Aktivitet

Buddhalegenden - i escape room

Med et escape room kan du aktivere elever virtuelt og samtidig tjekke lektielæsning. Denne guide handler om, hvordan det kan gøres i OneNote - med udgangspunkt i buddhalegenden.

 

Planlægning/overvejelser

Escape rooms kan bruges som en ny arbejdsform i faget. Eleverne modtager generelt disse rum med stor entusiasme. Det er lidt tidskrævende at lave et escape room, men når det er lavet, kan det deles med kolleger og genbruges til senere hold, så tiden er givet godt ud. Her er rummet lavet til en 3g religion C-niveau klasse. Dette rum kan løses på et modul af ca. 90 min varighed. 

Lektionen begynder med, at eleverne læser buddhalegenden. Her kan man bruge en hvilken som helst udgave fra en af de gængse grundbøger om buddhismen. I dette tilfælde bruges én som inkluderer plovfestivallen. Hvis man har kortere moduler, kan teksten også gives som lektie. Derefter sender man linket til det pågældende escape room til eleverne, som så går i gang. Eleverne spørger efter hjælp, hvis de går i stå, og dette giver ofte anledning til nogle gode, faglige samtaler. Hvis man underviser rent virtuelt kan eleverne ringe læreren op via systemet - eller gå tilbage til hovedopkaldet, hvor læreren venter. Man kan med fordel hjælpe eleverne lidt på vej, hvis de sidder fast længe i en enkelt opgave. 

 

Aktivitetens tilrettelæggelse

Når du skal i gang med at bygge dit escape room op, kan det anbefales, at du laver et word-dokument som arbejdsskabelon og derefter copy-paster opgaverne ind i programmet OneNote (som også er en del af Microsoft Teams). Her er det vigtigt at bruge online-versionen. Ellers kan man ikke dele notesbogen/rummet med sine elever. Vent med at låse sektionerne med koderne indtil du er helt færdig med opbygningen, ellers skal du selv taste koderne ind, hver gang du skal rette noget i en sektion. 

Sektion 1:

Som åbning på et escape room er det sjovt hvis man kan finde en gåde eleverne skal løse. Man kan f.eks. google ”gåder om religion”. Hvis man gør det, får man f.eks. følgende gåde: 

Hvem deler post ud i himlen?

Svaret er De ti bud, og dette bliver så kodeordet til den næste sektion. Man låser en sektion ved at højreklikke på sektionen og vælge den nederste mulighed ”beskyt denne sektion med en adgangskode”. Man låser sektion 2 med koden fra sektion 1 og så fremdeles. Sektion 1 låses aldrig. 

Se evt. videoen ”Escape room i OneNote” der viser, hvordan man rent teknisk opbygger et escape room.
 

Sektion 2: 

Kode til sektion 2: De ti bud

En opgave hvor man skal have noget paratviden er let at omforme til noget der giver en kode. Øvelsen kaldes Mix and Match. Her skal man få sætningerne til at passe sammen ved at bytte rundt på rækkefølgen i højre spalte. Disse har alle et bogstav tilknyttet, og man får nu koden ved at skrive bogstaverne i den nye rækkefølge. Her er koden DAFCBE 

En væsentlig forskel på vestlig og østlig tilværelsesforståelse er…

… mens vi er udadvendte i vesten. (A)

Det østlige menneske er gennemgående indadvendt…

… den symbolske værdi og betydning. (B)

Da det indre er det vigtigste for det østlige menneske…

… er uvæsentligt. (C)

Om de enkelte elementer er historisk korrekte…

… at den ydre, konkrete virkelighed betyder mindre i østen end i vesten. (D)

Det, der betyder noget er…

… buddhismens grundlægger Siddhartha Gautama. (E)

Derfor ved man meget lidt historisk om…

… er buddhalegenden mere virkelig og betydningsfuld end en historisk beretning. (F)

 

Sektion 3: 

Kode til sektion 3: DAFCBE

Her er der fokus på at huske rækkefølgen i de store og vigtige begivenheder i Buddhas liv ved hjælp af illustrationer. Her er valgt 10 billeder og hvert billede har et tal. Sætter man billederne i den rigtige rækkefølge får man koden 81015927436 

Billederne findes ved at lave en billedsøgning på Google. Man skriver titlen på de enkelte hændelser og så sætter man billederne ind i skemaet herunder, i stedet for teksten. 

