Aktivitet

Slapt og skarpt i religion! Hvordan træner man mundtlig faglig præcision?

Mange kender situationen, hvor en elev formulerer sig korrekt, men alligevel ikke godt nok. Aktiviteten giver bud på og øvelser til at skærpe bevidstheden om, hvornår et religionsfagligt udsagn er skarpt.

Hvorfor arbejder vi med mundtlighed?

Der er mange gode grunde til at arbejde med mundtlighed i religionsfaget. Dels ruster vi eleverne til at kunne begå sig i en globaliseret og multikulturel verden, dels klæder vi dem på til at kunne deltage i diskussioner og debattere på kvalificeret vis.

De faglige mål i læreplanerne angiver, at eleverne skal kunne disponere en mundtlig fremstilling af religionsfagligt stof ligesom prøven også er mundtlig.

Når de mundtlige kompetencer trænes, handler det om, at eleverne bliver gode til at udtrykke sig mundtligt på en fagligt præcis måde. Den mundtlige præstation bevæger sig på de forskellige taksonomiske niveauer. Vi vurderer elevens mundtlige præstation ud fra, hvordan de redegør, analyserer og diskuterer på en faglig måde. Alt dette bør trænes i undervisningen, og der er meget at hente i elevens refleksioner om mundtlighed.

 

Hvordan kan vi arbejde med mundtlighed?

I skemaet nedenfor er angivet en række udsagn, der er opstillet, så de hhv. viser et ”slapt” udsagn og et ”skarpt” udsagn. Dette forstået på den måde, at det slappe udsagn udviser en lav grad af faglighed, og det skarpe udsagn viser en høj grad af faglighed.

Dette skema kan benyttes på flere måder i undervisningen:

  • Pararbejde: Lad eleverne gennemgå skemaet i par.  Den ene elev læser udsagnet i venstre side, og den anden elev læser udsagnet i højre side. Derefter skal de diskutere, hvorfor det netop er ”slapt” og ”skarpt”.
     
  • Gruppearbejde: Klip udsagnene ud og bed eleverne om selv at sætte dem op overfor hinanden. Derved kan de diskutere, hvad der gør et udsagn ”slapt”, og hvad der gør det ”skarpt”.
     
  • Individuelt arbejde: Giv kun eleverne de farvede overskrifter og bed dem om selv at formulere nogle udsagn i kategorierne ”slapt” og ”skarpt”. Bagefter kan de se eksemplerne.
     
  • Gruppearbejde: Bed eleverne om at udforme de spørgsmål, der har ligget til grund for de forskellige svar. Bland derefter spørgsmålene og lad eleverne svare mundtligt på de andre gruppers spørgsmål. Diskuter efterfølgende, om der blev svaret ”slapt” eller ”skarpt”.
     
  • Individuelt arbejde: Hver elev læser udsagnene. Derefter skal de skrive en individuel refleksion over hvordan de mener, at de selv formulerer sig fagligt, og hvordan de gerne vil forbedre sig.

 

Slapt Skarpt
Smal viden

Detaljeret viden

 

”Valfarten går til Mekka, én gang i livet, en af de fem søjler, et ritual, kaster sten på en søjle…” Valfart: Ritual med forskellige faser. Der er mange særlige elementer fx klædedragt, kronragning, mænd og kvinder sammen, socialt fællesskab (umma), og forskellige myter reaktualiseres i symbolske handlinger. Mekka udgør Axis mundi, idet der foregår en kommunikation med den anden verden.
Paratviden (At...) Analytisk anvendelse (Fordi...)

”De fleste bærer hvid klædedragt”

 

”Den hvide klædedragt symboliserer…”

 

”De kristne får vin og brød, når de går til alters”

 

”I nadverritualet reaktualiseres Jesus’ sidste måltid…”

 

”Hindubrylluppet er et overgangsritual og kan derfor opdeles i tre faser”

 

”I et overgangsritual skifter man status, og det har betydning for ens sociale position”

 

”Det er en pligt for muslimer at faste. Det er en af de fem søjler”

 

”Når de fastende oplever at komme tættere på Gud, kan det måske forklares som… En anden effekt ved ritualet er….”

