Artikel

Hvordan kan man arbejde med globalisering i religionsfaget?

Globalisering er en del af religionsfaget. Uanset hvilken religion, der er på banen, giver det god mening at arbejde med den lokalt og globalt. Men hvordan kan vi arbejde mere teoretisk med globalisering? 

Der findes mange forskellige definitioner på begrebet ”globalisering”, og begrebet tog først for alvor fart i 1980'erne og frem. Den Store Danske Encyklopædi definerer globalisering som: 

”.. en dynamisk udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter”. (Bo Lidegaard, Den Store Danske) 

 

Teorier om globalisering

Den britiske sociolog Anthony Giddens (1938) skelner mellem tre slags globalisering: politisk, økonomisk og kulturel.

Mens den politiske og økonomiske globalisering muligvis kun har perifer betydning for religionsfaget, har den kulturelle globalisering uomgængeligt en stor betydning for den måde, hvorpå religion skabes, udvikles og formidles.

Historisk set kan man tale om flere globaliseringsbølger, alt efter hvad der fokuseres på. Religionsfagligt set er globalisering interessant, når vi ser religionerne flytter sig fx ved udbredelse, mission eller synkretisme. På den måde vil fx Alexander den Stores rige, koloniseringen af verden, imperialismen eller den digitale udvikling udgøre væsentlige perioder for religionernes kulturmøde/sammenstød.

 

Turisten og vagabonden

Den britiske sociolog Zygmund Bauman (1925-2007) bruger begreberne turisten og vagabonden til at forklare de forskellige positioner som henholdsvis eliten og de ressourcesvage måtte have i en globaliseret verden. 

  • Vagabonderne er et billede på de mennesker, der ikke har ressourcer til at rejse rundt og nyde de goder, som fx turisten kan. 
  • Turisterne er et billede på eliten, der har nok økonomiske ressourcer til at drage fordel af globaliseringen, fx ved oplevelsesrejser. 

Vagabondens hverdag bliver turistens underholdning.

Disse begreber kan nemt bruges til at indfange den måde, hvorpå religion og religiøsitet bliver produceret og forbrugt i en globaliseret virkelighed. Fx kan templer og munke på en chartertur til Thailand nemt udgøre ren underholdning for turisterne.  

 

Lokal-global

Begrebsparret lokal-global kan med fordel bruges til at beskrive og forstå de mange forskellige former en religion kan antage. Som underviser kan vi nemt forfalde til at reproducere et meget stereotypt billede af fx islam, som måske slet ikke findes.

Hvis man derimod også inddrager islam som det praktiseres i Kuala Lumpur og i Albertslund, kan man give et mere nuanceret billede af religionen.  

 

Sekulariseringsteori

Da man for alvor begyndte at interessere sig for sekularisering, var det bl.a. fordi man troede at religion i den vestlige verden var ved at forsvinde.

Peter Berger (1929-2017) forklarer sekularisering som en proces, hvor religionens dominans gradvist fjernes fra samfund og kultur.

Sekulariseringen kan ske på forskellige områder: samfundet og dets institutioner, symboler og videnskab, kultur, og sidst fra vores bevidsthed. Vi kan diskutere, i hvor høj grad dette er sket i Danmark og globalt. 

 

Giddens teorier om identitetsdannelse og samfundstyper

Anthony Giddens teori om identitetsdannelse og samfundstyper gennem tiden kan suppleres med et blik på, hvordan religion har ændret karakter gennem tiderne: 

  • I det traditionelle samfund (samfundet før 1850) forholder folk sig konservativt til religion. 
  • I det moderne samfund (samfundet efter 1850) spiller religion en meget lille eller ingen rolle. 
  • I det senmoderne samfund (efter ungdomsoprøret 1960erne) udgør religion en af mange forklaringsrammer, som folk tyer til, når de skal finde ontologisk sikkerhed.  

Religion kan i Giddens model om samfund anskues som en bevægelse, der går fra en fortryllet verden, hen over en affortryllet verden, for til sidst at munde ud i en genfortryllelse af verden.

Vi ser mange religionsformer på globalt og lokalt plan, så teorien kan ikke stå alene, men den kan bruges til at beskrive og forklare de mange forskellige måder, hvorpå religion kan fremtræde.

 

Sekularisme og multikulturalisme

Hvor sekularisering blot beskriver en proces, er sekularisme et normativt begreb, der betegner en ideologi, hvor man ikke ønsker at religion skal være indblandet i samfundets institutioner.

Multikulturalisme kan på samme måde anskues som et normativt begreb, der opfatter diversitet som berigende for et samfund. 

Dette begrebspar kan bruges til at beskrive og sammenligne, hvordan man i forskellige lande har valgt at organisere religion i samfundet.

I Frankrig bruges begrebet Laïcité til at adskille stat og religion, og derved angive, at religion er et anliggende for privatsfæren.

I Storbritannien ser det ganske anderledes ud, idet man har indrettet samfundet som et multikulturelt samfund med plads til diversitet, fx i skolen og i offentlige institutioner.

I USA har man ”Wall of Separation” som sikkerhed imod statens indblanding i religiøse anliggender.

I Danmark indretter vi os på en anden måde.

 

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Dorte Ziggy Thelander, Vestegnen HF & VUC i samarbejde med CFU


Zygmund Bauman, Globalization. The Human Consequences, 1999

Anthony Giddens, The Consequences of Modernity, 1990

Peter Berger, Religion, samfund og virkelighed, Oslo, 1993

Tine Maagaard, Multikulturalisme og sekularisme, Tro og kritik, KvaN, 79. 2007


I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.