Artikel

Fænomenologisk metode – brug af fagbegreber

Fagbegreber er et vigtigt redskab i religionsfaget I denne artikel indkredses fagbegreberne, og der gives konkrete ideer til brugen af fagbegreber.

Kategorisering - Hvad er et fagbegreb i religion?

I religionsfaget anvender vi religionsfaglige begreber for at karakterisere og analysere tekster, billeder, artefakter og meget andet. Fagbegreberne er kernen i det fagsprog, vores elever skal tilegne sig for at kunne begå sig i en mangfoldig verden. 

Mange af de begreber vi i religion udnævner som fagbegreber, finder vi i andre fag og i daglig tale, men ofte med en anden betydning, end den vi tillægger det pågældende begreb. Et eksempel er brugen af ordet myte, der i danskfaget ofte slås sammen med sagn og legende, og i daglig tale bruges om noget, der er usandt. I religionsfaget foldes begrebet ud til en større og mere kompleks størrelse. Vi karakteriserer myter som  fortællinger og tekster, der inddrager overnaturlige væsner, og som foregår i en kontekst, der er uden for den menneskelige erfaringshorisont. Myter giver endda eventuelt en paradigmatisk forklaring på verdens indretning, naturens fænomener og diverse dele af menneskelivet - på godt og ondt. 

 

Fænomenologien - Fænomen eller fagbegreb?

Går vi til fænomenologien, vil vi støde på en udpræget brug af religionsfaglige begreber, religiøse begreber og religiøse fænomener. Religionsfænomenologer arbejder med feltet religiøse fænomener såsom fx helligsteder, mystik og overgangsritualer. Mircea Eliades store værk ”De religiøse ideers historie” er en meget ambitiøs afdækning og kategorisering af de forskellige fænomeners tilsynekomst i forskellige kulturer gennem menneskehedens historie (Mircea Eliade, Histoire des croyances et des idées religieuses, 1976-83). Her gør han brug af fagbegreber som fx myte og ritual, som han bruger i sine analyser af kulturelle udtryk, som fx fortællinger, verdensopfattelser og forskellige handlinger som ofringer, dansefester osv. Hans arbejde har til formål at beskrive, kategorisere og til dels at forstå og forklare menneskelige tanker og handlinger. En sidegevinst er, at han også har leveret stof til den komparative religionsvidenskab. Menneskelige tanker og handlinger ligner hinanden, uanset hvor på kloden de findes. Således vil en analyse af en fest for en ung kriger i Polynesien have ligheder med en dansk konfirmation. Det er her fagbegreberne opstår. I det nævnte eksempel kan man bruge begrebet ritual til at kategorisere handlingerne på tværs af kulturer, og vi kan så analysere handlingerne ved at udfolde fagbegrebet. I dette tilfælde vil man nok arbejde med overgangsritualer og efficacitet.  

Den danske religionshistoriker og professor i religionssociologi Arild Hvidtfeldt (1915-1999) kom Mircea Eliade i forkøbet med sit værk Religioner og kulturer (Arild Hvidtfeldt, Religioner og kulturer, Munksgaard, 1961). Den er skrevet til datidens gymnasieskole og har et overraskende fokus på fænomener og fagbegreber.

Mere aktuel er Jørgen Podemann Sørensens introduktion til religionshistorien, hvor forskellige begreber introduceres, defineres og forklares (Jørgen Podemann Sørensen i: Gyldendals religionshistorie, Gyldendal, 2011). Således bliver kosmologi sat sammen med klassifikation, ritualer uddybes med overgangsriter og shamanisme, divination og mystik forklares ved hjælp af forskellige eksempler hentet fra hele verden. 

Arbejdet med at give religionsfaget et eget fagsprog skyldes i høj grad religionsfænomenologien. De begreber, man kan bruge på tværs af kulturer og på tværs af tid og rum, er opstået i fænomenologien og udgør kernen i det faglige sprog, vi har, når vi beskriver, kategoriserer, forstår og forklarer vores kerneområde, nemlig religiøse udtryk. 

 

Fagbegreb eller religiøst begreb?

I arbejdet med de forskellige religioner, møder man religionernes egne begreber. At lære en religion at kende kan sommetider sidestilles med at lære et nyt sprog at kende. Tænk fx på Scientology, der ikke giver meget mening, medmindre man kender til det omfattende vokabularium med Theta, MEST, engram, De 8 dynamikker osv. Det sammer gælder i Asetro, hvor man kan blote eller være en fylgje, en gode eller en vølve. Man kan næppe forestille sig, at man kan udtale sig kyndigt om kristendom, medmindre man forstår begreberne Helligånd, sjæl og nadver. Religionernes egne begreber adskiller sig fra fagbegreber ved at være ord, der er reserveret til religionerne selv. Netop derfor kalder man ikke et muslimsk bedehus for en kirke, eller den kristne gud for en kami. Alligevel viser religionshistoriens historie, at kristendom har leveret fagbegreber til faget. Selve ordet gud er jo navnet på netop deres gud (i det mindste i daglig tale). 

