Artikel

Innovation og religion – et stærkt par!

Man kan sagtens undervise innovativt med religion. Arbejde med problemløsning, innovative kompetencer og værdiskabelse og gør eleverne til innovative kulturoversættere. Religionsfaget har tilmed en stor styrke i innovative projekter med fagets fokus på omverdensforståelse, forskellige kulturer, dilemmaer og fortolkninger.

Innovative kompetencer

Nikolay Nybye og Anders Rasmussen beskriver i deres progressionsmodel, udviklet for Fonden for Entreprenørskab, fire centrale kompetencer, som både fungerer som forståelsesramme for innovation, men   som også er de kompetencer, der gerne skal udvikles gennem arbejde med innovation i undervisningen. 

  • Omverdensforståelse, som handler om evnen til at kunne analysere en kontekst socialt, kulturelt og økonomisk.

  • Kreativitet som forstås som evnen til både at se og skabe ideer og muligheder. 

  • Handling, der forstås som elevers evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer samt evnerne til at virkeliggøre disse initiativer. 

  • Personlig indstilling, som er de personlige og subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i og påvirke verden.

 

Innovation i religion 

I innovativ undervisning handler det om primært at tænke i kompetencer og knapt så meget i faglig viden. Eleverne skal udstyres med kompetencer, som gør dem i stand til at forholde sig til, og aktivt påvirke den virkelighed, som de er en del af. Det er fx alment-dannende at lære eleverne om religion i det senmoderne samfund, men denne viden kan gøres endnu mere aktiv ved at give eleverne kompetencer til at bruge denne viden til at skabe værdi for andre - fx gennem udarbejdelse af løsningsforslag på bestemte problemstillinger i samfundet.   

Med udgangspunkt i en given udfordring - eller et problem - som gerne stilles i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, kan elevernes løsningsforslag, når det fungerer bedst, skabe reel værdi for andre uden for skolen. Fx kan elever udarbejde løsningsforslag til lokale integrationsproblemer i storbyer eller elever kan hjælpe en hjælpeorganisation med at forstå og formidle en religiøs modtagergruppes adfærdsregler. Eller elever kan udarbejde brochurer eller videoer, der formidler vigtig viden om religiøse grupper og deres traditioner. Fx brochurer om halalmad til brug i lokale skolekantiner. 

 

Kulturoversættere

I religion er det særligt oplagt at arbejde med at skabe værdi gennem kulturoversættelse. Værdi og værdiskabelse forstås i denne sammenhæng som et meget fleksibelt begreb, idet det kan være fx religiøs, kulturel og/eller kunstnerisk værdi. ’At skabe værdi for andre’ er altså ikke en skjult måde at få eleverne til at tænke merkantilt. Det er ikke som udgangspunkt meningen, at eleverne skal producere et eller andet, som kan sættes i produktion i erhvervslivet.

Den ”værdi” elever kan skabe med deres kompetencer fra humanistiske fag er heller ikke nødvendigvis et produkt eller noget, der kan laves til en app, et computerspil eller en anden fysisk håndgribelig ting – som kan sælges. Værdien kan ligge i at forstå kultur og at lære andre at forstå kultur. Eller med andre ord: Eleverne kan blive kulturoversættere. Og religion er et fag, der rummer aspekter, der er absolut nødvendige i forhold til at fortolke/oversætte/analysere de kommunikative produkter i det sen-og postfaktuelle samfund og dets institutioner.

 

Kreditering

Helene Græsdal Thomsen, Lektor Marselisborg Gymnasium

Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.