 

Manglende præcision

 

Præcis viden

 

”Hun er mega-meget muslim”

 

”Hun er maksimalist i den forstand, at hun bruger en stor del af sin tid på religiøse handlinger”

 

”Det er noget med, at muslimerne går rundt om deres kirke”

 

”De valfartende muslimer udfører tawaf, som består i, at de går syv gange rundt om kaba’en - en kubisk bygning i midten af den store moské i Mekka. Herved reaktualiseres (en del af) myten om Ibrahim og Ismael”.

 

”Det handler om at komme i Nirvana”

 

”I klassisk buddhisme består frelsen i at blive udfriet fra samsara (genfødslernes kredsløb). Denne udfrielse benævnes nirvana, som ikke er et sted, men en tilstand - faktisk en ikke-tilstand”

 

 ”De kristne tror på kødets opstandelse”

 

”Nogle kristne tror på kødets opstandelse”

 

”Han snakker meget om det der etik”

 

”I teksten fremføres der tre argumenter for…”

 

Manglende tekstnærhed i analysen

 

Tekstnærhed i analysen

”Der står et sted i teksten at...”

 

”Der står i linje 15, at…”

”…og det kan man se i andet afsnit, hvor…”
 

”Der står noget om næstekærlighed i teksten, lidt ligesom i lignelsen om…”

 

 

”Ordet ’næste’ optræder seks gange i de første to afsnit, hvilket understreger, hvor centralt begrebet er i teksten”

 

Manglende saglighed

 

Saglighed

”Jeg synes bare, at Scientology…!”

 

”Kan man ikke hævde, at Scientology…?”

 

”Islam er jo kvindeundertrykkende”

 

”Jeg synes, man kan argumentere for, at kvinder i muslimske lande undertrykkes, fordi…”

 

”Det er for dårligt, at muslimerne ikke får lov at bygge moskéer i Danmark.”

 

”Det er for dårligt, at muslimerne ikke får lov at bygge moskéer i Danmark, fordi…”

 

”Religion er ren overtro”

 

”Hvad religion er, kommer an på øjnene, der ser.  Nogle kritikere ser religion som overtro…”

 

”Buddhisme er den bedste religion…”

 

”Buddhismen appellerer til mange i den vestlige verden, fordi de opfatter den som en fredselskende religion…”

 

Manglende refleksion

 

Refleksion

 

”Der er fire evangelier i Ny Testamente”

 

”Hvem har bestemt, at der skal være fire evangelier i Ny Testamente?”

 

”Teksten er skrevet af en sognepræst og den handler om islam”

 

”Teksten handler om islam, men da den er skrevet af en sognepræst, skal man være opmærksom på, at det er en udefra-synsvinkel”

 

”Jeg forstår ikke slutningen, så den vil jeg ikke komme nærmere ind på”.

 

”Jeg undrer mig over, at…, når nu jeg ved, at…”

 

”Valfartende muslimer går syv gange rundt om kaba’en”

 

”Når muslimerne går rundt om kaba’en, minder det mig om dansen om juletræet”

 

”Der står i bogen, at radikalisering skyldes deprivation”

 

”Det er påfaldende, at flere teorier peger på, at radikalisering af unge muslimer skyldes deprivation - en mangeltilstand - når nu mange radikaliserede muslimer faktisk kommer fra velfungerende familier.

 

 

Skarpe udsagn til eksamen

De fleste elever vil, sandsynligvis, gerne klare sig godt til eksamen. I den forbindelse kan eksamenslæsningen suppleres med et fokus på ”slapt og ”skarpt”- øvelserne. Man kan med fordel afslutte hvert emne med i fællesskab at udforme en række udsagn i stil med dem i det ovenstående skema. For at undgå at ordvalget tenderer til udenadslære, kan man bede eleverne om individuelt at skrive deres egne udsagn som eksamensnoter.

Denne bevidsthed om mundtligt brug af faglige udsagn, kan evalueres på klassebasis, da det må formodes at give eleverne en bedre refleksion om deres mundtlige faglighed. Om det også direkte kan give anledning til nogle gode oplevelser til eksamen, må vi overlade til den enkelte lærer at vurdere.

 

Kreditering

Udarbejdet af Dorte Ziggy Thelander og Religionsfaggruppen ved Silkeborg gymnasium i samarbejde med CFU.

 

Siden er opdateret 14. juli 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.