Dette betyder, at vi kan opdele religionsfagets fagsprog i fagbegreber og religiøse begreber, hvor fagbegreberne kan bruges komparativt og løsrevet fra tid, sted og kulturel sammenhæng, og hvor de religiøse begreber er reserveret til religionerne selv. 

Det kan illustreres i denne tabel:

Fagbegreb 

Helligsted

Religiøs ekspert

Ritual 

Gud

Kristendom

Kirke

Præst

Sakramente

Gud

Islam

Moske

Imam

Ibadat 

Allah

Asetro

Hov

Gode 

Blot

As

Hinduisme

Tempel

Brahmin

Puja

 

 

Man kan læse om fagbegreber, og ofte er de også bragt i anvendelse i de fagbøger, som vi bruger til vores elever. En måde, man selv kan bringe fagbegreberne i anvendelse på og dermed øge elevernes faglige udbytte, kan ske gennem øvelser, der tilmed aktiverer eleverne. 

 

Her følger nogle forslag:

Brug af begrebskort

Nedenfor følger en række fagbegreber, skrevet som små kort. Disse kan udprintes og bruges på mange måder i undervisningen. (De kan med fordel lamineres, så de kan bruges mange gange). Når begreberne på den måde er blevet fysiske, bliver fagbegreberne mere præsente i undervisningen. 

 

 

     Myte 

 

      Ritual

 

     Offer

 

   Mirakel

 

   Shaman

 

     Magi

 

    Mana

 

Helligsted

 

     Tabu

 

   Amulet

 

 Rent/urent

 

   Gud(er)

 

 Divination

 

    Orakel

 

Axis Mundi

 

Mystik

 

 Kosmos

 

    Kaos

 

Ekstase

 

Hellig tid

 

De udprintede begrebskort kan bruges på mange forskellige måder. Ofte kan eleverne selv komme med mange idéer til aktiviteter til at træne fagbegreberne med. 

Her følger nogle ideer: 

Tegn og gæt 

Eleverne dyster i grupper af fire, der opdeles i par. Begrebskortene lægges i en bunke med skriften nedad. Eleverne skiftes til at trække et kort med et begreb på. Begrebet skal tegnes (uden man må sige noget), og makkeren skal gætte begrebet inden for en fastsat tid (fx 2 min.). Hvis de når det, får de et point. Turen går videre til det andet makkerpar, der gør det samme. 

 

Tekstanalyse

Ved gennemgang af en religiøs tekst lægges alle begrebskortene frem på bordet med forsiden opad. Eleverne arbejder i par om at lave en tekstanalyse, hvor de tager de begrebskort, de kan bruge på teksten hen til sig.

Hvis man gennemgår analysen fælles i klassen, kan eleverne se, om de fik taget alle de kort, der kunne komme i spil, eller om de har overset nogle begreber. Øvelsen kan også vise, hvilke begreber eleverne ikke har styr på og dermed med fordel kan træne.

 

Vendespil/huskespil

Denne øvelse kræver, at man, sammen med begrebskortene, udarbejder kort med definitioner af hvert begreb. 

Eleverne dyster i grupper på op til fire. Begrebskortene samt kortene med definitionerne bredes ud på bordet med bagsiden opad. Eleverne vælger på skift to kort, som de vender om. Hvis kortene passer sammen, dvs. et fagbegreb og den korrekte definition, får man et point. 

 

Tabuspillet 

Eleverne arbejder sammen i par.

Eleverne tager på skift et begrebskort ,som de så skal forklare til den anden, men UDEN at sige selve begrebet. Denne øvelse træner eleverne i at definere og forklare et fagbegreb. Øvelsen kan også bruges til at afklare hvilke fagbegreber, der ikke er styr på.

 

Evaluering

Hvis man har arbejdet med begrebskort, kan man hen mod slutningen af undervisningen udarbejde et fælles noteark med alle fagbegreberne og deres definitioner. Dette kan bruges som repetition og opsamling på faget. Desuden kan eleverne tilmed bruge listen/fortegnelsen til eksamen.

 

Kreditering

Dorte Ziggy Thelander, Vestegnen HF & VUC, i samarbejde med CFU

Siden er opdateret 28. september 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.