 

1

Buddha til plovfestival

6

Buddha belærer diciplene

2

Buddha lever i askese

7

Buddha følger middelvejen

3

Buddha testes af Mara

8

Buddhas undfangelse

4

Buddha mediterer

9

Buddha forlader sin kone og sit barn

5

Buddha ser en gammel

10

Buddhas fødsel

 

Sektion 4: 

Kode til sektion 4: 81015927436

Her er det tid til en lidt mere analyserende tilgang, og det er meningen, at eleverne løbende får respons og bogstaver til at danne koden, der gives af læreren. Eleverne forventes ikke at opnå samtlige bogstaver på én gang! Dette er hjælpsomt, hvis der er ”kø” hos læreren. Så kan eleverne arbejde videre og ”samle op”, når der er tid hos læreren. Det sidste bogstav L er tilføjet et nul (0). Dette er lavet for, at man ikke skal kunne gætte sig til ordet og liste sig videre uden at have fremlagt alle punkter for læreren. Når eleverne har alle bogstaver, pusler de sig frem til næste kodeord: 0LEGENDE. Det er sjovt en gang imellem at vælge et ord som relaterer sig til det emne man arbejder med, så det ikke bare er vrøvl eller tal, man bruger som kodeord hver gang. Her er det vigtigt kun at give eleverne spalten til venstre. De to andre er til brug for læreren!

 

Fænomener man skal undre sig over/analysere på:

Hvad eleverne kunne tænkes at svare:

Kode

bogstav

Symboler under undfangelsen?

Højt oppe i Himalaya, dronningens mange bade, hovedgærdet vendt mod øst, hvid elefant etc… 

E

Sammenlign Buddhas undfangelse med Jesu undfangelse.

”Ubesmittet” undfangelse, drømmen vs. Synet af ærkeenglen Gabriel, 

E

Rosenæbletræets skygge opfører sig underligt?

Solens lys bestemmer i den fysiske verden, men Buddhaens lys er stærkere end solens. Han sætter tiden ud af kraft. Et billede på Buddhaens storhed. 

E

Sønnens navn: Rãhula

Lænken som binder Buddhaen til denne forgængelige og forfærdelige verden fyldt med lidelser hvor man er underlagt sygdom, alderdom og død. 

D

Hvad vil det sige at leve i askese? Og hvor i legenden ser vi dette?

Bodsmænd, 6 år, kun ét korn om dagen, ingen kræfter, 

G

Hvordan er Buddhaens liv et billede på at følge middelvejen?

Han levede i luksus som prins, han levede på dødens rand som asket, han fulgte en vej mellem de to yderpunkter og opnåede oplysning. 

N

Hvorfor har talen i Benares den højeste status blandt Buddhaens mange taler?

Her sammenfattes den buddhistiske lære: middelvejen, lidelsen, frelsens ottefoldige vej, den store oplysning. 

0L

 

Sektion 5:

Kode til sektion 5: 0LEGENDE

Her er det tid til at brede emnet lidt ud med en lille lytteøvelse. Her er valgt en YouTube video som handler om meditation. Hvis man ikke kan finde en transskriberet udgave, må man selv til tasterne…

Se denne film fra Youtube og indsæt de manglende ord i teksten nedenunder. Sæt de ord du har fundet ind i krydsordet for at bryde koden. Her er det mig, som har valgt et ord de skal bruge, og så har jeg blot ”fundet” de bogstaver jeg skal bruge til koden og lavet skemaet ud fra det. 

Besides the sacred _________ tree, Venerable Deepam has agreed to teach me the basics of Bodhi _________________.
I find it very hard to sit ________-_______. I used to do it as a child but I’ve lost the ability. But all Buddhists have to be able to do it.
Yeah, if you are sitting in this __________, you can focus the feeling between your ______ and body.
How do you begin to _________________ to meditate? What do you do?
A good ___________ from Myanmar, from Burma, taught me a very simplest process of concentrating and… and I really __________ every day. When I set my eyes I firstly, I find I try to __________ my whole body. I try to stop ____________. If you _________ all your mind on tip of your nose and observe the flow of air inside and outside, ____________ in and out, very slowly, full concentration. That is called deep asana meditation.
I enjoyed that, and actually it is quite _______ here but even so… yes. 

 

Ord 1 bogstav 1 (1,1)

 

4,6

 

7,2

 

12,4

 

10,5

 

6,2

 

11,4

 

2,5

 

13,4

 

3,3

 

4,2

 

5,3

 

Hvis man har løst opgaven rigtigt får man koden: Breakoutsoon. (stort B fordi Bodhi tree på engelsk begynder med stort.)

 

Sektion 6:

Kodet til sektion 6: Breakoutsoon

Dette er den sidste sektion og nu gælder det om at være den første gruppe, som siger det sidste kodeord til læreren. Her er valget faldet på Nirvana!

Tillykke!

 

Skynd dig hen til din lærer og sig det sidste kodeord: Nirvana!

 

Kode for at vinde og undslippe rummet: Nirvana!

 

Evaluering og refleksion

Man kan anvende disse øvelser til næsten alle emner inden for kernestoffet. F.eks. kunne det være oplagt at lave et escape room om passionshistorien i kristendommen. Her kunne man lave det som en slags retssag mod Jesus. 

 

Kreditering

Rikke Villumsen, Rosborg Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

 

Siden er opdateret 22. april 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.