Etnografisk metode til undersøgelse af religion i hverdagslivet

Feltarbejde i religionsundervisningen

Feltarbejde er med til at vække elevernes nysgerrighed, skærpe sanserne og bringe krop, artefakter og ritualer ind i undervisningen og helt tæt på eleverne, og det fremhæves i vejledningen for Religion på stx og hf som en af de arbejdsformer, man kan inddrage i undervisningen, både på B- og C-niveau. Man kan for eksempel besøge kirker, moskeer og templer, og herved undersøge og lære om religioner som kristendom, islam og hinduisme (se for eksempel Undervisningsministeriet, 2000).

Men feltarbejdet kan også bruges til andet og mere ved at danne baggrund for en videre refleksion over, hvad religion er, og hvor vi kan møde det: Feltarbejde behøver ikke kun være et redskab til at undersøge ’nulevende religioner’, som det hedder i vejledningen til faget, men kan også bruges til at undersøge såkaldt ’levet religion’ (en. ’Lived Religion’). Ved at undersøge levet religion med et etnografisk blik (jf. Berglund, 2014), kan eleverne arbejde med mangeartede materialer, og de kan undersøge religionsfaglige problemstillinger i et nutidigt, samfundsmæssigt og globalt perspektiv ved at besøge steder i deres nærmiljø.

Feltarbejde i et levet religion-perspektiv

Når man arbejder med levet religion retter man opmærksomheden mod, hvordan religion optræder i hverdagslivet. Man spørger til hvilke religiøse udtryksformer, der præger menneskers hverdag, og hvilke hverdagsritualer mennesker udfører, for herved at indkredse og beskrive almindelige menneskers religioner. Det er samtidig et åbent spørgsmål om og i givet fald hvordan menneskers religiøse opfattelser og praksisformer relaterer sig til institutionaliserede former for religion (Mcguire, 2008).

Levet religion indfanges og undersøges bedst ved at benytte etnografisk metode, hvor en refleksion over egne forforståelser står centralt, både før, under og efter feltarbejdet (Hastrup, 2015). I en religionsfaglig sammenhæng er det for eksempel væsentligt at overveje hvad vi forstår ved begreber som ’religion’, ’tro’, ’religiøsitet’, ’ritualer’, ’tradition’ ’spiritualitet’ etc. Under feltarbejdet er det vigtigt at have en åben og undersøgende tilgang til det, man observerer eller dem man interviewer. Målet er at nærme sig en forståelse af, hvad mennesker forstår ved religion og hvilken rolle religion eventuelt spiller for dem. Ved at anlægge et etnografisk perspektiv, informeret af levet religion-tilgangen, kan elevernes hjælpes til at få øje på, hvor meget religion, der er i deres omgivelser, og danne udgangspunkt for en faglig refleksion over religion som et mangeartet fænomen.

Forslag til at inddrage feltarbejdet i undervisningen

Feltarbejde i et levet religion-perspektiv kan inddrages på flere måder i undervisningen, både digitalt i form af undersøgelse af online-fora og selvfølgelig i undersøgelse af fysiske steder. En god måde at rammesætte feltarbejde på er ved at afgrænse undersøgelsen til en social enhed i form af en organisation, fx en arbejdsplads, en familie, eller skolen. Eleverne kan så få til opgave at undersøge på hvilke måder religion optræder i organisationen.

Det kan her være svært at give anvisninger til hvad, eleverne skal kigge efter, da feltarbejde i et levet religion-perspektiv er kendetegnet ved at være meget eksplorativt. For megen fokus på fastlagte kategorier for hvad der tæller som religion, kan gøre at man overser netop dét, der er interessant eller relevant i lige netop den kontekst, man befinder sig i.

Overordnet set vil det dog være relevant til en start, at eleverne indsamler eller affotograferer materialer (plakater, foldere, genstande, skilte og andet), som findes i organisationen. Dernæst bør eleverne interviewe og observere de mennesker, der er i organisationen. Under observationer kan eleverne for eksempel være opmærksom på om der

• finder rituel praksis sted (fx i form af bøn, bank under bordet, udsigelse af formler (for eksempel ”7-9-13”), meditation),
• om der findes religiøse symboler og genstande (for eksempel halskæde med kors, reklame med djævle eller engle, krybbespil på reolen, amuletter).

Under interview kan eleverne spørge ind til hvilken betydning informanterne tillægger de observerede praksisformer, symboler og genstande. Og de kan spørge videre ind til

• folks udsmykning af hjemmet (for eksempel pyntning under jul, påske, Halloween)
• om og hvordan de fejrer højtider (for eksempel landskampe, Sankt Hans, følger med i TV-serier under Ramadanen)

Det er langt hen ad vejen lærerens og elevernes nysgerrighed der sætter grænserne for hvilke fund, feltarbejdet kan kaste af sig.

I efterbehandlingen af det empiriske materiale er det vigtigt, at der er rig mulighed for faglig refleksion over hvordan religion og religiøs praksis kan forstås i et levet religions-perspektiv. Det vil desuden være interessant at rejse en faglig diskussion, om og i givet fald hvordan informanternes religioner relaterer sig til institutionaliserede former for religion.

Hvorfor arbejde med feltarbejde i et levet religion-perspektiv?

Feltstudiet har haft en central plads inden for de dele af religionsvidenskaben, der er påvirket af etnografien. Traditionelt handlede feltarbejde om at rejse mod fjerne egne og undersøge ”de vilde” eller ”de fremmedes” religiøse skikke og forestillinger. Siden er feltarbejdet blevet en anerkendt metode til at undersøge vores eget samfund og det at arbejde med nye perspektiver på hvordan feltarbejde inddrages i undervisningen, kan bidrage til en fortsat udvikling af faget.

Ved at fokusere på den religiøse praksis eller religiøse symboler, man finder i hverdagslivet, undersøger man religion på en måde, hvor man imødekommer den kritik, der internationalt har været rejst af faget. Kritikken retter sig især mod det verdensreligionsparadigme (jf. Masuzawa, 2005), som tidligere har fyldt meget i faget, både akademisk og i skolen, hvor der har været en tendens til at tænke religiøse symboler og religiøs praksis inden for rammerne af en af de ca. fem såkaldte verdensreligioner (Alberts, 2017). Meget har ændret sig og der er i dag i religionsfaget i gymnasiet og HF en udbredt opmærksomhed rettet mod at inddrage en mangfoldighed af stemmer og udtryksformer i undervisningen og forholde sig kritisk til relationen mellem religionernes ideal og praksis. Her kan levet religion være et af de perspektiver, der kan være med til at give eleverne blik for, at megen religion ikke entydigt falder inden for en etableret religiøs tradition.

I det at man bringer levet religion-kategorien i spil i undervisningen ligger også at man hermed lukker en mangfoldighed af religiøse og ikke-religiøse stemmer ind i klasserummet. I et større perspektiv kan man således være med til udvikle faget i en interkulturel didaktisk retning, hvor viden og erfaringer, der traditionelt har været marginaliseret (både i den akademiske fagtradition og i samfundet) opprioriteres og skænkes en central plads i undervisningen.

Kreditering

Søren Sindberg Jensen, ph.d., postdoc. Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet