Forløb

Religion, robotter og AI

Kan AI skabe nye religioner eller forny de gamle? Og kan robotter velsigne? Og hvad er de etiske udfordringer ved at blande AI og religiøs tro?

Forløbet er oplagt at anvende enten som intro til faget eller som afslutning på året, som en slags repetition.

  • Anslået varighed: Der er planlagt 8 moduler á 70 minutter, men da vægten ligger på diskussion og refleksion, kan modulerne let tilpasses andre rammer.

Dette forløb tager udgangspunkt i en nysgerrighed omkring, hvad den nye teknologi gør ved religiøs tro. Der er ikke fokus på en bestemt religion, men forløbet bevæger sig rundt mellem de kernefaglige emner, der normalt undervises i.

Forløbet begynder med den grundlæggende debat om, hvad religion overhovedet er, men krydrer med robot- og AI-teknologi, som skal gøre emnet aktuelt og nærværende for eleverne. Desuden rummer forløbet en grundlæggende introduktion til etik, hvilket kan kvalificere diskussionerne. Desuden indledes forløbet med de grundlæggende diskussioner om, hvordan man definerer religion, men derefter kan man tage modulerne i vilkårlig rækkefølge. Der kan let tilføjes nye emner (eksemplerne i pressen er legio for tiden), og køres forløbet på B-niveau foreslår vi, at man supplerer med tungere filosofiske tekster som f.eks. uddrag af Løgstrups ”Den etiske Fordring” el.lign. Man kan også vælge at dele forløbet op, så de sidste to moduler (etik og Løgstrup) afholdes sidst på året, så man har læst kristendom i mellemtiden. På den måde repeterer de også forløbet fra årets begyndelse.

Forløbets opbygning

Forløbet består af 8 moduler. Modulerne uddybes nedenfor.


Lektie: Ingen.

Materialer: “Kan kunstig intelligens blive den nye gud?” (udsendelsen ligger på mitCFU). Tekstmaterialet giver forskellige bud på religionsdefinitioner, samt en oversigt over Ninian Smarts 7 dimensioner læses i timen.

Aktiviteter:

  1. Diskussion i grupper og derefter i plenum om hvad religion er

  1. Herefter vises "Kan kunstig intelligens blive den nye Gud?" i plenum
    Eleverne tager individuelle noter med fokus på, hvad en religion, jf. udsendelsen, indeholder.

  2. Tekstlæsning, gruppediskussion og plenum

    • Teksten med religionsdefinitioner læses og eleverne vælger, i grupper, hvilke tre definitioner de synes er bedst. De diskuterer deres valg med nabogruppen og sammen laver de en prioriteret liste over deres valgte definitioner.

    • Ninian Smarts dimensioner gennemgås i plenum.

  3. Konsolidering

    • Herefter arbejder eleverne, i grupperne, med at tage fagligt kritisk stilling til deres tidligere valg af definitioner, og vælger om/laver om i deres prioriterede liste.

    • Kort opsamling i plenum.

    • Eleverne laver en individuel skriftlig opsummering.

    • Til sidst laver klassen en gloseliste/begrebsliste i et fællesdokument.


Lektie: Ingen.

Materialer: Evt. TV-udsendelsen ”Kan kunstig intelligens blive den nye gud?” (udsendelsen ligger på mitCFU).

Aktiviteter:

  1. Timen indledes med en repetition af Ninians Smarts syv dimensioner og et kort læreroplæg om, hvad AI, ChatGPT, Copilot og generative sprogmodeller er

  1. Gruppediskussioner – indledende diskussioner

    • Hvis du skulle tro på en religion, hvad er så vigtigt for dig, at den indeholder?

    • Hvilke spørgsmål vil du gerne have svar på?

    • Hvilken slags gud(er) skal der være i religionen? Skal der være en gud?

    • Hvilke idealer skal religionen have?

    • Hvilke etiske regler skal religionen have?

    • Andre ting der er vigtige for dig, eller ting du forestiller dig er vigtige for andre mennesker?

    • Hvilke af Ninian Smarts syv dimensioner har I med i jeres ovenstående svar?

  2. Gruppearbejde

    I udsendelsen ”Kan kunstig intelligens blive den nye gud?” havde journalisten fået A.I. til at skabe en ny religion. Det skal I også prøve, men inden I gør det, skal I overveje nøje, hvordan I vil prompte A.I. Jo bedre prompts, des bedre resultat!

