Bør faget religion aktivt styrke kulturmødet?

Artiklen er en formidling af Jens Christian von Holcks oplæg fra FIP 2020, som du kan finde her og som der henvises til i teksten nedenfor.

En konstruktiv tilgang til integration

Det seneste godt halve århundrede har en danskers liv udviklet sig fra at finde sted i en monokultur til i højere og højere grad at være præget af kulturel pluralisme. Her tænkes ikke alene på befolkningssammensætningen i Danmark men også på følgerne af den øgede globalisering, som international samhandel, velstandsrejser og sociale medier har afstedkommet.

I hvor høj grad kan vi indfange denne tendens i religion? Har vi fx i de anerkendte tilgange fra anden halvdel af det 20. århundrede til undervisning i religion på gymnasialt niveau tilstrækkelige forklaringsmodeller til at rumme denne udvikling?

Kan vi – og har vi som religionslærere en forpligtelse til at - forberede vores elever til at handle hensigtsmæssigt i en multikulturel verden, der går ud over et ”os” og ”dem” perspektiv af fastlagte positioner?

På workshoppen på FIP blev præsenteret tre bud på, hvordan vi kunne komme lidt i retning af de intentioner, der ligger udtrykt i ovenstående. Bud, som allerede er en integreret del af min egen undervisning jf. det vedhæftede undervisningsforløb i islam.

1. Realistisk Conflict Theory

I socialpsykologien - inden for det, man i USA kalder: Realistic Conflict Theory (i Danmark mere kendte ”Robbers-cave experiment”. Se fx her) - har man en mulighed for at italesætte opdelingen mellem ”os” og ”dem” på en måde, der ansporer til hensigtsmæssig handling.

Pointen er, at drengegruppen i eksperimentet først begynder at integrere sig, når de har et afgørende fælles projekt at samarbejde om, ikke hvis de bare bliver ”sat sammen” – i fx undervisningssammenhæng.

I religionsundervisningen har jeg anvendeliggjort teorien ved at sige, at sammenhængskraften i en gruppe består af to ting: fælles modstander (=os vs dem) og fælles projekt. Integration vil i den forbindelse betyde, at man får rykket en given gruppe i retning af i højere grad at hænge sammen gennem fælles projekt.

I praksis plejer jeg at bruge ca. 50 minutters undervisningstid på det ved at gennemføre et rollespil med eleverne. Instruktionerne finder du i bilaget med powerpointen.

2. Riesman: En ikke-stigmatiserende forståelse af adfærd

De fleste religionslærere har det nok svært med udtalelser som ”muslimer/kristne/buddhister er sådan”. Men hvad gør man rent konkret for at undgå dette perspektiv?



I samfundsvidenskab skelnes ofte mellem Huntingtons stigmatiserende ”Clash of Civilization” og Fokuyamas ”idealistiske” tilgang. Denne modstilling finder jeg forplumret, da Fokuyama lægger op til ideologisk diskussion, der i mine øjne hører til i det 20. århundrede.



I stedet vil jeg anbefale at sætte analytikeren bag tredelingen mellem det traditionelle, det moderne (indrestyrede) og senmoderne (gruppestyrede) samfund som modstilling til Huntington. Pointen er, at forskellige personlighedstræk bliver mere fremtrædende alt efter samfundets generelle velstandsniveau og forandringsgrad, ikke som følge af deres kultur eller religion.

I workshoppen viste jeg, hvordan jeg har anvendt teorien til at strukturere

a) diskussioner mellem eleverne i forhold til misforståelser (fx omkring Muhammedtegningerne), i forhold til

b) egen og andres adfærd (med hjælp fra historiefortælling) og

c) som supplement til konversionsanalyser (fx af Ahmed Akkaris dobbelte konversion).

Instruktionerne og en model over Riesmanns teori, som jeg har udvidet med nogle pointer i forhold til religion, finder du i bilaget med powerpointen.

Opfordring: Pluk de lavthængende frugter

Det sidste eksempel på en mere handlekompetencegivende undervisning gik på at organisere kulturmøder i religionsundervisningen. De fleste af os har erfaringer fra møde mellem jævnaldrende på studierejser eller ekskursioner, men mange af os kombinerer ikke de to ting.

Mit forslag er derfor, at vi i højere grad samarbejder om at arrangere ”religionsklassemøder” mellem klasser fra væsensforskellige gymnasier, så gensidige fordomme bliver nedbrudt.

De gange, jeg har gjort det med egne elever, er det altid blevet evalueret som den ”bedste” oplevelse på ekskursionen langt foran besøget i Moskeéen eller det buddhistiske center.

Se nederst i powerpointen for en artikel fra lokalavisen, som den eneste muslim i min Sorø-klasse skrev efter et sådant religionsklassemøde.

Kreditering

Jens Christian von Holck. Lektor i religion, dramatik og samfundsfag ved Sorø Akademis Skole (Stx). Jcvonholck@gmail.com i samarbejde med fagkonsulent i religion Christian Vollmond.