Nyt fra fagkonsulenten i religion – februar 2022

Når bladet lander i din postkasse, skulle det gerne fortsat være i et helt åbent samfund uden restriktioner. Det er i hvert fald forhåbningen oven på den seneste udvikling – og forhåbentlig behøver jeg ikke flere gange at skrive ud omkring corona til jer 

Det betyder at der igen kan fokuseres på andre emner, og der er en del nyheder med relevans for den gymnasiale sektor og religionsfaget.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde i januar inviteret alle parter inden for ungdomsuddannelsesområdet til møde i ”Sammen om Ungdomsuddannelserne”, der som det lignende partnerskab omkring folkeskolen, skal sikre at alle relevante parter høres, når der skal laves eller ændres politik på området. Første møde havde bl.a. fokus på taksametersystemet, hvilket man kan læse mere om i Gymnasieskolen.

Et andet nyt initiativ, med større direkte relevans for religionsundervisningen, er den netop lancerede handlingsplan mod antisemitisme. Selvom religionsfaget ikke direkte indgår i regeringens initiativer, vil initiativet om at ”Der foretages ændringer i læreplanerne for historiefagene i de gymnasiale uddannelser, således at undervisning om Holocaust og andre folkedrab gøres obligatorisk”, særligt i hf, kunne få betydning for religionsfaget. Det åbner bl.a. for en række flerfaglige samarbejdsmuligheder om tolerance, kulturmøder, konkrete religioner og religiøse konflikter, osv. Også initiativet om ”Ung-til-ung dialog mellem trosretninger”, som betyder at Udlændinge- og Integrationsministeriet udbyder puljemidler til civilsamfundsaktører med det formål at udbrede ung-til-ung dialog mellem muslimer, kristne, humanister, ateister og jøder på skoler over hele Danmark, vil oplagt have relevans for religionslærere og religionsundervisningen. Et sidste relevant initiativ er, at der afsættes midler til ”at Dansk Jødisk Museum i samarbejde med landets museer og biblioteker planlægger, opsætter og gennemfører udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie”, hvilket oplagt kan inddrages, hvis man arbejder med jødedom.

Man kan her læse mere om handleplanen og finde forskellige links og faglige materialer til undervisningen på ministeriets hjemmeside aldrigmere.dk

Som omtalt i sidste nyhedsbrev var der til FIP-kurserne en workshop omkring religion efter reformen i 2017. Dialogkortene fra workshoppen kan nu hentes på emu.dk, og kan bruges til faggruppemøder m.m., som udgangspunkt for dialog om ændringer i undervisningspraksis, arbejde med de nye kompetenceområder, osv.

Et forhold i læreplanen for religion C, der jævnligt kommer spørgsmål til, er rammerne for det såkaldte ’4. emne’. Kravene i forhold hertil fremgår af både de faglige mål, læreplanens afsnit 2.1., og i kernestoffet, afsnit 2.2. Der er tale om et emne om enten en religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori, og dermed noget man konkret kan afprøve i.

Jf. læreplanens ordlyd om at opgaverne ”i al væsentlighed” skal dække de faglige mål (hvor kravet indgår) og gennemførte undervisningsforløb (hvor det ofte indgår som separat emne, jf. ”4. emne”-betegnelsen) vil det derfor også indgå ved den mundtlige prøve. Der er dog ikke krav om omfanget og vægtningen af det ’4. emne’. Det skal ligge ud over de i forvejen obligatoriske emner og temaer, hvorfor et emne som ’kristendom i det senmoderne samfund’ ikke kan anvendes, da læreplanen i forvejen kræver behandling af nutidig kristendom. Afslutningsvis bemærker jeg at selve betegnelsen ’4. emne’ er en smule misvisende, da det ikke er et krav at de andre religioner (kristendom, islam, osv.) læses som separate emner. Og man kan – som også inspirationsmaterialet fra FIP-kurset i 2020 peger på – godt tilrettelægge undervisningen tematisk, hvorfor en sådan nummerering ikke giver mening.

Kreditering

Christian Vollmond, fagkonsulent, Styrelsen for undervisning og kvalitet