til at afsynge den amerikanske nationalhymne ’Star Spangled Banner’ ved åbningen af den store sportsbegivenhed ’Super Bowl’, finalen i den amerikanske fodboldliga.

Videoklip (Youtube): Super Bowl 2016 - National Anthem (Lady Gaga)

Klippet viser musikken store betydning ved dette civilreligiøse ritual, hvor der spilles på alle tænkelige, følelsesmæssige og visuelle tangenter i den kollektive hyldest af USA som nation. Det sker med musikken som omdrejningspunkt og katalysator i en emotionelt fortættet atmosfære, hvor flere af Ninian Smarts religiøse dimensioner i spil:

  • det rituelle (højtidelig afsyngelse og koreografi: stilhed, andægtighed, folk står med hånd på hjertet, det symbolske flag er bredt ud)
  • det emotionelle (tydelige følelser, indre erfaring af civilreligiøst fællesskab)
  • det sociale (et enormt, kollektivt rollespil, der styrker den fælles nationalfølelse, ideen om nationens enhed)
  • det mytiske (den fælles politiske og kulturelle historie og det fælles værdisæt bag sangens patriotiske indhold og flagets symbolik).

Pointen er, at uden musikken, fortættet i en slidstærk melodis bevægelser og akkordspændinger, og bragt til live af en smuk stemme, ville ritualet aldrig kunne opnå den følelse af fællesskab og enhed, som tilfældet er.

 

 

© Christian Munch-Hansen

Musik og fænomenologi

Musik kan inddrages i religionsundervisningen på flere måder f. eks. ved at knytte an til religiøse fænomener som myter, ritualer og mystik.

1. Musik i myter
Hermed menes religiøse grundfortællinger, der giver musikken guddommeligt og religiøst mandat. F.eks.:  
Jødisk-kristne mytetekster:

  • Gud skaber med ord/lyd (1. Mosebog 1)
  • Jeriko erobres med lyden af trompeter (Josvas Bog 6)
  • Davids harpe healer Sauls plagede sind og driver dæmoner på flugt (1. Samuelsbog 16)

Hinduistiske mytetekster:

  • lyden OM som altet, det skabende princip (Bhagavad Gita 7, 8-9)
  • guder med musikalske kræfter og evner: Sarasvati, Krisna

2. Musik i ritualer
Hermed menes ritualer, hvor musikalske forløb og lyd spiller en vigtig rolle. F. eks:

  • Kristen karismatisk lovsang
  • tibetansk-buddhistisk chanting & instrumenter
  • islamisk sufimusik og dans
  • New Age lydhealing
  • civilreligiøse ceremonier

3. Musik og mystik
Hermed undersøges de psykologiske sider af religiøs musik og praksis med inddragelse af teorier:

  • Musikoplevelsens psykologi (Maslow: peak experiences, Csikszentmihalyi og flow, det hellige/numinøse, unio mystica)
  • Musik og identitet (Even Ruud)
  • Musik som middel til religiøse erkendelser (mystikteori, mystikerteknik, trance og ekstase)
  • Musikoplevelsen som overgangsritual (van Gennep, Turner)

 

Musik i religiøs og sekulær kontekst

Det musisk-religiøse udspiller sig i både religiøse og sekulære kontekster f. eks. i kirken og templet, eller i sange, udgivet af sekulære kunstnere f. eks. Bob Dylan, Prince, Marvin Gaye, Johnny Cash, Nick Cave, U2, Madonna, Lady Gaga, Enya og Kanye West.

I den religiøse kontekst er musikken ofte underlagt særlige rituelle spilleregler, og den indgår i religionens verdenssyn. Et eks. kunne være frikirken Hillsong, der lægger op til at undersøge karismatisk kristendom med fokus på det rituelle og mystikken:
Hillsong Worship - The Lord’s Prayer (video) 

I den sekulære kontekst er musikken ikke underlagt bestemte teologiske hensyn, men udtrykker kunstneres livtag med religiøse og eksistentielle spørgsmål, etik og værdier. I følgende eksempel kan man diskutere kristendom i relation til tro og sekularisering, lidelse (teodicé) og fænomenet bøn.
U2: Wake Up Dead Man (lydfil)

En musikalsk analysemodel:  

© Christian Munch-Hansen

 

Musikalske grundstemninger (stilladsering):
langsom/hurtig - enkel/indviklet - indadvendt/udadvendt - højtidelig/uhøjtidelig - hengiven/distanceret - afdæmpet/energisk - harmonisk/disharmonisk - blid/voldsom, meditativ/urolig - følelsesladet/nøgtern -  festlig/alvorlig - glædesfyldt/sorgfuld - prisende/klagende - afklaret/desperat

 

Analysens første skridt (1 - beskrivelse, redegørelse) undersøger hvad musikken består i og i hvilken kontekst. Man prøver at sætte ord på musikkens karaktertræk. Her kan en stilladsering af musikalske grundstemninger være en hjælp.

Analysens andet skridt (2 - anvendelse, analyse) undersøger hvordan musikken bruges herunder, hvilke betydninger, der kan knyttes til. Analysens tredje lag (3 - funktion) søger at samle musikkens pointe, dens mening og funktion i religionsfaglig sammenhæng.

 

Kreditering

Christian Munch-Hansen
Nordvestsjællands HF & VUC

 

Litteratur til videre arbejde og inspiration:
Birgitte Bech: Religionspsykologi - Et grænseland (Systime, 1987)
Lars K. Bruun (red.): Rockprofeter - Jesusfiguren på plade (Alfa, 2008)
Peter Dürrfeld: Gud i musikken (Kristeligt Dagblads Forlag, 2011)
Madhurima: Det musikalske indre (Politikens Forlag, 1991)
Chr. Munch-Hansen: Saxofonisten med Helligåndens ild - John Coltrane som kirkehelgen i San Francisco (Publimus netartikel, 2018) https://www.publimus.dk/christian-munch-hansen_artikel/
Audun Myskja: Musik som medicin (Borgen, 2004)
Even Ruud: Musikk og identitet (Universitetsforlaget, 1997)

 

Musikeksempler:

KRISTENDOM
Händel’s Messiah: For Unto Us a Child i Born
I mesterens lys Tarot (Den hængte mand, Stjernen, De elskende, Djævelen, Retfærdighed m.fl.)
Christfulnes Meditation - Heling af hjertet
The Lord’s Prayer - Hillsong Worship

BUDDHISME

Gyuto Monks Tantric Choir
Tibetan Buddhist Chants of
 
ISLAM
Sufi-dervisher i Kosovo udfører sang- og danseritual og stik med sværd og knive
Nordafrikanske sufi-muslimer udfører siddende hadrah-ritual til Allah
The Sufi Whirling Dervishes - Istanbul, Turkey
How Rumi’s Teachings Saved Karen Cavanaughs Life
Dhikr fra Nordafrika

NEW AGE & SENMODERNE RELIGIØSITET
Angelic Healing Music
Reiki Music - Emotional and physical healing

Vestlig populærmusik
Kanye West - Selah
Prince - Anna Stesia
U2 - Wake Up Dead Man
Van Morrison - In the Garden

Islamisk pop
Sami Yusuf - Healing

Reggae
Sirius Stout - The Prayer
Sandra Cross - Psalm 121
Stephen Wright - Visions of Jah 

Siden er opdateret 28. oktober 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.