    I kan bruge ChatGPT eller CoPilot. I kan bruge følgende struktur i jeres prompt:

    - Rolle: gymnasieelev
    - Kontekst: almindelige mennesker, unge mennesker, kvinder, mænd, konvertit, transkønnede, nonbinære osv.
    - Opgave: opfind ny religion (uddyb med hvilke elementer, dimensioner mm. I vil have med. Fx monoteisme/polyteisme, gudens navn, konkrete ritualer mm.).
    - Format: fx: opstillet i punkter eller måske efter Smarts model.
    - Sprog: dansk.

    Vær kritisk med, hvad I synes, mangler i religionen og bed A.I. tilføje. Så forestil jer, at I skal følge religionen – hvad har I brug for at vide om religionen for at følge den? Spørg A.I. om at tilføje dette.

  3. Afsluttende plenum-diskussion

    Hvorfor tror du, man tilhører/følger en religion? Find så mange grunde som muligt.

  4. Eleverne laver en individuel skriftlig opsummering


Lektie: Tekst: “Er robotpræster fremtiden?”.

Materialer: Video: Den buddhistiske robot Mindar prædiker.

Aktiviteter:

  1. Indledende refleksion i timen

    Kan A.I. være en del af religion? (på baggrund af lektie-teksten).

    • Individuelt: Find én nøglesætning fra artiklen.

    • I grupper: Fremlæg for din gruppe hvorfor du valgte netop den nøglesætning - altså dine (u)bevidste kriterier. Udvælg den bedste og skriv den på tavlen.

  1. ​​​Se video: Den buddhistiske robot Mindar prædiker

    • Del umiddelbare tanker om robotten Mindar ved bordene efterfølgende. 

  2. Gruppearbejde om A.I. og visdom

    • Hvad er visdom? Hvad vil de sige at være vis? 

    • Kan A.I./en robotpræst leve op til jeres definition af visdom? 

    • Hvad er problematikken med A.I. og religion?

  3. Timen rundes af med en fælles gloseliste/fagbegrebsliste samt en individuel skriftlig opsummering


Lektie: Artikel: “Robotterne har brug for etik, men hvilken?”.

Materialer: Artikel: “Robotterne har brug for etik, men hvilken?” Materiale om determinisme/indeterminisme. Evt. Materiale om taksonomiske niveauer.

Aktiviteter:

  1. Pararbejde

    • Hvad er vigtigt i teksten? Lav en liste på maks fem punkter. Læg dem ind på elevfeedback/fælles dokument.

    • Hvad de andre har skrevet? Stjæl og kom de bedste punkter over i dine egne notater.

  1. Fortsat pararbejde

    • Stil spørgsmål til teksten på flere taksonomier.

    • Byt med en anden gruppe og svar på deres spørgsmål.

    • Ret/kommenter de svar, I får tilbage.

  2. Kort læreroplæg om determinisme/indeterminisme

    Gruppediskussion:  Eleverne skal både inddrage teksten og begreberne fra oplægget. Afslut med at de i grupperne skal lave en liste over idéer til, hvordan man kan perspektivere til “Robotterne har brug for etik, men hvilken?” til eksamen.

  1. Eleverne laver en individuel skriftlig opsummering


Lektie: Tekst: “Det er svært at smide robotten Sophia i affaldskværnen”.

Materialer: Materiale om den uhyggelige dal (“the uncanny valley”). Materiale om hvad bevidsthed er.

Aktiviteter:

  1. Gruppearbejde

    • Tekst: Kopier teksten “Det er svært at smide robotten Sophia i affaldskværnen” over i ChatGPT og bed den opsummere pointerne.

    • Ret ChatGPT’s svar eller forbedr det.

  2. Plenumdiskussion

    Eleverne skal reflektere over, hvad der er vores grundlæggende problem, når vi skal forholde os til A.I? Hvem har ansvaret for handlinger/forkerte svar/løgne? Er det A.I. eller er det programmøren? Diskussionen skal lede hen til teksten der definerer bevidsthed.

  3. Læsning

    Læsning af kort tekst om hvordan man definerer bevidsthed og materiale om den uhyggelige dal (sidstnævnte evt. i plenum).

  4. Fortsat gruppearbejde

    Forhold jer til, hvilken rolle bevidsthed spiller i teksten “Det er svært at smide robotten Sophia i affaldskværnen”, og om definitionen af bevidsthed I har læst, kan bruges i forbindelse med Robotten Sophia.

  5. Opsummering

    • Gå nu tilbage til Chat GPT’s opsummering af “Det er svært at smide robotten Sophia i affaldskværnen” og gør opsummeringen kortere: Find fagord der er brugt og lav dem om til fed skrift og forbedr Chat GPT’s tekst ved at tilføje relevante fagbegreber fra de tekster vi har læst i timen.

    • Lav din egen opsummering til sidst (individuelt).

OBS! Efter eleverne har haft et kristendomsforløb og som en del af repetition sidst på året kan følgende moduler om næstekærlighed og K.E. Løgstrups etik, tilføjes.


Lektie: Tekst: "Avatarer og chatbotter. Er menneske-lighed det samme som menneskelighed".

Materialer: Repetition af tekst om bevidsthed samt af den uhyggelige dal.

Aktiviteter:

  1. Gruppearbejde

    • Hvad er forskellen på kognition og det fysiske/kropslige ifølge artiklen, “Avatarer og chatbotter. Er menneske-lighed det samme som menneskelighed?”.

    • Hvad er ’”inkarnationen”, og hvad betyder det, at ”vi har en kropslig tro i kristendommen” (s. 3, l. 23)’?.

    • Hvad er, ifølge artiklen, særegent ved at være et menneske (modsat en robot).

    • Forklar hvad det vil sige at være skabt i Guds billede ifølge artiklen.

    • Forklar ”selvom den ikke er vores næste, behandler vi den som sådan. Tænk, hvis vi ikke gjorde. Så ville der for alvor være grund til bekymring.” (s. 5, l. 7).

    • Perspektiver artiklen til hvad du ved om de grundlæggende etiske positioner og bevidsthedsteori.

  2. Videre gruppearbejde

    • Giv jeres svar til nabogruppen.

    • Kommenter på de svar nabogruppen har givet til jer.

  1. Individuel skriveøvelse

    • Reflekter over hvad det vil sige at være menneske. Inddrag det du har lært tidligere i robot-forløbet.

  2. Lav en ultrakort opsummering til dig selv over hvad du har lært i denne time


Lektier: Kort artikel om Løgstrup og den etiske fordring (fx “Løgstrup forankrer næstekærlighed i det universelle menneskeliv”).

Materialer: Tekst om Løgstrups etiske fordring samt inddragelse af hvad eleverne ved om kristen næstekærlighed fra deres kristendomsforløb. Den gyldne regel og Bultmanns afmytologisering kan også inddrages.

Aktiviteter:

  1. Plenum

    • Repetition/reflektion: Hvad kan I huske om næstekærlighed?

  2. Gruppearbejde
    Tekst: “Løgstrup forankrer næstekærlighed i det universelle menneskeliv”.

    • Hvorfor ’opfinder’ K.E. Løgstrup den etiske fordring?

    • Hvad er den etiske fordring ifølge Løgstrup?

    • Hvad kan være problematisk med oplysning?

    • Forklar ”den enkelte har aldrig med det andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (s. 2, 17).

    • Hvad får vi at vide om begrebet næstekærlighed?

    • Artiklen oplister fire kendetegn ved den etiske fordring. Forklar hvad de er. Hvad ville der ske hvis vi forestiller os, at den etiske fordring stilles en robot? Tror du, det kan lade sig gøre – hvad ville problemerne (hvis nogen) være?

  1. Videre gruppearbejde: Perspektivering

    • Perspektiver til ”Avatarer og chatbotter: Er menneske-lighed det samme som menneskelighed?”

    • Perspektiver artiklen til hvad du ved om næstekærlighed fra Den barmhjertige sameritaner og bevidsthedsteori.

    • Perspektiver til Rudolf Bultmanns afmytologisering.

    • Løgstrup siger, at du i mødet med et andet menneske holder lidt af hendes/hans liv i din hånd. Forestil dig nu at den omtalte hånd er en robothånd. Hvad betyder det for etik, bevidsthed og menneskelighed?

  1. Individuel opsummering
    Lav en kort opsummering af hvad Løgstrups etiske fordring handler om samt perspektiverne ovenfor.


Lektier: Ingen.

Materialer: Alle elevens individuelle opsummeringer.

Aktiviteter:

  1. Individuelt arbejde

    • Kopier dine opsummeringer ind fra de syv lektioner i vores robot-forløb i ét dokument.

  1. Gruppearbejde

    • Sammenlign dine opsummeringer, en efter en, med din sidemakkers opsummeringer.

    • Uddyb sammen og tilføj evt. der, hvor du synes du mangler noget.


Kreditering

Rikke Fjellerup og Signe Elise Bro - begge ansat på Viborg Katedralskole.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.